A
O
M
R
D
Q
U
A
M
G
Q
V
H
D
H
F
D
G
S
E
C
G
Q
L
E
A
D
P
G
R
W
S
L
N
A
N
X
Z
A
X
X
M
F
E
L
B
C
A
R
H

A1 Danish Grammar73 Topics & Common Mistakes

Every A1 topic below gives you the key rule, real correct-vs-incorrect examples, and the mistakes learners actually make — covering syntax, verb tenses, verb usage and more.

Browse all 73 topics on this pageShow
Lenguia Premium

Learn A1 danish grammar by using it.

Stories, AI conversations and practice exercises built around these exact topics — at your level.

A1Verb tenses

Present Tense - Regular Verbs (-er ending)

Nutid - Regelmæssige verber

Danish present tense is wonderfully simple: take the infinitive (the dictionary form, usually ending in -e like 'arbejde' = to work) and add an -r at the end → arbejder. The same form is used for everyone: jeg arbejder, du arbejder, han arbejder, vi arbejder, I arbejder, de arbejder. Whether the subject is 'I', 'you', 'he', or 'they', the verb never changes. This means once you know the present-tense form of a verb, you can use it with every subject. Danish present tense covers what English does with both 'I work' and 'I am working' — there is no separate -ing form.

Key rule

Take the infinitive and add -r. The same form is used for every subject (jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de). No person/number agreement.

Examples

  • Jeg taler dansk.
    Jeg tale dansk.

    The present tense requires -r at the end: taler, not the bare infinitive tale.

  • Hun spiser morgenmad.
    Hun spiserer morgenmad.

    You add only -r to the infinitive (spise + r = spiser), not -er or -erer.

  • Vi læser en bog.
    Vi læses en bog.

    Active present is læser. The -s ending forms a passive (læses = is being read).

Common mistakes

  • Using the bare infinitive as the finite verb

    Jeg tale dansk
    Jeg taler dansk

    Unlike English 'I speak', Danish needs the -r ending in the present: jeg taler.

  • Trying to conjugate for person/number

    Vi talem / De talen
    Vi taler / De taler

    Danish uses the same present form for every subject. There are no -m, -n, -t endings as in German.

A1Verb tenses

Subject Pronouns are Obligatory (no pro-drop)

Subjektet skal med - intet pro-drop

In Danish, every sentence must have a subject — you can never leave it out. Even though the verb form 'spiser' would tell us that someone is eating, you still have to say WHO is eating: 'Jeg spiser', 'Du spiser', 'Han spiser'. You cannot just say 'Spiser pizza' to mean 'I'm eating pizza'. This is different from Spanish, Italian, or Polish, where you can drop the subject because the verb endings make it clear. In Danish — and English — the subject is always required.

Key rule

Every Danish finite clause must have a subject. If there is no logical subject, use 'det' (weather, time, extraposition) or 'der' (existential). The only exception is the imperative.

Examples

  • Jeg spiser pizza.
    Spiser pizza.

    Danish requires the subject pronoun even though the meaning would be clear in Spanish or Italian.

  • Hun arbejder i Aarhus.
    Arbejder i Aarhus.

    Without 'hun', the sentence has no subject and is ungrammatical.

  • Det regner.
    Regner.

    Weather verbs need the dummy subject 'det' — there is no real subject, but the position must be filled.

Common mistakes

  • Dropping the subject pronoun (transferring habits from a pro-drop L1)

    Spiser middag klokken seks
    Jeg spiser middag klokken seks

    Danish always requires an overt subject; 'spiser' alone cannot stand as a sentence.

  • Forgetting 'det' in weather/time expressions

    Regner i dag / Er fem
    Det regner i dag / Klokken er fem

    Weather and time need a dummy subject 'det'.

A1Verb tenses

Present Tense - være (er)

Nutid - være

'Være' means 'to be' and is one of the most important Danish verbs. It is irregular: the present tense is 'er' for every subject. Jeg er, du er, han er, hun er, vi er, I er, de er — all the same. You use 'være' for nationality, profession, age, location, feelings, and descriptions: Jeg er dansker (I am Danish), Hun er læge (She is a doctor), Vi er trætte (We are tired), Han er hjemme (He is at home). Note that ages take 'være' in Danish, not 'have' as in French or Spanish: Jeg er 25 år (literally 'I am 25 years').

Key rule

Være has the form 'er' for ALL subjects in the present tense. No article before profession or nationality: 'Jeg er læge', not 'Jeg er en læge'.

Examples

  • Jeg er dansker.
    Jeg er en dansker.

    No indefinite article before nationality after 'være'.

  • Hun er læge.
    Hun er en læge.

    No 'en' before profession with være — unlike English 'a doctor'.

  • Vi er trætte.
    Vi er træt.

    Predicative adjectives agree with the subject — plural subject takes plural -e: trætte.

Common mistakes

  • Adding 'en'/'et' before profession or nationality

    Jeg er en læge / Han er en dansker
    Jeg er læge / Han er dansker

    Danish (like German and Norwegian) drops the indefinite article when stating profession, nationality, or affiliation after 'være'.

  • Using 'have' for age (transferred from French/Spanish/Italian)

    Jeg har 30 år
    Jeg er 30 år

    Danish uses 'være' for age: jeg er 30 år (gammel).

A1Verb tenses

Present Tense - have (har)

Nutid - have

'Have' means 'to have' and is the second most important Danish verb. The present tense is 'har' for every subject: jeg har, du har, han har, hun har, vi har, I har, de har. Use 'have' for possession (Jeg har en bil = I have a car), family relations (Jeg har to børn = I have two children), and many fixed expressions (have lyst til = feel like, have ret = be right). Important: unlike French or Spanish, you do NOT use 'have' for age (Danish says 'være 25 år'), and you do NOT use 'have' for hunger or thirst — Danish says 'jeg er sulten' (I am hungry) and 'jeg er tørstig' (I am thirsty) with være.

Key rule

Have → har for ALL subjects. Use for possession, family, attributes, and 'have det godt/ondt'. Do NOT use for age (use være) or for hunger/thirst/fear (use være + adjective).

Examples

  • Jeg har en bil.
    Jeg haver en bil.

    The present form is just 'har' — no -er or -ver ending.

  • Vi har to børn.
    Vi haben to børn (German interference).

    Danish uses the same form 'har' for plural subjects.

  • Hun har lyst til en kop kaffe.
    Hun lyster en kop kaffe.

    The idiom is 'have lyst til' (literally 'have desire for').

Common mistakes

  • Using 'have' for age

    Jeg har 25 år
    Jeg er 25 år

    Danish uses være for age, like English 'I am 25', not French 'j'ai 25 ans'.

  • Using 'have' for hunger/thirst/fear/cold

    Jeg har sult / Jeg har tørst / Jeg har kulde
    Jeg er sulten / Jeg er tørstig / Jeg fryser

    These bodily states are expressed with være + adjective in Danish, not with have + noun.

A1Verb tenses

Present Tense - gøre, sige, gå, se, få, vide (common irregulars)

Nutid - Almindelige uregelmæssige verber

A handful of very common Danish verbs don't follow the regular '+r' pattern in the present tense. The most important are: gøre → gør (do/make), sige → siger (say) — note the spelling change, gå → går (go/walk), se → ser (see), få → får (get/receive), vide → ved (know a fact). You should memorise these as a fixed set because you will use them every day. The good news is that, like all Danish verbs, the same form works for every subject: jeg gør, du gør, han gør, vi gør — all the same.

Key rule

Memorise these as a closed set: gøre→gør, sige→siger, gå→går, se→ser, få→får, vide→ved, tage→tager, komme→kommer. Same form for all subjects.

Examples

  • Jeg gør mine lektier nu.
    Jeg gører mine lektier nu.

    The infinitive 'gøre' loses its -e in the present: gør, not gører.

  • Han siger ja.
    Han sier ja (Norwegian).

    Danish keeps the -g- in writing: siger. Norwegian writes 'sier'.

  • Vi går i biografen.
    Vi gåer i biografen.

    Vowel-final infinitives just add -r: går.

Common mistakes

  • Treating 'gøre' as regular

    Jeg gører det
    Jeg gør det

    Gøre drops its -e in the present and just adds -r: gør.

  • Using 'vide' as a finite form

    Jeg vide det
    Jeg ved det

    The present of 'vide' is the suppletive 'ved' — totally different from the infinitive.

A1Verb tenses

Present Tense - Modal Verbs (kan, vil, skal, må, bør, tør)

Nutid - Modalverber

Danish has six modal verbs that you'll use constantly: kan (can/be able), vil (want/will), skal (must/will), må (may/must), bør (should), and tør (dare). They are irregular and have very short present forms — the same for every subject: jeg kan, du kan, han kan, vi kan, I kan, de kan. Crucially, modal verbs in Danish are followed by a bare infinitive WITHOUT 'at': Jeg kan svømme (I can swim), NOT 'Jeg kan at svømme'. This is one of the most important rules to learn early.

Key rule

Modal verbs (kan, vil, skal, må, bør, tør) have invariant present forms and take a BARE infinitive — never 'at': Jeg kan svømme, NOT Jeg kan at svømme.

Examples

  • Jeg kan tale dansk.
    Jeg kan at tale dansk.

    Modals take the bare infinitive — no 'at'.

  • Vil du have en kop kaffe?
    Vil du at have en kop kaffe?

    Same rule for vil: bare infinitive without 'at'.

  • Du skal læse denne bog.
    Du skal at læse denne bog.

    Skal + bare infinitive: skal læse.

Common mistakes

  • Inserting 'at' after the modal

    Jeg kan at svømme / Jeg vil at gå
    Jeg kan svømme / Jeg vil gå

    Modals take the BARE infinitive in Danish, never 'at'. This is the single most common error for English/French/Spanish speakers.

  • Conjugating the modal for person/number

    Vi kannet / De villen
    Vi kan / De vil

    Modal verbs have invariant present forms regardless of subject.

A1Verb tenses

Present Tense for Future Meaning

Nutid med fremtidsbetydning

Danish doesn't have a separate future tense form. To talk about the future, you simply use the present tense with a time expression: 'I morgen rejser jeg til Paris' (Tomorrow I'm going to Paris), 'Næste uge starter jeg på arbejde' (Next week I start work). The time expression — i morgen, næste uge, klokken fem, om to dage — tells the listener that the action is in the future. This is the most common way Danes talk about the future, even more common than using modal verbs like 'skal' or 'vil'.

Key rule

Use the present tense + a future time expression. No special future tense form is needed: 'I morgen rejser jeg' = 'Tomorrow I'll travel'.

Examples

  • I morgen flyver jeg til London.
    I morgen vil jeg flyve til London (over-translation of English 'will').

    Plain present + time expression is the natural way to express scheduled future.

  • Toget kører klokken syv.
    Toget vil køre klokken syv.

    Scheduled events use the present tense; 'vil' here would imply 'wants to leave'.

  • Næste uge starter jeg på et nyt job.
    Næste uge skal jeg starte på et nyt job (more loaded — implies arrangement).

    Both are possible but plain present is most natural for stated facts about the future.

Common mistakes

  • Over-using 'vil' for future, transferring English 'will'

    Jeg vil ringe til dig i morgen (when meaning 'I'll call you tomorrow')
    Jeg ringer til dig i morgen

    Danish 'vil' primarily means 'want'. For neutral future statements, use the simple present + time adverb.

  • Forgetting V2 inversion after a fronted time expression

    I morgen jeg rejser til Oslo
    I morgen rejser jeg til Oslo

    Danish is a strict V2 language: the finite verb must be the second constituent. Fronting a time adverb forces the verb to come before the subject.

A1Verb tenses

Imperative - Basic Form (stem-only)

Bydeform (imperativ) - Grundform

The Danish imperative — used to give commands, instructions, or invitations — is the easiest verb form to learn: it is just the bare stem of the verb (the infinitive WITHOUT the final -e). 'Spise' (to eat) → 'Spis!' (Eat!). 'Komme' (to come) → 'Kom!' (Come!). 'Læse' (to read) → 'Læs!' (Read!). The same form is used for one person or many — there is no separate plural imperative. You don't add 'du' or 'I' before it: just say 'Sid ned!' (Sit down!). The imperative is the only Danish finite form that doesn't need an explicit subject.

Key rule

Drop the final -e from the infinitive: spise → Spis! No subject needed; the same form for one or many addressees.

Examples

  • Spis din mad!
    Spise din mad! / Du spis din mad!

    Drop -e from spise: Spis. No 'du' needed — adding it sounds harsh.

  • Kom her!
    Komme her! / Kommer her!

    Imperative is the bare stem 'kom', not the infinitive 'komme' or the present 'kommer'.

  • Læs denne bog!
    Læser denne bog!

    Imperative drops -e from læse: Læs (not the present-tense 'læser').

Common mistakes

  • Using the infinitive instead of the imperative

    Spise din mad!
    Spis din mad!

    The imperative DROPS the infinitive's final -e: spise → spis.

  • Using the present tense instead

    Læser denne bog! / Kommer her!
    Læs denne bog! / Kom her!

    The present tense ends in -r; the imperative is the bare stem.

A1Verb tenses

Infinitive with at (at spise, at gå)

Infinitiv med at

The Danish infinitive (the dictionary form of a verb) is normally introduced by the marker 'at' — equivalent to English 'to'. So 'to eat' = 'at spise', 'to go' = 'at gå', 'to be' = 'at være'. You use the at-infinitive after most verbs (Jeg lover at komme = I promise to come), after adjectives (Det er svært at lære = It is hard to learn), and as the subject of a sentence (At rejse er sjovt = To travel is fun). BUT — and this is critical — you do NOT use 'at' after modal verbs (kan, vil, skal, må, bør, tør). Compare: 'Jeg lover AT komme' (I promise to come) vs 'Jeg kan komme' (I can come, no 'at').

Key rule

Use 'at' before the infinitive in most contexts (after lexical verbs, adjectives, as subject, after prepositions). DO NOT use 'at' after modal verbs (kan, vil, skal, må, bør, tør) — the infinitive is bare there.

Examples

  • Jeg lover at komme.
    Jeg lover komme.

    Lexical verb 'love' (promise) requires 'at' before the infinitive complement.

  • Jeg kan svømme.
    Jeg kan at svømme.

    Modal verbs take a BARE infinitive — no 'at'.

  • Det er svært at lære dansk.
    Det er svært lære dansk.

    After adjective + 'er' construction, use 'at' before the infinitive.

Common mistakes

  • Inserting 'at' after a modal verb

    Jeg vil at gå hjem / Du skal at læse
    Jeg vil gå hjem / Du skal læse

    Modals (kan, vil, skal, må, bør, tør) ALWAYS take a bare infinitive. This is the most frequent error from English speakers, who reflexively translate 'to'.

  • Omitting 'at' after lexical verbs that require it

    Jeg lover komme / Hun glemte ringe
    Jeg lover at komme / Hun glemte at ringe

    Lexical verbs of promising, trying, remembering, forgetting, etc. require 'at' + infinitive.

A1Verb tenses

Present Tense - Weather and Impersonal Expressions

Nutid - Vejr og upersonlige udtryk

Danes talk about the weather constantly, and weather expressions follow a fixed pattern: the dummy subject 'det' + a present-tense verb. 'Det regner' (It is raining), 'Det sner' (It is snowing), 'Det blæser' (It is windy), 'Det er koldt' (It is cold), 'Det er varmt' (It is hot). The 'det' is grammatically required even though it doesn't refer to anything specific — Danish always needs a subject. Other impersonal expressions follow the same pattern: 'Det går godt' (It is going well), 'Det lyder fint' (That sounds fine), 'Det smager godt' (It tastes good).

Key rule

Weather and impersonal expressions use dummy subject 'det' + present-tense verb (or 'det er + adjective'). 'Det' is grammatically required even with no real referent.

Examples

  • Det regner i dag.
    Regner i dag.

    Subject 'det' is obligatory; without it the sentence is ungrammatical.

  • Det er koldt udenfor.
    Er koldt udenfor.

    Adjectival weather expressions also need 'det er'.

  • Det blæser meget i Esbjerg.
    Blæser meget i Esbjerg.

    Wind verb 'blæse' requires 'det' as dummy subject.

Common mistakes

  • Dropping 'det' (transferring habits from pro-drop L1)

    Regner meget / Er koldt
    Det regner meget / Det er koldt

    Danish is non-pro-drop; the dummy subject 'det' is grammatically required for weather and impersonal verbs.

  • Using 'der' instead of 'det' for weather

    Der regner / Der er koldt
    Det regner / Det er koldt

    Weather uses 'det' (impersonal). 'Der' is for existential sentences with a real subject following: 'Der falder sne' (snow is falling).

A1Verb usage

være vs have - Basic Distinction

være vs have

Two of the most basic Danish verbs — være (to be) and have (to have) — split up the work of describing yourself and your world. Use 'være' for who/what/where/how you are: identity (Jeg er læge), nationality (Jeg er dansker), age (Jeg er 25 år), location (Jeg er hjemme), and feelings (Jeg er træt). Use 'have' for what you possess or what you've got: things (Jeg har en bil), family (Jeg har to børn), and certain bodily complaints (Jeg har hovedpine). The traps for English speakers: AGE uses være (not have), and HUNGER/THIRST use være + adjective (not have + noun).

Key rule

VÆRE: identity, category, properties, location, feelings, AGE, hunger/thirst (med adjective). HAVE: possession, family, body parts, symptoms, idioms (have lyst, have travlt, have det godt).

Examples

  • Jeg er træt.
    Jeg har træt.

    Feelings/states use være + adjective, not have.

  • Jeg har en bil.
    Jeg er en bil.

    Possession of objects uses have.

  • Hun er 28 år.
    Hun har 28 år.

    Age in Danish uses være (unlike French/Spanish/Italian).

Common mistakes

  • Using have for age (transferred from French/Spanish/Italian)

    Jeg har 25 år
    Jeg er 25 år

    Danish uses være for age, like English 'I am 25', not Romance 'I have 25 years'.

  • Using have + noun for hunger/thirst/fear

    Jeg har sult / Jeg har tørst / Jeg har frygt
    Jeg er sulten / Jeg er tørstig / Jeg er bange

    These bodily/emotional states use være + adjective in Danish, not have + abstract noun.

A1Verb usage

der er - Existence / There is/are

der er

To say that something exists or is present somewhere — equivalent to English 'there is' / 'there are' — Danish uses 'der er': 'Der er en kat i haven' (There is a cat in the garden), 'Der er mange mennesker på torvet' (There are many people in the square). 'Der' is a dummy subject (it doesn't refer to a place); the real subject ('en kat', 'mange mennesker') comes after the verb. The same form 'der er' works for both singular and plural — Danish doesn't change the verb between 'is' and 'are'.

Key rule

Use 'der er' for 'there is/are' with an INDEFINITE real subject. The verb stays as 'er' regardless of singular or plural real subject. The real subject comes AFTER the verb.

Examples

  • Der er en kat i haven.
    Der er katten i haven.

    Existential 'der er' takes an indefinite subject; with definite subjects use 'Katten er i haven'.

  • Der er mange mennesker på torvet.
    Der er mange mennesker på torvet (verb plural?).

    Verb stays 'er' for plural too — Danish doesn't agree the verb with the real subject.

  • Der ligger en bog på bordet.
    En bog ligger på bordet (acceptable but less idiomatic with the indefinite subject).

    Existential constructions normally use 'der'; the alternative 'En bog ligger ...' is grammatical but feels marked.

Common mistakes

  • Using definite real subject after 'der er'

    Der er bilen i gården
    Bilen er i gården. / Der er en bil i gården.

    Existential 'der er' goes with indefinite subjects only; for definite subjects use the standard SVO pattern.

  • Confusing 'der er' (existential) with 'det er' (anticipatory/identifying)

    Det er en kat i haven (when meaning 'there is a cat')
    Der er en kat i haven.

    'Det er' = it is (identifying); 'Der er' = there is (existential). The English 'there'/'it' contrast maps fairly well.

A1Verb usage

det er - Identification / It is

det er

While 'der er' means 'there is' (something exists somewhere), 'det er' means 'it is' or 'this/that is' — used to identify, classify, or comment on something. 'Det er en kat' (It is a cat — identifying), 'Det er min mor' (That is my mother — identifying a person), 'Det er koldt i dag' (It is cold today — impersonal weather), 'Det er sjovt at lære dansk' (It is fun to learn Danish — anticipatory). The pronoun 'det' here is grammatically required, even when there's no real 'it' to refer to.

Key rule

Use 'det er' to identify, classify, or comment (Det er en bog, Det er min mor). Use 'det er' for impersonal weather/time (Det er koldt). After 'det er', adjectives take the NEUTER -t form (koldt, svært).

Examples

  • Det er en bog.
    Der er en bog (when identifying what something is).

    When pointing at something to name it, use 'det er', not 'der er'.

  • Det er min mor.
    Der er min mor.

    Identifying a known person uses 'det er' + definite/possessive.

  • Det er koldt i dag.
    Det er kold i dag.

    After 'det er', the adjective takes the NEUTER -t form: koldt.

Common mistakes

  • Forgetting the -t on the predicate adjective

    Det er kold / Det er svær / Det er sjov
    Det er koldt / Det er svært / Det er sjovt

    'Det' is grammatically neuter (intetkøn), so the predicate adjective MUST take the -t form: koldt, svært, sjovt, mørkt, varmt.

  • Confusing 'det er' (identifying) with 'der er' (existential)

    Det er en kat i haven (when meaning 'there is a cat in the garden')
    Der er en kat i haven

    Existential = 'der er' (introducing something new); identifying = 'det er' (naming what something is).

A1Verb usage

Liking with at kunne lide / elske / godt lide

At kunne lide - grundlæggende

Danish doesn't have a single short verb for English 'to like'. Instead, Danes say 'at kunne lide' (literally 'to be able to suffer/tolerate') — a fixed two-word expression: 'Jeg kan lide kaffe' (I like coffee), 'Hun kan lide musik' (She likes music). For stronger feelings, use 'elske' (love): 'Jeg elsker dig' (I love you). To say you DON'T like something, use 'kan ikke lide': 'Jeg kan ikke lide fisk' (I don't like fish). To like DOING something: 'Jeg kan godt lide AT læse' (I really like to read — note the 'at' before the infinitive complement).

Key rule

'I like X' = 'Jeg kan (godt) lide X'. 'I love X' = 'Jeg elsker X'. 'I don't like X' = 'Jeg kan ikke lide X'. To like DOING something: kan lide AT + infinitive.

Examples

  • Jeg kan lide kaffe.
    Jeg liker kaffe (Norwegian/English).

    Danish has no single-word 'like' — use the fixed 'kan lide'.

  • Vi kan godt lide jazz.
    Vi kan godt jazz.

    Don't drop 'lide' — the construction is 'kan + (godt) + lide + object'.

  • Hun kan ikke lide fisk.
    Hun ikke kan lide fisk.

    Negation 'ikke' goes BETWEEN 'kan' and 'lide' (after the finite verb).

Common mistakes

  • Trying to use 'like' or 'lide' alone as a verb

    Jeg liker kaffe / Jeg lider kaffe
    Jeg kan lide kaffe

    Danish has no single-word 'like'. The fixed expression is 'kunne lide' — 'lide' alone means 'suffer' in formal Danish.

  • Forgetting 'lide' after 'kan'

    Jeg kan godt jazz
    Jeg kan godt lide jazz

    Without 'lide', 'jeg kan godt jazz' literally means 'I can do jazz well' — different meaning.

A1Verb usage

Age with være (Jeg er 25 år)

Alder med være

In Danish, age is expressed with 'være' (to be), not 'have'. 'Jeg er 25 år' (I am 25 years), 'Hun er 30 år gammel' (She is 30 years old), 'Min søn er 5 år' (My son is 5). The word 'gammel' (old) is optional but very common in full statements. To ask someone's age: 'Hvor gammel er du?' (How old are you?). Avoid the French/Spanish habit of saying 'have X years' — Danish is like English here.

Key rule

Age = være + number + år (+ optional 'gammel'). NEVER 'have' for age. Question: 'Hvor gammel er du?'. 'År' does not inflect in age expressions.

Examples

  • Jeg er 25 år.
    Jeg har 25 år.

    Danish age uses være, not have. This is the most common Romance-interference error.

  • Hun er 30 år gammel.
    Hun har 30 år gammel.

    Same rule with 'gammel': være + age + (gammel).

  • Min søn er 5 år.
    Min søn har 5 år.

    Family members' ages also use være.

Common mistakes

  • Using 'have' for age (Romance-language transfer)

    Jeg har 25 år / Hun har 30 år gammel
    Jeg er 25 år / Hun er 30 år gammel

    Danish, like English and German, uses være for age. This is THE diagnostic error of speakers from French/Spanish/Italian/Portuguese.

  • Asking age with 'how many years'

    Hvor mange år har du? / Hvor mange år er du?
    Hvor gammel er du?

    Standard Danish age question is 'Hvor gammel er du?' literally 'How old are you?'.

A1Verb usage

at hedde for 'to be called' (Jeg hedder Anne)

At hedde - mit navn er

When introducing yourself or asking someone's name, Danes use the verb 'hedde' (to be called/named) — NOT 'være' (to be) as in English. 'Jeg hedder Anne' (literally 'I am-called Anne' = 'My name is Anne'); 'Hvad hedder du?' (What are you called? = What is your name?). The same verb works for places and things: 'Min hund hedder Bobby' (My dog is called Bobby), 'Byen hedder København' (The city is called Copenhagen). The alternative 'mit navn er Anne' (my name is Anne) exists but sounds formal; everyday Danish uses 'jeg hedder'.

Key rule

'My name is X' = 'Jeg hedder X'. 'What is your name?' = 'Hvad hedder du?'. Use hedder for people, animals, places, things, translations.

Examples

  • Jeg hedder Anne.
    Jeg er Anne (means 'I am Anne' — identity, not standard introduction).

    Standard self-introduction = 'jeg hedder', not 'jeg er'.

  • Hvad hedder du?
    Hvad er dit navn? (acceptable but formal)

    Informal/standard: 'Hvad hedder du?'. The 'mit navn er' construction is more formal.

  • Han hedder Peter.
    Han hedde Peter.

    Present form is 'hedder' (regular -er); the bare stem 'hedde' is the infinitive.

Common mistakes

  • Using 'være' for self-introduction

    Jeg er Anne (when introducing oneself for the first time)
    Jeg hedder Anne

    Standard Danish introduction uses 'hedder'. 'Jeg er Anne' is grammatical but means 'I AM the Anne (person)' — used for identification, not introduction.

  • Using 'have' for names (Romance interference)

    Jeg har et navn Anne
    Jeg hedder Anne. / Mit navn er Anne.

    Danish does not use 'have' for names. Use 'hedde' or 'mit navn er'.

A1Agreement

Two Grammatical Genders - Introduction (en-words / et-words)

De to køn - fælleskøn og intetkøn

Every Danish noun belongs to one of TWO genders: 'common gender' (fælleskøn, called en-words) or 'neuter' (intetkøn, called et-words). The gender is shown by the indefinite article: 'EN bil' (a car — common), 'ET hus' (a house — neuter). About 75% of Danish nouns are en-words; only 25% are et-words. The gender of every noun must simply be memorised as you learn it — there are very few reliable rules. Always learn a noun together with its article: not just 'bil' but 'EN bil'.

Key rule

Every Danish noun is either an EN-word (common gender, ~75%) or an ET-word (neuter, ~25%). Always learn the noun WITH its article. Gender determines: indefinite article (en/et), definite suffix (-en/-et), adjective form, demonstrative.

Examples

  • en bil
    et bil

    Bil is a common-gender noun (en-word) — must use 'en'.

  • et hus
    en hus

    Hus is a neuter noun (et-word) — must use 'et'.

  • en bog
    et bog

    Bog (book) is en-word; the article is 'en'.

Common mistakes

  • Guessing the gender from meaning

    et bog (because books seem 'neuter' / abstract?)
    en bog

    Gender is largely arbitrary in Danish. Memorise each noun with its article.

  • Transferring gender from another language

    et bil (transferring German 'das Auto' = neuter)
    en bil

    Even closely related German genders don't reliably match Danish. Learn the Danish gender afresh.

A1Agreement

Gender Clues from Noun Endings and Word Type

Genkendelse af køn

Although Danish gender is mostly arbitrary, there are some helpful patterns. Nouns ending in -HED (en sandhed, en mulighed) are almost always en-words. Nouns ending in -SKAB (et venskab, et selskab) are usually et-words. Most COMPOUNDS take the gender of their LAST element: 'fodbold' = fod (en) + bold (en) → en fodbold. Most ANIMALS are en (en hund, en kat, en hest), but a few are et (et æsel, et får). Most LIVING BEINGS are en (en mand, en kvinde, en pige) — with notorious exceptions: et BARN (child) and et MENNESKE (human). Use these clues to GUESS, but always verify and memorise.

Key rule

RELIABLE: -hed, -dom, -else, -ning → EN; -skab, -eri, -ium → ET; compound nouns take the gender of the LAST element. TENDENCIES: most animals/people EN, but barn/menneske/får/æsel are ET.

Examples

  • en mulighed (-hed → en)
    et mulighed

    All -hed nouns are en — reliable rule.

  • en sygdom (-dom → en)
    et sygdom

    All -dom nouns are en.

  • en bygning (-ning → en)
    et bygning

    All -ning nouns are en.

Common mistakes

  • Forgetting the -skab → et tendency

    en venskab / en ægteskab
    et venskab / et ægteskab

    Most abstract -skab nouns are et. Exceptions (en videnskab) must be memorised individually.

  • Treating all animals as en

    en får / en æsel
    et får / et æsel

    A small group of animal nouns is et: et får, et æsel, et insekt, et dyr (the generic 'animal'), et svin.

A1Determiners

Indefinite Article en/et

Ubestemt artikel en/et

The Danish indefinite article (English 'a/an') has TWO forms: 'en' for common-gender nouns (en bil, en bog, en kat) and 'et' for neuter nouns (et hus, et bord, et barn). The choice depends ENTIRELY on the noun's gender — never on the first sound of the noun (unlike English 'a/an'). 'En' is used roughly 75% of the time, 'et' 25%. Always learn each new noun together with its article.

Key rule

EN before common-gender nouns (en bil); ET before neuter nouns (et hus). No phonological change before vowels. NO indefinite article before profession/nationality after være.

Examples

  • en bil
    et bil

    Bil is en-word.

  • et hus
    en hus

    Hus is et-word.

  • en appelsin (vowel-initial, no contraction)
    ena appelsin / en' appelsin

    Danish has no elision of the indefinite article before vowels.

Common mistakes

  • Choosing the article based on the first sound of the noun (English-style a/an)

    et appelsin (because of the vowel?)
    en appelsin

    The Danish article depends only on grammatical gender, not on the following sound. Appelsin is en-word.

  • Adding the article before profession or nationality

    Jeg er en lærer / Han er en dansker
    Jeg er lærer / Han er dansker

    Danish drops the indefinite article after være when stating profession, nationality, or membership.

A1Determiners

Suffixed Definite Article - Singular (-en, -et)

Bestemt form ental (-en/-et)

Danish has NO separate word for 'the' (in simple noun phrases). Instead, it ATTACHES the definite article to the END of the noun: bil → bilen (the car), hus → huset (the house). The suffix is -en for common-gender nouns (bilEN, bogEN, katTEN) and -et for neuter nouns (husET, bordET, æblET). If the noun already ends in -e, you just add -n or -t: pige → pigen; æble → æblet. This 'noun + ending' pattern is one of the most distinctive features of Scandinavian languages — and it's introduced from the very first lessons because you cannot avoid it.

Key rule

Definite singular is SUFFIXED: en-words add -en (bilen), et-words add -et (huset). Words ending in -e add only -n/-t (pigen, æblet). Some short stems double their consonant (katten).

Examples

  • bilen (en bil → the car)
    biln / den bil

    Add -en to en-words: bilen. Without an adjective, no free-standing 'den'.

  • huset (et hus → the house)
    hust / det hus

    Add -et to et-words: huset. No free-standing 'det' without an adjective.

  • pigen (en pige → the girl)
    pigeen

    Noun ends in -e, so add only -n: pigen.

Common mistakes

  • Adding free-standing 'den/det' instead of (or in addition to) the suffix

    den bil / det hus / den bilen
    bilen / huset

    Without an attributive adjective, Danish uses ONLY the suffix. 'Den bil' or 'den bilen' is wrong; correct is 'bilen'.

  • Doubling -e at the suffix boundary

    pigeen / æbleet
    pigen / æblet

    If the noun ends in -e, just add -n/-t (don't repeat the e).

A1Agreement

Plural - Indefinite (-er, -e, zero ending)

Flertal ubestemt

Danish forms the plural of nouns by adding one of THREE endings: -ER (the most common: bil → biler, bog → bøger), -E (less common: stol → stole, dreng → drenge), or NOTHING / zero (typical for one-syllable et-words: hus → huse... wait that takes -e — actually zero plural is for: år → år, fingre, fods... let me re-explain). The big three patterns: (1) most en-words add -er (en bil → biler); (2) many et-words add -e (et hus → huse) or stay the same (et år → år). There's no perfectly reliable rule — when you learn a new noun, learn its plural form too. Common irregulars (mand → mænd, bog → bøger, barn → børn) are taught separately.

Key rule

Three regular plural patterns: -ER (most en-words: biler), -E (many et-words: huse), or ZERO (year → år). Stem changes occur in irregulars (bog→bøger, mand→mænd, barn→børn). NO indefinite plural article — bare plural or 'nogle'.

Examples

  • en bil → biler (-er plural)
    biler / bilere

    Most en-words add -er: bil → biler.

  • en pige → piger (stem already ends in -e, just add -r)
    pigeer

    Don't double the -e; pige + r = piger.

  • et hus → huse (-e plural)
    huser / huse-er

    Many one-syllable et-words take -e: hus → huse.

Common mistakes

  • Defaulting all nouns to -er plural

    huser / borer / barner
    huse / borde / børn

    Many et-words take -e or zero plural. The default -er guess fails for ¼+ of nouns.

  • Doubling the -e at the boundary

    pigeer / kvinder (correctly piger / kvinder — wait, kvinder is fine)
    piger / kvinder

    If the stem ends in -e, just add -r: pige + r = piger.

A1Determiners

Plural - Definite (-(e)ne)

Flertal bestemt (-ne / -ene)

To say 'the cars', 'the houses', 'the children' in Danish, you SUFFIX -NE or -ENE to the plural form: biler → bilerne (the cars), huse → husene (the houses), børn → børnene (the children). The rule: if the plural ends in -ER or -E, add -NE (bilerne, husene). If the plural is ZERO or has no -e/-er ending, add -ENE (årene, børnene). The definite plural always ends in -ne, just like the definite singular ends in -en/-et.

Key rule

Plural definite = plural form + -NE. If plural ends in consonant (zero plural), use -ENE. All definite plurals end in -ne (the cars = bilerne, the children = børnene).

Examples

  • biler → bilerne (the cars)
    bilerene / bilerene

    Plural ends in -er, add only -ne: bilerne.

  • huse → husene (the houses)
    huserne / husene-e

    Plural ends in -e, add only -ne: husene.

  • år → årene (the years)
    årne / åre-ne

    Zero-plural ends in consonant, add -ene: årene.

Common mistakes

  • Adding -ne to singular form by mistake

    bil → bil-ne / hus → hus-ne
    biler → bilerne / huse → husene

    First make the plural, THEN add the definite suffix. You cannot skip the plural step.

  • Double-marking with free-standing 'de'

    de bilerne / de husene
    bilerne / husene

    Without an attributive adjective, only the suffix -ne is used. 'De' would be added only with an adjective: 'de røde biler'.

A1Agreement

Common Irregular Plurals (mand/mænd, bog/bøger, far/fædre, bror/brødre, barn/børn, fod/fødder)

Almindelige uregelmæssige flertalsformer

A small but very high-frequency group of Danish nouns has irregular plurals — typically with a vowel change (umlaut). The most important to memorise: en mand → mænd (man → men), en bog → bøger (book → books), en far → fædre (father → fathers), en bror → brødre (brother → brothers), et barn → børn (child → children), en fod → fødder (foot → feet), en datter → døtre (daughter → daughters), en mor → mødre (mother → mothers), en bonde → bønder (farmer → farmers). These all change a vowel (a → æ, o → ø) and sometimes also add a consonant. Learn them as fixed pairs.

Key rule

Memorise these high-frequency irregular plurals: mand→mænd, bog→bøger, far→fædre, bror→brødre, mor→mødre, datter→døtre, søster→søstre, barn→børn, fod→fødder, hånd→hænder, tand→tænder, øje→øjne. Common pattern: vowel change (a→æ, o→ø) ± special ending.

Examples

  • en mand → mænd → mændene
    manner / mander

    Mand has vowel change a→æ and zero plural ending: mænd.

  • et barn → børn → børnene
    barner

    Barn has vowel change a→ø: børn.

  • en bog → bøger → bøgerne
    boger

    Bog has vowel change o→ø: bøger.

Common mistakes

  • Regularising irregular plurals with -er

    manner, barner, foder, broder
    mænd, børn, fødder, brødre

    These nouns have inherited irregular plurals; they cannot be made by adding -er.

  • Forgetting the vowel change (umlaut)

    boger, mander, fotter, hander
    bøger, mænd, fødder, hænder

    The vowel change (a→æ, o→ø) is part of the irregular plural pattern.

A1Agreement

Predicative Adjective Agreement (Bilen er stor / Huset er stort / Bilerne er store)

Predikativ kongruens

When an adjective comes AFTER a verb like 'er' (is/are), 'bliver' (becomes), 'virker' (seems) — called PREDICATIVE position — it AGREES with the subject in gender and number. Three forms: BARE for en-words (Bilen er stor), -T for et-words (Huset er stort), -E for plurals (Bilerne er store). Same adjective, three endings depending on the subject.

Key rule

Predicative adjectives agree with the subject: EN-word singular → BARE (Bilen er stor); ET-word singular → -T (Huset er stort); PLURAL → -E (Bilerne er store).

Examples

  • Bilen er stor.
    Bilen er stort.

    Bil is en-word; predicative adjective is bare.

  • Huset er stort.
    Huset er stor.

    Hus is et-word; predicative adjective takes -t: stort.

  • Bilerne er store.
    Bilerne er stor / Bilerne er stort.

    Plural subject; predicative adjective takes -e: store.

Common mistakes

  • Forgetting -t agreement on et-words

    Huset er stor / Barnet er glad
    Huset er stort / Barnet er gladt

    Et-word subjects require -t on the predicative adjective.

  • Forgetting -e agreement in plural

    Bilerne er stor / Børnene er træt
    Bilerne er store / Børnene er trætte

    Plural subjects require -e on the predicative adjective.

A1Agreement

Attributive Adjective - Indefinite (en stor bil, et stort hus, store biler)

Attributiv ubestemt

When an adjective comes BEFORE the noun (called ATTRIBUTIVE position) in INDEFINITE phrases, it agrees with the noun the same way as in predicative position: en STOR bil (a big car — bare), et STORT hus (a big house — with -t), STORE biler (big cars — plural -e). Memorise: en BARE adjective + en-word, et adjective+T + et-word, adjective+E + plural noun. Same forms, same rules as predicative — easy to remember together.

Key rule

Indefinite attributive adjectives agree with the noun: en BARE-adj N (en stor bil); et adj-T N (et stort hus); adj-E N (store biler). Same pattern as predicative.

Examples

  • en stor bil
    en stort bil

    En-word: bare adjective: en stor bil.

  • et stort hus
    et stor hus

    Et-word: adjective takes -t: et stort hus.

  • store biler
    stor biler / stort biler

    Plural: adjective takes -e: store biler.

Common mistakes

  • Forgetting -t in et-word indefinite singular

    et stor hus / et glad barn / et åben vindue
    et stort hus / et gladt barn / et åbent vindue

    Indefinite et-word + adjective requires -t on the adjective: et stort hus.

  • Forgetting -e in plural

    stor biler / glad børn
    store biler / glade børn

    Plural noun requires -e on the adjective.

A1Agreement

The Irregular Adjective lille / små

Det uregelmæssige lille/små

Most Danish adjectives follow the regular pattern (en STOR bil, et STORT hus, STORE biler). But the adjective 'small/little' is irregular: SINGULAR is 'lille' for both en and et (en LILLE bil, et LILLE hus — same form!), and PLURAL is the totally different word 'SMÅ' (små biler, små huse, små børn). 'Lillere' or 'lilles' do NOT exist. Always pair: lille (singular) ↔ små (plural).

Key rule

The adjective 'lille' (small) is INVARIANT in singular for BOTH genders (en lille bil, et lille hus) and changes to the suppletive 'små' in plural (små biler, små huse). NO -t in et-singular. NO -e in plural. Pair: lille ↔ små.

Examples

  • en lille bil
    en lillet bil / en små bil

    Singular en-word: lille.

  • et lille hus
    et lillet hus / et lilt hus

    Singular et-word: ALSO lille (no -t!).

  • små biler
    lille biler / lillere biler

    Plural: små (suppletive).

Common mistakes

  • Adding -t to lille for et-words

    et lillet hus / et lilt barn
    et lille hus / et lille barn

    'Lille' is irregular: SAME form for both en and et singular. NO -t.

  • Adding -e to lille for plural

    lille biler / lille huse
    små biler / små huse

    Plural is the suppletive form 'små', not lille + -e.

A1Determiners

Possessives (min/mit/mine, din/dit/dine, hans, hendes, vores, jeres, deres)

Ejestedord

Possessive determiners ('my', 'your', 'his'...) come BEFORE the noun: 'min bil' (my car), 'mit hus' (my house), 'mine bøger' (my books). MIN/DIN/SIN agree with the noun: MIN for en-words (min bil), MIT for et-words (mit hus), MINE for plurals (mine bøger). The other possessives are INVARIANT — same form for any gender or number: hans (his), hendes (her), vores (our), jeres (your-pl), deres (their). When you use a possessive, the noun does NOT take the suffixed definite form: 'min bil' (NOT 'min bilen').

Key rule

Possessives go BEFORE the noun. MIN/DIN/SIN agree (min/mit/mine). HANS/HENDES/VORES/JERES/DERES are invariant. The noun stays in BARE form (no suffix): min bil, NOT min bilen.

Examples

  • min bil (en-word)
    mit bil / mine bil

    En-word singular: min.

  • mit hus (et-word)
    min hus

    Et-word singular: mit.

  • mine bøger (plural)
    min bøger / mit bøger

    Plural: mine.

Common mistakes

  • Adding the suffixed definite to a noun after a possessive

    min bilen / mit huset
    min bil / mit hus

    When a possessive precedes the noun, the noun stays in the bare form — no suffix.

  • Wrong agreement on min/din/sin

    min hus / mit bil / mine bog
    mit hus / min bil / min bog

    Min/din agree with the noun: en→min, et→mit, pl→mine.

A1Determiners

Demonstratives denne / dette / disse + Singular Definite Form

Demonstrativ denne/dette/disse

To say 'THIS' or 'THESE' in Danish, use 'denne' for en-words (denne bil = this car), 'dette' for et-words (dette hus = this house), and 'disse' for plurals (disse biler = these cars). Important: with denne/dette, the noun is BARE (no suffix). For 'THAT' / 'THOSE', use 'den'/'det'/'de' — same forms as the free-standing definite article (taught later). Denne/dette/disse are slightly formal; in casual speech Danes often say 'den her bil' (this car here) instead.

Key rule

DENNE = this (en-word); DETTE = this (et-word); DISSE = these (plural). Noun stays BARE (no suffix). Spoken alternative: 'den her bil' (this), 'den der bil' (that).

Examples

  • denne bil (en-word)
    dette bil / disse bil

    En-word singular: denne.

  • dette hus (et-word)
    denne hus

    Et-word singular: dette.

  • disse bøger (plural)
    denne bøger / dette bøger

    Plural: disse.

Common mistakes

  • Adding the suffixed definite to the noun

    denne bilen / dette huset / disse bøgerne
    denne bil / dette hus / disse bøger

    After a demonstrative determiner, the noun stays in the BARE form — no -en/-et/-ne suffix.

  • Wrong gender of demonstrative

    dette bil / denne hus
    denne bil / dette hus

    Denne for en-words; dette for et-words.

A1Pronouns

Subject Pronouns (jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de)

Subjektsformer

The Danish subject pronouns are: JEG (I), DU (you-singular), HAN (he), HUN (she), DEN (it — for en-words), DET (it — for et-words), VI (we), I (you-plural — written with capital I!), DE (they). You always need a subject pronoun in Danish — you cannot leave it out. The verb stays the same form for every pronoun: jeg spiser, du spiser, han spiser, vi spiser — all 'spiser'.

Key rule

Subject pronouns: jeg, du, han, hun, den (en-word it), det (et-word it / dummy), vi, I (capital — you-pl), de (they). Verb stays the same for all. Always required (no pro-drop).

Examples

  • Jeg arbejder i København.
    Arbejder i København.

    Subject pronoun is obligatory — Danish does not allow pro-drop.

  • Du spiser frokost.
    Tu spiser frokost (Romance influence).

    Du is the universal singular 'you'.

  • Han er læge.
    Han er en læge.

    Han for male humans; no article before profession after 'er'.

Common mistakes

  • Dropping the subject pronoun (pro-drop interference)

    Spiser middag nu / Arbejder i banken
    Jeg spiser middag nu / Han arbejder i banken

    Danish requires an overt subject pronoun in every finite clause.

  • Writing 'i' (lowercase) for plural 'you'

    Hvor bor i? / hvad laver i?
    Hvor bor I? / Hvad laver I?

    The 2nd person plural pronoun is written with CAPITAL I to distinguish from the preposition 'i' (in).

A1Pronouns

Object Pronouns (mig, dig, ham, hende, den, det, os, jer, dem)

Objektsformer

When a pronoun is the OBJECT of a verb or preposition (the receiver, not the doer), it changes form: jeg → MIG (me), du → DIG (you), han → HAM (him), hun → HENDE (her), vi → OS (us), I → JER (you-pl), de → DEM (them). The third-person inanimate forms DEN and DET stay the same in object position. Examples: 'Han ser mig' (He sees me), 'Jeg elsker dig' (I love you), 'Vi hjælper dem' (We help them).

Key rule

Object pronouns: mig, dig, ham, hende, den, det, os, jer (lowercase!), dem. Used after verbs (as object) and after all prepositions. DEN and DET are the same in subject and object.

Examples

  • Han ser mig.
    Han ser jeg.

    Object position requires mig, not subject form jeg.

  • Jeg elsker dig.
    Jeg elsker du.

    After verb: object form dig.

  • Vi kender ham.
    Vi kender han.

    Object: ham, not han.

Common mistakes

  • Using subject form after a verb or preposition

    Han ser jeg / Med du / Til hun
    Han ser mig / Med dig / Til hende

    Object position requires the object form, not the subject form.

  • Capitalising 'jer' (object 2pl)

    Jeg så Jer i parken
    Jeg så jer i parken

    Only the SUBJECT 2pl 'I' is capitalised; the object form 'jer' is lowercase.

A1Pronouns

Capital I for Plural You (vs lower-case i = preposition 'in')

I med stort - jer flertal

Danish has a unique spelling rule: the subject pronoun 'I' (you-plural) is ALWAYS written with a CAPITAL letter, even in the middle of a sentence. This distinguishes it from the lowercase preposition 'i' (in). Compare: 'Hvor bor I?' (Where do you-plural live?) vs 'Jeg bor i Aarhus' (I live IN Aarhus). The object form is 'jer' (lowercase). Forget the capital I and your sentence will be ambiguous or wrong.

Key rule

The subject pronoun 'I' (you-plural) is ALWAYS written with CAPITAL I, even mid-sentence, to distinguish from the preposition 'i' (in). Object form 'jer' and possessive 'jeres' are lowercase.

Examples

  • Hvor bor I?
    Hvor bor i?

    Subject pronoun 2pl is CAPITAL I.

  • Jeg bor i Aarhus.
    Jeg bor I Aarhus.

    Preposition 'i' (in) is lowercase.

  • Hvad laver I i aften?
    Hvad laver i I aften?

    Both forms in one sentence: pronoun I (capital), preposition i (lowercase).

Common mistakes

  • Writing pronoun I in lowercase (the most common Danish writing error)

    Hvor bor i? / Hvad laver i?
    Hvor bor I? / Hvad laver I?

    The 2pl subject pronoun must always be capital I — the capital is the only thing distinguishing it from the preposition.

  • Capitalising the preposition 'i'

    Jeg bor I København / Jeg ser dig I parken
    Jeg bor i København / Jeg ser dig i parken

    The preposition 'in' is always lowercase 'i'. Capital is only for the pronoun.

A1Pronouns

den vs det (referring back: en bil → den / et hus → det)

den vs det

Danish 'it' has TWO forms — 'DEN' for en-words and 'DET' for et-words. When you refer back to something already mentioned, the pronoun matches the noun's gender: 'Bilen er rød. DEN er ny.' (The car is red. IT is new — bil is en-word). 'Huset er stort. DET er gult.' (The house is big. IT is yellow — hus is et-word). Always think: was the noun en or et? Then choose den or det. The same applies in object position: 'Jeg ser den / Jeg ser det.'

Key rule

DEN refers to en-word antecedents; DET refers to et-word antecedents. Same form in subject and object position. For humans, use HAN/HUN. DET has extra roles (dummy/identifying) that DEN does not.

Examples

  • Bilen er rød. Den er ny.
    Bilen er rød. Det er ny.

    Bil is en-word → den.

  • Huset er stort. Det er gult.
    Huset er stort. Den er gult.

    Hus is et-word → det.

  • Bogen er god. Jeg læser den nu.
    Bogen er god. Jeg læser det nu.

    En-word in object position → den.

Common mistakes

  • Choosing the pronoun based on meaning instead of gender

    Bilen er rød. Det er ny. (because 'it' is impersonal in English?)
    Bilen er rød. Den er ny.

    The pronoun follows the GRAMMATICAL GENDER of the antecedent, not your intuition about the meaning.

  • Using den/det for human referents

    Min mor — den er hjemme / Min bror — det er læge
    Min mor — hun er hjemme / Min bror — han er læge

    Humans take han (male) or hun (female), never den/det.

A1Pronouns

Location Adverbs her vs der and Direction her vs hen

Her vs der vs hen

Danish has separate words for 'here' and 'there' depending on whether you're describing a STATIC LOCATION or a DIRECTION OF MOTION. STATIC: 'her' (here) / 'der' (there) — Bilen er HER. Bogen ligger DER. DIRECTIONAL: 'hen' (toward here, motion) plus 'herhen' (toward here) / 'derhen' (toward there) — Kom HERhen! (Come over here!) Han gik DERhen. (He went over there.) Beware: 'der' is also a grammatical 'there' (existential, see der er).

Key rule

STATIC LOCATION: her (here), der (there), hjemme, ude, inde, oppe, nede. DIRECTIONAL MOTION: hen (toward), hjem, ud, ind, op, ned. 'Herhen' / 'derhen' = toward here/there.

Examples

  • Bilen er her.
    Bilen er hen.

    Static location → her.

  • Kom herhen!
    Kom her at mig.

    Directional → herhen (or just 'her' colloquially).

  • Han er hjemme.
    Han er hjem.

    Static location at home → hjemme.

Common mistakes

  • Using directional form for static location

    Han er hjem / Vi er ud i haven
    Han er hjemme / Vi er ude i haven

    Static location requires the -e form: hjemme, ude, inde, oppe, nede.

  • Using static form for direction

    Kom herhen vs hard error: Kom her (acceptable in casual speech, just less precise) / Han går hjemme (when meaning 'going home')
    Han går hjem.

    Motion verbs require directional adverbs: hjem, ud, ind, op, ned.

Lenguia Premium

Halfway there — imagine actually using all of this.

Lenguia's AI tutor explains any of these Danish grammar topics in seconds and builds practice around the ones you get wrong.

A1Pronouns

Interrogative Pronouns hvem / hvad / hvilken / hvilket / hvilke

Spørgepronomen

Danish question words almost all start with 'hv-': HVEM (who/whom), HVAD (what), HVILKEN (which — for en-words: hvilken bil?), HVILKET (which — for et-words: hvilket hus?), HVILKE (which — for plurals: hvilke bøger?). Plus the question adverbs hvor (where), hvornår (when), hvorfor (why), hvordan (how), hvor mange (how many), hvor meget (how much). All of them go to the FRONT of the question, and the verb comes second.

Key rule

Pronouns: HVEM (who, people), HVAD (what, things). Adjectives: HVILKEN (en), HVILKET (et), HVILKE (pl). Adverbs: hvor, hvornår, hvorfor, hvordan, hvor mange. ALL h is silent. Wh-word goes first, then verb, then subject.

Examples

  • Hvem er du?
    Hvad er du? (when meaning 'who')

    For people, use hvem; hvad is for things.

  • Hvad er det?
    Hvem er det? (when pointing at an object)

    For things, use hvad.

  • Hvilken bil er din?
    Hvilket bil er din?

    Bil is en-word → hvilken.

Common mistakes

  • Using 'hvad' for 'which'

    Hvad bil er din? / Hvad bog vil du have?
    Hvilken bil er din? / Hvilken bog vil du have?

    Hvad = what (general); hvilken/hvilket/hvilke = which (selecting from a set).

  • Wrong agreement on hvilken/hvilket/hvilke

    Hvilken hus / Hvilket bil / Hvilken bøger
    Hvilket hus / Hvilken bil / Hvilke bøger

    Hvilken/hvilket/hvilke agree with the noun: en, et, plural.

A1Pronouns

Indefinite Pronoun man (one, you-impersonal)

Det ubestemte pronomen man

Danish 'man' is a SUBJECT-only pronoun meaning 'one' or 'people in general' or impersonal 'you' — used when you don't want to specify who: 'Man kan ikke ryge her' (One/You cannot smoke here); 'Man spiser meget kage i Danmark' (People eat a lot of cake in Denmark). The English equivalents are 'you', 'one', 'they', or 'people' — depending on context. 'Man' is ONLY a subject; for the object form use 'én' (one), and for the possessive use 'ens'. 'Man' is very common in everyday Danish — much more so than 'one' in English.

Key rule

MAN = impersonal/generic subject ('one', 'you', 'people'). SUBJECT only. Object form: 'én'. Possessive: 'ens'. Reflexive: 'sig'. Same verb form as any other subject. Common-gender agreement.

Examples

  • Man kan ikke ryge her.
    Det kan ikke ryge her.

    Generic statement: 'man' is the impersonal subject.

  • Man spiser meget kage i Danmark.
    Folk spiser meget kage i Danmark (acceptable but more specific).

    'Man' is more general than 'folk'; either works depending on register.

  • Man skal være stille på biblioteket.
    Du skal være stille (when stating a general rule)

    For general rules, 'man' is more standard than 'du'; though 'du' is increasingly used colloquially.

Common mistakes

  • Using 'man' as object

    Læreren ser man / De inviterer man
    Læreren ser én / De inviterer én

    Object form is 'én' (with acute accent). 'Man' is subject-only.

  • Using 'mans' as possessive

    mans hus / mans bil
    ens hus / ens bil

    The possessive of 'man' is 'ens', not 'mans'.

A1Pronouns

Possessive Pronouns - Standalone Use

Ejestedord - selvstændig brug

Possessives can stand ALONE (without a noun after them), meaning 'mine', 'yours', 'his/hers', etc. — like English 'This bag is MINE'. The forms are the same as the determiners: 'Bogen er MIN' (The book is mine — en-word), 'Huset er MIT' (The house is mine — et-word), 'Bøgerne er MINE' (The books are mine — plural). The agreeing forms (min/mit/mine, din/dit/dine, sin/sit/sine) inflect; the others (hans, hendes, vores, jeres, deres) are invariant.

Key rule

Standalone possessives (= 'mine', 'yours', 'his', etc.) use the same forms as determiners but stand alone. AGREE with the implicit noun: Bogen er MIN (en-word), Huset er MIT (et-word), Bøgerne er MINE (plural). Hans/hendes/vores/jeres/deres invariant.

Examples

  • Bogen er min.
    Bogen er mig.

    Standalone possessive 'mine' (en-word) = min.

  • Huset er mit.
    Huset er min.

    Et-word: standalone form is mit.

  • Bøgerne er mine.
    Bøgerne er min.

    Plural: mine.

Common mistakes

  • Wrong agreement on standalone min/mit/mine

    Bogen er mit / Huset er min / Bøgerne er min
    Bogen er min / Huset er mit / Bøgerne er mine

    Standalone possessives agree with the implicit antecedent: en→min, et→mit, pl→mine.

  • Trying to inflect invariant possessives

    vorse / hanst / hendet
    vores / hans / hendes

    Hans, hendes, vores, jeres, deres NEVER inflect.

A1Prepositions

Place: i vs på (Basic)

Sted: i vs på

Two of the most common Danish prepositions are 'i' (in) and 'på' (on / at), and choosing between them is one of the trickiest things at A1. The rough rule: 'i' for INSIDE / WITHIN something three-dimensional (i huset = in the house, i bilen = in the car, i Aarhus = in Aarhus); 'på' for ON top of a surface (på bordet = on the table, på gulvet = on the floor) AND for many institutions (på arbejde, på skolen, på hospitalet). Many uses just have to be memorised — Danes don't always agree on i vs på either.

Key rule

I = INSIDE / WITHIN (i huset, i bilen, i parken, i Danmark). PÅ = ON SURFACE or AT INSTITUTION (på bordet, på arbejde, på skolen). Islands take PÅ (på Sjælland). Memorise idiomatic exceptions.

Examples

  • Jeg er i huset.
    Jeg er på huset.

    Inside a building → i.

  • Bogen ligger på bordet.
    Bogen ligger i bordet.

    On the surface → på.

  • Jeg arbejder på et hospital.
    Jeg arbejder i et hospital.

    Institution → på.

Common mistakes

  • Using 'i' for institutions

    Jeg arbejder i skolen / Han er i hospitalet
    Jeg arbejder på skolen / Han er på hospitalet

    Institutions (school, hospital, post office) take 'på' in Danish.

  • Using 'i' for islands

    Jeg er i Sjælland / Vi rejser i Bornholm
    Jeg er på Sjælland / Vi rejser til Bornholm

    Islands always take 'på'.

A1Prepositions

Movement: til vs fra (to / from)

Retning: til vs fra

TIL means 'to' (toward a destination): 'Jeg går til København' (I go to Copenhagen), 'Hun rejser til Norge' (She travels to Norway). FRA means 'from' (point of origin): 'Jeg kommer fra Aarhus' (I come from Aarhus), 'Brevet er fra min mor' (The letter is from my mother). Til and fra are PURELY DIRECTIONAL — they don't appear with static verbs like 'er' (be) or 'bo' (live). 'Jeg er i København' (I am in Copenhagen, static), but 'Jeg går til København' (I go to Copenhagen, motion).

Key rule

TIL = to / toward (motion to destination, direction of communication, recipient: jeg går til X, brevet er til dig). FRA = from (origin, source: jeg kommer fra X, brevet er fra Y). Used with motion verbs.

Examples

  • Jeg rejser til København.
    Jeg rejser i København.

    Direction toward destination → til; 'i' is static.

  • Hun kommer fra Norge.
    Hun kommer i Norge.

    Origin → fra.

  • Brevet er til dig.
    Brevet er for dig (English 'for' interference).

    Recipient → til (Danish 'for' has different uses).

Common mistakes

  • Using 'i' or 'på' for movement toward destination

    Jeg går i parken (when meaning 'walking to the park')
    Jeg går til parken / Jeg går hen til parken

    'I parken' = inside the park (static); 'til parken' = toward the park (direction).

  • Using 'fra' for time start (English 'from')

    Fra klokken fem til klokken seks (correct usage; learners may forget the 'fra')
    Fra klokken fem til klokken seks. (correct)

    Time spans use 'fra ... til' just like English 'from ... to'.

A1Prepositions

Directional ind / ud / op / ned (vs inde / ude / oppe / nede)

Retningsadverb vs stedsadverb

Danish has separate forms for STATIC location vs DIRECTION of movement. STATIC: 'inde' (inside), 'ude' (outside), 'oppe' (up there), 'nede' (down there). DIRECTIONAL: 'ind' (inwards), 'ud' (outwards), 'op' (upwards), 'ned' (downwards). Use the static forms with 'er' (Han er inde — He is inside); use the directional forms with motion verbs (Han går ind — He goes inside). Don't mix them up: 'Han er ind' is wrong; 'Han er inde' is correct.

Key rule

STATIC: inde, ude, oppe, nede (with være, sit, stand). DIRECTIONAL: ind, ud, op, ned (with gå, komme, rejse). Direction + preposition combinations: ind I, ud AF, op PÅ, ned I, op AD, ned AD.

Examples

  • Han er inde i huset.
    Han er ind i huset.

    Static location → inde.

  • Han går ind i huset.
    Han går inde i huset.

    Motion → ind.

  • Bogen er oppe på hylden.
    Bogen er op på hylden.

    Static → oppe.

Common mistakes

  • Using directional with static verb

    Han er ind / Vi er ud / Børnene er nede (correct) — but *Han er hjem (instead of hjemme)
    Han er inde / Vi er ude / Han er hjemme

    Static verbs (er, sidder, ligger, står) take the -e static forms: inde, ude, oppe, nede, hjemme.

  • Using static with motion verb

    Han går inde / Hun går oppe / Vi rejser hjemme
    Han går ind / Hun går op / Vi rejser hjem

    Motion verbs (gå, komme, rejse, flytte) take the directional bare forms: ind, ud, op, ned, hjem.

A1Prepositions

Companionship: med vs uden (with / without)

med vs uden

MED means 'with' (companionship, instrument, manner): 'Jeg går med min mor' (I go with my mother), 'Jeg skriver med en pen' (I write with a pen). UDEN means 'without' (absence, lack): 'Jeg drikker kaffe uden sukker' (I drink coffee without sugar), 'Han er gået uden mig' (He has left without me). After both prepositions, use the OBJECT form of pronouns: med MIG (with me), uden DIG (without you), med HAM (with him).

Key rule

MED = with (accompaniment, instrument, transport, ingredient: med min mor, med en pen, med bus, kaffe med mælk). UDEN = without (kaffe uden sukker, uden at vide det). Both take object pronouns: med mig, uden ham.

Examples

  • Jeg går med min mor.
    Jeg går mit min mor.

    'Mit' is determiner; you need preposition 'med' + object: med min mor.

  • Jeg skriver med en pen.
    Jeg skriver i en pen.

    Instrument → med.

  • Vi tager med bussen.
    Vi tager i bussen (means inside the bus, not by means of).

    Means of transport → med (Danish 'med' = English 'by').

Common mistakes

  • Using 'i' for transport (English 'by')

    Jeg kører i bus (when meaning 'by bus')
    Jeg kører med bussen / med bus

    Means of transport in Danish uses 'med', equivalent to English 'by'. 'I bussen' would mean 'inside the bus' (location).

  • Using subject pronoun after prepositions

    med jeg, uden du, med han
    med mig, uden dig, med ham

    Object form is required after all prepositions.

A1Prepositions

Origin: fra vs af

Oprindelse: fra vs af

Both FRA and AF can mean 'from' / 'of', but they have different uses. FRA is for PLACES, SENDERS, TIMES (Jeg kommer fra Aarhus, Brevet er fra mor, Fra mandag til fredag). AF is for MATERIALS (Bordet er af træ = The table is made of wood), AGENTS in passive (Bogen blev skrevet AF Anna = The book was written by Anna), and SOME possession-like genitive uses. The mnemonic: 'fra' = where it comes from (location/source); 'af' = what it's made/done by (material/agent).

Key rule

FRA = from a place/person/time (origin, source, sender, departure point). AF = made of (material), by (passive agent), partitive (three of), holde af (be fond of).

Examples

  • Jeg kommer fra Aarhus.
    Jeg kommer af Aarhus.

    Place of origin → fra.

  • Brevet er fra mor.
    Brevet er af mor.

    Sender → fra.

  • Bordet er af træ.
    Bordet er fra træ.

    Material → af.

Common mistakes

  • Using 'fra' for material

    Bordet er fra træ
    Bordet er af træ

    Material → af.

  • Using 'af' for sender / origin person

    Brevet er af min mor
    Brevet er fra min mor

    Sender → fra.

A1Prepositions

Time: klokken X, om morgenen / aftenen / natten

Klokkeslæt og tider på dagen

To say the clock time in Danish, use 'klokken X' (literally 'the clock X'): 'Klokken er fem' (It is five o'clock); 'Vi mødes klokken otte' (We meet at eight). For TIMES OF DAY, use 'om' + the suffixed form: 'om morgenen' (in the morning), 'om eftermiddagen' (in the afternoon), 'om aftenen' (in the evening), 'om natten' (at night). 'Klokken' is shortened to 'kl.' in writing.

Key rule

Clock time: KLOKKEN + numeral. 'Klokken er fem' (It is five); 'Vi mødes klokken otte' (We meet at eight). Times of day: OM + suffixed-definite noun: om morgenen, om aftenen, om natten.

Examples

  • Klokken er fem.
    Det er fem klokken.

    Standard pattern: Klokken er + numeral.

  • Vi mødes klokken otte.
    Vi mødes ved otte / Vi mødes på otte.

    'At X o'clock' = klokken X (no extra preposition).

  • Hvad er klokken?
    Hvor er klokken?

    'What time is it?' = Hvad er klokken? (literally 'What is the clock?').

Common mistakes

  • Confusing 'om morgenen' (habitual) with 'i morgen' (tomorrow)

    Jeg drikker kaffe i morgen (when meaning 'in the morning')
    Jeg drikker kaffe om morgenen

    'I morgen' = tomorrow (specific future day); 'om morgenen' = in the morning (habitually, every morning).

  • Confusing 'om aftenen' (habitual) with 'i aften' (tonight)

    Jeg ser TV i aften hver dag
    Jeg ser TV om aftenen hver dag

    Same distinction: i aften = tonight (specific); om aftenen = in the evening (habitual).

A1Prepositions

Time: på mandag, i januar, i 2024

Tidsudtryk: på/i

Danish uses different prepositions for different time units. PÅ + DAY OF WEEK: 'på mandag' (on Monday), 'på fredag' (on Friday). I + MONTH/YEAR/SEASON: 'i januar' (in January), 'i 2024' (in 2024), 'i sommer' (in summer). For time spans like 'i tre dage' (for three days), use 'i'. For 'in two days' (future), use 'om to dage'. The differences seem subtle but the patterns are stable — memorise the units.

Key rule

PÅ + day (på mandag = next Monday). I + month/year/season (i januar, i 2024, i sommer). I + duration (i tre dage). OM + future interval (om to dage). FOR ... SIDEN = ago. OM + suffixed day/season = habitually (om mandagen, om sommeren).

Examples

  • Vi mødes på mandag.
    Vi mødes i mandag.

    Day of week → på.

  • Min fødselsdag er i juni.
    Min fødselsdag er på juni.

    Month → i.

  • Jeg er født i 1990.
    Jeg er født på 1990.

    Year → i.

Common mistakes

  • Using 'i' for days

    Vi mødes i mandag
    Vi mødes på mandag

    Day of week → på, not i.

  • Using 'på' for months/years

    Han er født på maj / Hun startede på 2020
    Han er født i maj / Hun startede i 2020

    Month/year → i.

A1Prepositions

Basic for (purpose, beneficiary, duration: for to dage siden)

Grundlæggende brug af for

Danish 'FOR' has many uses, but at A1 focus on three: (1) PURPOSE / BENEFICIARY: 'En gave for ham' is acceptable but Danes prefer 'til ham' for recipients; the genuine purpose use is 'for at + infinitive' (in order to): 'Jeg studerer for at lære' (I study in order to learn). (2) ON BEHALF OF / FOR THE SAKE OF: 'Han arbejder for sin familie' (He works for his family). (3) AS PART OF 'for X siden' = AGO: 'for to dage siden' (two days ago). DON'T use 'for' for time duration — Danish uses 'i' for that ('i tre dage' = for three days).

Key rule

FOR uses at A1: (1) FOR AT + infinitive = 'in order to' (Jeg lærer for at forstå). (2) FOR X SIDEN = ago (for to dage siden). (3) On behalf of (for sin familie). NOT for duration (use 'i'); NOT for recipients (use 'til').

Examples

  • Jeg studerer for at lære dansk.
    Jeg studerer at lære dansk.

    Purpose construction = for at + infinitive.

  • For to dage siden mødtes vi.
    For to dage mødtes vi.

    Ago = for X siden — both required.

  • Han arbejder for sin familie.
    Han arbejder til sin familie (for the benefit of? not standard for this meaning).

    On behalf of / for the sake of → for.

Common mistakes

  • Translating English 'for X days' as 'for X dage'

    Jeg har boet her for tre år
    Jeg har boet her i tre år

    Duration → i, not for. Danish 'for' does not mean English 'for' (duration).

  • Translating 'for' (recipient) directly

    Bogen er for dig
    Bogen er til dig

    Recipients → til, not for.

A1Syntax

Verb-Second (V2) Word Order in Main Clauses

V2 - Verbet på pladsen efter første led

In Danish main clauses, the FINITE VERB must be the SECOND element of the sentence. This is called V2. 'First element' can be the subject, a time word, an object, or anything else — but the verb always comes right after. 'Jeg spiser pizza' (I eat pizza — subject first); 'I dag spiser jeg pizza' (Today I eat pizza — time first, then verb!); 'Pizza spiser jeg hver dag' (Pizza I eat every day — object first, then verb). The verb is ALWAYS in slot two.

Key rule

In Danish MAIN clauses, the finite verb is ALWAYS the second element. Whatever fills slot 1 (subject, time, object, place, adverb, subordinate clause), the verb follows immediately. If subject isn't in slot 1, it comes RIGHT AFTER the verb (inversion).

Examples

  • Jeg spiser pizza.
    Jeg pizza spiser.

    Subject + verb + object — verb in slot 2.

  • I dag spiser jeg pizza.
    I dag jeg spiser pizza.

    Fronted time → verb in slot 2 → subject follows verb (inversion).

  • Pizza spiser jeg hver dag.
    Pizza jeg spiser hver dag.

    Fronted object → verb in slot 2 → subject after verb.

Common mistakes

  • Forgetting V2 inversion after a fronted element (English-style word order)

    I morgen jeg rejser til Norge / Måske han kommer i aften
    I morgen rejser jeg til Norge / Måske kommer han i aften

    Whatever fills slot 1, the finite verb MUST be in slot 2. Fronting any non-subject triggers subject-verb inversion.

  • Putting the verb in slot 3 or later

    Jeg i går spiste pizza
    I går spiste jeg pizza / Jeg spiste pizza i går

    The finite verb cannot be in slot 3 or later in a main clause. Either move it to slot 2 OR move the time adverb to slot 3+.

A1Syntax

Subject-Verb Inversion after Fronted Element (I morgen rejser jeg)

Inversion efter fremrykket led

When you front a NON-SUBJECT to the start of a Danish sentence (a time word, place, object, adverb), the SUBJECT and VERB must swap positions. So 'Jeg spiser pizza i aften' becomes 'I aften spiser JEG pizza' (literally 'Tonight eat I pizza'). This subject-verb inversion is required by Danish V2 word order. English doesn't do this for everything ('Tonight I am eating pizza'), so English speakers need to actively practice the swap.

Key rule

Whenever a NON-SUBJECT is in slot 1, the subject IMMEDIATELY follows the finite verb (inversion). I morgen rejser JEG (verb before subject), NOT *I morgen jeg rejser*.

Examples

  • I morgen rejser jeg til Norge.
    I morgen jeg rejser til Norge.

    Fronted time → verb (rejser) before subject (jeg).

  • Hjemme spiser jeg ofte pizza.
    Hjemme jeg spiser ofte pizza.

    Fronted place → inversion.

  • Pizza elsker jeg!
    Pizza jeg elsker!

    Fronted object → inversion.

Common mistakes

  • Forgetting inversion after fronted time/place (most common error)

    I morgen jeg rejser / Hjemme jeg spiser / I aften vi mødes
    I morgen rejser jeg / Hjemme spiser jeg / I aften mødes vi

    Fronting any non-subject element triggers subject-verb inversion.

  • Forgetting inversion after a fronted subordinate clause

    Hvis det regner, vi bliver hjemme / Når jeg er træt, jeg sover
    Hvis det regner, bliver vi hjemme / Når jeg er træt, sover jeg

    Subordinate clauses in slot 1 trigger main-clause inversion.

A1Syntax

Basic Field Model (sætningsskema) - Introduction

Sætningsskema - introduktion

Danish word order can be visualised as a 'field model' with slots: FUNDAMENT (first slot) + FINITE VERB (slot 2) + SUBJECT (if not in slot 1) + CENTRAL ADVERB (ikke, ofte, måske) + NON-FINITE VERB (infinitive, participle) + OBJECTS + OTHER ADVERBIALS. Example: 'I morgen vil jeg ikke spise pizza' = [I morgen][vil][jeg][ikke][spise][pizza]. Learning the slots makes Danish word order systematic.

Key rule

Danish main-clause schema: [FUNDAMENT] [FINITE VERB] [SUBJECT (if not slot 1)] [CENTRAL ADVERB] [NON-FINITE VERB] [OBJECTS] [M-P-T ADVERBIALS]. ONE constituent per slot.

Examples

  • I morgen vil jeg ikke spise pizza.
    I morgen jeg vil ikke spise pizza.

    Schema: [I morgen][vil][jeg][ikke][spise][pizza] — verb in slot 2.

  • Jeg har ikke set filmen.
    Jeg ikke har set filmen.

    Schema: [Jeg][har][—][ikke][set][filmen] — central adverb 'ikke' AFTER subject and finite verb.

  • Han kører hurtigt i Aarhus.
    Han hurtigt kører i Aarhus.

    Adverbials at the end: manner (hurtigt) + place (i Aarhus).

Common mistakes

  • Putting central adverb (ikke, ofte) before the finite verb in main clause

    Jeg ikke spiser pizza / Han ofte kommer
    Jeg spiser ikke pizza / Han kommer ofte

    In main clauses, central adverbs go AFTER the finite verb (and after the subject if subject is in slot 3).

  • Putting two constituents in slot 1

    I morgen min ven kommer (two elements before the verb)
    I morgen kommer min ven. / Min ven kommer i morgen.

    Slot 1 holds exactly ONE constituent. With two competing elements, choose one to front.

A1Syntax

Yes/No Questions (Verb First)

Ja/nej-spørgsmål

To ask a yes/no question in Danish, simply put the FINITE VERB FIRST: 'Spiser du pizza?' (Do you eat pizza?), 'Har du tid?' (Do you have time?), 'Bor du i Aarhus?' (Do you live in Aarhus?). Don't add 'do' like in English — Danish doesn't use a 'do'-helper. The verb comes first, the subject follows, then the rest.

Key rule

Yes/no questions: FINITE VERB + SUBJECT + (...) ? No 'do'-helper. 'Spiser du pizza?' = 'Do you eat pizza?' Negation: ikke after subject (Drikker du ikke kaffe?).

Examples

  • Spiser du pizza?
    Du spiser pizza? (declarative with question intonation — possible but less standard).

    Standard yes/no: verb first, then subject.

  • Bor du i København?
    Gør du bo i København? (do-helper — wrong).

    No do-support in Danish.

  • Har du tid?
    Du har tid?

    Finite verb first.

Common mistakes

  • Using 'gør' as do-helper (English interference)

    Gør du tale dansk? / Gør du bor her?
    Taler du dansk? / Bor du her?

    Danish has no do-support. The lexical verb itself fronts.

  • Keeping declarative SVO order

    Du spiser pizza? (acceptable in casual speech with rising intonation, but standard inverts)
    Spiser du pizza?

    Standard Danish yes/no question inverts verb and subject. SVO with rising intonation works informally.

A1Syntax

hv-Questions (hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvordan, hvornår, hvilken)

Hv-spørgsmål

Wh-questions in Danish start with the question word (HVEM, HVAD, HVOR, HVORFOR, HVORDAN, HVORNÅR, HVILKEN) and then INVERT verb and subject: 'HVOR bor du?' (Where do you live?), 'HVAD laver du?' (What are you doing?), 'HVORFOR kommer han?' (Why is he coming?). The wh-word is in slot 1; the verb is in slot 2; the subject in slot 3. No 'do'-helper, just like yes/no questions.

Key rule

wh-question: WH-WORD + FINITE VERB + SUBJECT + (...) ? Wh-word in slot 1; verb in slot 2; subject in slot 3. No do-helper. Subject questions don't invert.

Examples

  • Hvor bor du?
    Hvor du bor?

    Wh-word + V2 + subject.

  • Hvad laver du?
    Hvad du laver?

    Wh-word + V2 + subject.

  • Hvornår kommer han?
    Hvornår han kommer?

    Wh-word + V2 + subject.

Common mistakes

  • Forgetting V2 inversion (English-style word order)

    Hvor du bor? / Hvad du laver?
    Hvor bor du? / Hvad laver du?

    Wh-word is in slot 1 → V2 → subject in slot 3.

  • Adding 'do' (English do-support)

    Hvor gør du bor? / Hvad gør du lave?
    Hvor bor du? / Hvad laver du?

    Danish has no do-support.

A1Syntax

Questions about Subject (Hvem kommer? - no inversion)

Spørgsmål om subjektet

When the wh-word IS the subject of the question, you DON'T invert. The word order is just: WH-WORD + VERB + (rest). 'Hvem kommer?' (Who is coming?) — 'hvem' IS the subject, so no inversion. 'Hvad sker der?' (What is happening?) — 'hvad' is the subject. Compare with object questions: 'Hvem ser du?' (Who do YOU see?) — 'du' is the subject and 'hvem' is the object, so V2 inversion applies.

Key rule

Subject questions: WH-WORD (= subject) + VERB + (rest) — NO inversion. Hvem kommer? Hvad sker? — wh-word IS the subject. Object questions DO invert: Hvem ser du? — du is subject.

Examples

  • Hvem kommer?
    Kommer hvem?

    Hvem is the subject; no inversion.

  • Hvad sker der?
    Sker der hvad?

    Hvad is the subject (with expletive 'der').

  • Hvilken bog ligger på bordet?
    Hvilken ligger bog på bordet?

    Hvilken bog (subject) + verb + rest.

Common mistakes

  • Inverting in subject questions (over-applying V2)

    Kommer hvem? / Sker hvad?
    Hvem kommer? / Hvad sker der?

    When the wh-word is the subject, no inversion is needed.

  • Confusing subject vs object questions

    Hvem ser? (intended as 'Who is seeing?' = subject question)
    Hvem kan se? / Hvem ser? (depending on context — for transitive verbs the answer determines)

    For transitive verbs, the same form can be subject or object question — context disambiguates. Often the subject question version uses an intransitive sense or has an explicit object.

A1Connectors

Coordinating Conjunctions (og, eller, men, for, så)

Sideordnende konjunktioner

The basic Danish coordinating conjunctions are: OG (and), ELLER (or), MEN (but), FOR (because, in formal/literary use), SÅ (so). They CONNECT two equal sentences or words: 'Jeg drikker kaffe OG te' (I drink coffee and tea); 'Vil du te ELLER kaffe?' (Tea or coffee?); 'Jeg er træt, MEN jeg arbejder' (I'm tired but I work); 'Vi går nu, SÅ vi kommer i tide' (We're going now, so we arrive on time). After 'og/eller/men', word order stays NORMAL (no inversion).

Key rule

OG (and), ELLER (or), MEN (but), FOR (because — formal), SÅ (so). Connect equal elements; after og/eller/men/for: NORMAL order (no inversion). 'Så' often allows or triggers inversion.

Examples

  • Jeg drikker kaffe og te.
    Jeg drikker kaffe te.

    Coordinating two nouns with 'og'.

  • Vil du te eller kaffe?
    Vil du te kaffe?

    Eller for alternatives.

  • Jeg er træt, men jeg arbejder.
    Jeg er træt, men arbejder jeg.

    Men does NOT trigger inversion.

Common mistakes

  • Inverting after 'men'

    Jeg er træt, men arbejder jeg
    Jeg er træt, men jeg arbejder

    Men does NOT trigger V2 inversion — it sits outside slot 1.

  • Confusing 'og' (and) with 'også' (also)

    Jeg har en hund også en kat (when meaning 'and a cat')
    Jeg har en hund og en kat / Jeg har en hund og også en kat

    Og = coordinating 'and'; også = adverb 'also'. Different functions.

A1Connectors

Time Sequence (først, så, derefter, bagefter, til sidst)

Tidsrækkefølge

To describe events in order, use time-sequence words: FØRST (first), SÅ (then / next), DEREFTER (after that), BAGEFTER (afterwards), TIL SIDST (finally / at the end). 'Først står jeg op, så drikker jeg kaffe, derefter går jeg på arbejde, og til sidst kommer jeg hjem.' (First I get up, then I drink coffee, after that I go to work, and finally I come home.) When fronted, these words trigger V2 inversion: 'Først STÅR jeg op'.

Key rule

Time-sequence: FØRST (first), SÅ (then), DEREFTER (after that), BAGEFTER (afterwards), TIL SIDST (finally). When fronted, V2 inversion applies: 'Først står jeg op'.

Examples

  • Først står jeg op.
    Først jeg står op.

    Fronted 'først' triggers V2 inversion.

  • Så drikker jeg kaffe.
    Så jeg drikker kaffe.

    Fronted 'så' (then) triggers inversion.

  • Derefter går jeg på arbejde.
    Derefter jeg går på arbejde.

    Fronted 'derefter' → V2.

Common mistakes

  • Forgetting V2 inversion after fronted time connector

    Først jeg står op / Så jeg drikker kaffe
    Først står jeg op / Så drikker jeg kaffe

    Fronted time connectors trigger subject-verb inversion (V2).

  • Confusing 'så' (then) with 'så' (so/therefore)

    Det regner, så drikker vi kaffe (means 'so we drink coffee', causal) vs Først regner det, så drikker vi kaffe (means 'then we drink coffee', sequential)
    Both correct, context disambiguates.

    'Så' is multifunctional: temporal sequence (then), causal (so), comparison (so big). Context tells which.

A1Connectors

Addition Markers (også, desuden, derudover)

Tillægsmarkører

To say 'also', 'in addition', or 'moreover', Danish uses: OGSÅ (also/too — most common), DESUDEN (in addition / besides), DERUDOVER (in addition to that, more formal). 'Jeg drikker kaffe. Jeg drikker OGSÅ te.' (I drink coffee. I also drink tea.) 'Hun er smuk, og DESUDEN er hun klog' (She is beautiful, and in addition she is smart). When 'desuden' or 'derudover' starts a new sentence, V2 inversion applies. 'Også' is typically MID-clause, not fronted.

Key rule

OGSÅ (also) — mid-clause after finite verb (Jeg drikker også kaffe). DESUDEN/DERUDOVER (in addition) — fronted with V2 inversion (Desuden er hun klog). Don't confuse 'og' (and, conjunction) with 'også' (also, adverb).

Examples

  • Jeg drikker også kaffe.
    Også jeg drikker kaffe (acceptable colloquially but emphatic).

    Standard 'også' is mid-clause, after the finite verb.

  • Han kommer også.
    Han også kommer.

    Også after the finite verb.

  • Hun er smuk. Desuden er hun klog.
    Hun er smuk. Desuden hun er klog.

    Fronted 'desuden' → V2 inversion.

Common mistakes

  • Confusing 'og' (and) with 'også' (also)

    Jeg har en hund også en kat (when meaning 'and a cat')
    Jeg har en hund og en kat

    'Og' coordinates equal elements ('and'); 'også' is an adverb meaning 'also/too'.

  • Fronting 'også' as default

    Også jeg drikker kaffe (overusing as default)
    Jeg drikker også kaffe

    Standard position is mid-clause (after finite verb). Fronted is emphatic and less common.

A1Syntax

Negation with ikke - Main Clause Position (after finite verb / object pronoun)

Negation med ikke - hovedsætning

To make a Danish sentence negative, add 'IKKE' (= not) AFTER the FINITE VERB: 'Jeg spiser pizza' → 'Jeg spiser IKKE pizza' (I do not eat pizza). With object pronouns, 'ikke' goes AFTER the pronoun: 'Jeg ser ikke filmen' but 'Jeg ser den ikke' (because 'den' is a pronoun). With compound tenses, 'ikke' goes BETWEEN the finite verb and the participle: 'Jeg har IKKE spist' (I have not eaten). Don't use a 'do'-helper like in English.

Key rule

IKKE goes AFTER the finite verb in main clauses (Jeg spiser ikke). With compound tenses: BETWEEN finite and non-finite (Jeg har ikke spist). Object pronouns move BEFORE ikke (Jeg ser den ikke). NO do-support.

Examples

  • Jeg spiser ikke pizza.
    Jeg ikke spiser pizza.

    Ikke after finite verb in main clauses.

  • Han kommer ikke.
    Han ikke kommer.

    Ikke after the finite verb.

  • Jeg har ikke spist.
    Jeg har spist ikke.

    In compound tenses, ikke goes BETWEEN finite (har) and non-finite (spist).

Common mistakes

  • Putting ikke before the finite verb (English-style 'do not')

    Jeg ikke spiser pizza
    Jeg spiser ikke pizza

    Ikke goes AFTER the finite verb in main clauses.

  • Adding a do-helper

    Jeg gør ikke spise pizza / Jeg gør ikke tale dansk
    Jeg spiser ikke pizza / Jeg taler ikke dansk

    Danish has no do-support. Negation is just ikke after the verb.

A1Syntax

ingen / intet / ingenting (no one / nothing)

ingen / intet / ingenting

Danish has dedicated negative words: INGEN (no/none — for en-words and people: 'ingen bil', 'ingen mennesker', 'der er ingen'), INTET (nothing/no — for et-words: 'intet hus'), INGENTING (nothing — as a standalone pronoun for things: 'Jeg ser ingenting'). With ingen/intet/ingenting, you DON'T also use 'ikke' — that would be a double negative. 'Jeg har ingen tid' (I have no time), NOT 'Jeg har ikke ingen tid'.

Key rule

INGEN = no/nobody (en-words, people). INTET = no/nothing (et-words, formal). INGENTING = nothing (standalone, things, colloquial). DO NOT combine with ikke (no double negation). Equivalent: ikke nogen / ikke noget.

Examples

  • Jeg har ingen tid.
    Jeg har ikke ingen tid.

    No double negation; just 'ingen'.

  • Ingen kommer i aften.
    Ikke nogen ingen kommer i aften.

    'Ingen' alone as subject pronoun.

  • Jeg ser ingenting.
    Jeg ser ikke ingenting.

    'Ingenting' alone — no double negative.

Common mistakes

  • Double negation with ikke + ingen/intet/ingenting

    Jeg har ikke ingen / Jeg ser ikke ingenting
    Jeg har ingen / Jeg ser ingenting (or: Jeg har ikke nogen / Jeg ser ikke noget)

    Standard Danish uses ONE negative marker per clause.

  • Wrong gender (ingen vs intet)

    Intet bil / ingen hus
    Ingen bil / intet hus

    Ingen for en-words/people; intet for et-words.

A1Syntax

aldrig vs ikke længere / ikke mere (never / no longer / no more)

aldrig vs ikke længere

ALDRIG = never (timeless): 'Jeg ryger aldrig' (I never smoke). IKKE LÆNGERE = no longer (used to but not now): 'Jeg ryger ikke længere' (I no longer smoke). IKKE MERE = no more / not anymore: 'Jeg har ikke mere kaffe' (I have no more coffee). Position: aldrig goes where ikke would go (after finite verb in main clauses). Don't use ikke + aldrig together — that would be a double negative.

Key rule

ALDRIG = never (timeless). IKKE LÆNGERE = no longer (stopped past habit). IKKE MERE = no more (no quantity left). Position: like ikke (after finite verb in main clauses). Don't combine with ikke for double negation.

Examples

  • Jeg ryger aldrig.
    Jeg ryger ikke aldrig.

    Aldrig alone — no double negative.

  • Han spiser aldrig kød.
    Han ikke spiser aldrig kød.

    Single 'aldrig' = never.

  • Vi har aldrig været i Japan.
    Vi har været aldrig i Japan.

    Aldrig between finite (har) and non-finite (været).

Common mistakes

  • Double negative with aldrig + ikke

    Jeg ikke ryger aldrig / Jeg ryger ikke aldrig
    Jeg ryger aldrig

    Aldrig already negates; don't add ikke.

  • Confusing 'aldrig' (never, timeless) with 'ikke længere' (no longer, stopped)

    Jeg ryger aldrig (when meaning 'I no longer smoke')
    Jeg ryger ikke længere (if you used to smoke and stopped)

    Aldrig = always-no; ikke længere = no-longer (implies past yes).

A1Syntax

heller ikke (neither / not either)

heller ikke

When you want to say 'neither' or 'not ... either' in Danish, use HELLER IKKE: 'Jeg drikker ikke kaffe. Jeg drikker HELLER IKKE te.' (I don't drink coffee. I don't drink tea either.) The two parts 'heller' and 'ikke' stay together. To respond 'me neither', say 'DET GØR JEG HELLER IKKE' or shorter 'Heller ikke jeg'. The structure parallels positive 'også' (also): positive 'også' / negative 'heller ikke'.

Key rule

HELLER IKKE = neither/not either. Same position as ikke (after finite verb). Response to negative: 'Det gør jeg heller ikke'. Mirror of positive 'også': 'også / heller ikke'.

Examples

  • Jeg drikker ikke kaffe. Jeg drikker heller ikke te.
    Jeg drikker ikke kaffe. Jeg drikker også ikke te.

    Negative version of 'also' is 'heller ikke', not 'også ikke'.

  • Han kommer ikke. Hun kommer heller ikke.
    Han kommer ikke. Hun ikke kommer heller.

    Heller ikke after the finite verb.

  • — Jeg kan ikke svømme. — Det kan jeg heller ikke.
    — Jeg kan ikke svømme. — Også jeg kan ikke.

    Standard response: 'Det kan jeg heller ikke'.

Common mistakes

  • Using 'også ikke' for 'not either'

    Jeg drikker også ikke te
    Jeg drikker heller ikke te

    Negative 'either' = heller ikke, not 'også ikke'.

  • Splitting heller and ikke

    Jeg drikker heller te ikke / Jeg ikke drikker heller te
    Jeg drikker heller ikke te

    'Heller ikke' acts as a unit.

A1Syntax

Tag Questions (..., ikke også? / vel?)

Halefraser - ikke også / vel

To turn a Danish statement into a tag question (asking confirmation), add IKKE? or IKKE OGSÅ? at the end of a positive statement: 'Du kommer i morgen, IKKE?' (You're coming tomorrow, right?). After a NEGATIVE statement, add VEL?: 'Du kommer ikke i morgen, VEL?' (You're not coming tomorrow, are you?). Tag questions invite confirmation or disconfirmation.

Key rule

Positive statement + IKKE? / IKKE OGSÅ? (= right? / isn't it?). Negative statement + VEL? (= are you? / is it?). Tag invites confirmation. Response: ja/nej for positive; jo (yes, contradicting) / nej for negative.

Examples

  • Du kommer i morgen, ikke?
    Du kommer i morgen, vel?

    Positive statement → ikke / ikke også.

  • Du kommer ikke i morgen, vel?
    Du kommer ikke i morgen, ikke?

    Negative statement → vel.

  • Det er en god film, ikke også?
    Det er en god film, gør det ikke?

    'Ikke også' is the standard tag for positives.

Common mistakes

  • Mixing up ikke and vel tags

    Du kommer i morgen, vel? (when meaning 'right?' after positive)
    Du kommer i morgen, ikke?

    Positive → ikke; negative → vel.

  • Using full English-style verb echoing tags excessively

    Du kommer, kommer du ikke?
    Du kommer, ikke?

    Standard Danish tag is 'ikke?' / 'ikke også?' — verb-echoing tags are formal/rare.

A1Syntax

jo as Answer to a Negative Question (yes-contradiction)

jo som svar på et nægtende spørgsmål

Danish has THREE words for 'yes/no': JA (yes), NEJ (no), and JO (yes — but ONLY when contradicting a negative question). If someone asks 'Du kommer ikke, vel?' (You're not coming, are you?) and you ARE coming, you must say 'JO' — not 'ja'. 'Jo' contradicts the negative assumption. This is unique to Scandinavian and German (= 'doch'); English just uses 'yes' for both situations.

Key rule

JA = yes (after positive question). NEJ = no. JO = yes (CONTRADICTING a negative question/statement). 'Du kommer ikke, vel?' — 'JO' (yes, I am!) vs 'Nej' (no, I'm not).

Examples

  • — Kommer du i morgen? — Ja, jeg kommer.
    — Kommer du i morgen? — Jo, jeg kommer.

    Positive question → ja, not jo.

  • — Kommer du ikke i morgen? — Jo, jeg kommer!
    — Kommer du ikke i morgen? — Ja, jeg kommer!

    Negative question + 'yes I AM' = jo, not ja.

  • — Du har ikke set filmen, vel? — Jo, det har jeg.
    — Du har ikke set filmen, vel? — Ja, det har jeg.

    Contradicting negative tag → jo.

Common mistakes

  • Using 'ja' to contradict a negative question

    — Kommer du ikke? — Ja, jeg kommer (when contradicting)
    Jo, jeg kommer

    Contradicting a negative requires 'jo', not 'ja'.

  • Using 'jo' after a positive question

    — Kommer du? — Jo (when there's no negative to contradict)
    Ja, jeg kommer

    Jo is specifically for CONTRADICTING negatives. After a positive question, use ja.

A1Orthography

The Three Extra Letters æ, ø, å (and the older aa = å)

Bogstaverne æ, ø, å

Danish has 29 letters in its alphabet — the 26 English letters plus three extra at the END: Æ, Ø, Å. They are NOT just decorations; they represent distinct vowel sounds and CHANGE THE MEANING of words: 'mand' (man) vs 'mænd' (men); 'bor' (live) vs 'bør' (should); 'far' (father) vs 'får' (sheep / get). Until 1948, 'å' was written 'aa' — you'll still see this in old texts and in some place names like 'Aalborg' (= Ålborg).

Key rule

Danish alphabet: 29 letters. Æ, Ø, Å are SEPARATE letters at the end. They are distinct phonemes that change meaning. Old 'aa' = modern 'å'. Type æ, ø, å exactly — not ae, oe, aa.

Examples

  • mand (man) vs mænd (men)
    Treating æ as just 'ae' or 'a'.

    Æ is a separate phoneme; mand and mænd are different words.

  • år (year)
    ar (means scar)

    Å vs A — different letters, different meanings.

  • øl (beer)
    ol (no such word, would be misread)

    Ø is essential — represents a unique vowel sound.

Common mistakes

  • Substituting ae, oe, aa for æ, ø, å in writing

    maend, oel, aar (instead of mænd, øl, år)
    mænd, øl, år

    While ae/oe/aa transliterations exist (especially when Danish keyboards aren't available), proper Danish writing uses æ, ø, å.

  • Confusing æ with e or a

    Writing 'mand' for 'mænd' or 'mend' for 'mænd'
    mænd (with æ)

    Each vowel is a distinct phoneme. Pronunciation and meaning depend on the right letter.

A1Orthography

Double Consonants Mark Short Vowels (mad vs mat, hede vs hætte)

Dobbeltkonsonant og vokallængde

In Danish writing, double consonants signal that the preceding vowel is SHORT. Compare: 'mad' (food, with long a) vs 'mat' (matte, with short a) — wait, even better: 'læse' (to read, long æ) vs 'læsse' (to load, short æ); 'hede' (heath, long e) vs 'hætte' (hood, short e); 'kage' (cake, long a) vs 'kakke' (no such word). Single consonant = long vowel; double consonant = short vowel. This is a spelling rule, not a pronunciation rule for the consonants — both kk and k are pronounced the same.

Key rule

Single consonant after stressed vowel = LONG vowel (mad, læse, kage). Double consonant = SHORT vowel (mat, læsse, kakke). When inflecting, short-vowel stems double their final consonant before vowel-initial suffixes (hat → hatte, kat → katten).

Examples

  • hat → hatte (hat → hats)
    hat → hate

    Short vowel + single t → double in plural: hatte.

  • kat → katten (cat → the cat)
    kat → katen

    Short vowel a → double t in inflection: katten.

  • skib → skibet (ship → the ship)
    skib → skibbet

    Long vowel i → single b kept: skibet.

Common mistakes

  • Forgetting to double consonant in inflected forms

    katen / haten / venen
    katten / hatten / vennen

    Short vowel + single consonant requires doubling before vowel-initial suffix.

  • Doubling consonants where long vowel doesn't require it

    skibbet / boggen
    skibet / bogen

    Long-vowel stems don't double.

A1Orthography

Basic Capitalisation (sentence start, proper nouns; days/months/nationalities/languages are lowercase)

Stort og lille begyndelsesbogstav

Danish capitalisation rules are simpler than English in most ways: CAPITALISE only at the START of a sentence and for PROPER NOUNS (names, places). Days, months, nationalities, languages, religions are LOWERCASE: 'jeg lærer dansk' (I learn Danish — 'dansk' is lowercase!), 'mandag den 5. maj' (Monday the 5th of May — 'mandag' and 'maj' lowercase), 'min ven er tysker' (My friend is German — 'tysker' lowercase). The big EXCEPTION: the pronoun 'I' (you-plural) is ALWAYS capital.

Key rule

Capitalise: sentence start, proper nouns, the pronoun 'I' (you-pl). Lowercase: days, months, seasons, nationalities, nationality adjectives, languages, religions, common nouns. Big change from English/German.

Examples

  • Jeg taler dansk og engelsk.
    Jeg taler Dansk og Engelsk.

    Languages are LOWERCASE in Danish.

  • Jeg er dansker.
    Jeg er Dansker.

    Nationalities (as nouns) are lowercase.

  • Jeg er fra Danmark.
    Jeg er fra danmark.

    Country name = proper noun → capital.

Common mistakes

  • Capitalising days/months (English habit)

    Mandag, Maj, Januar
    mandag, maj, januar

    Danish lowercases days and months.

  • Capitalising languages and nationalities

    Jeg lærer Dansk / Han er Tysker
    Jeg lærer dansk / Han er tysker

    Languages and nationalities are lowercase.

A1Orthography

Basic Punctuation (period, question mark, comma in lists)

Grundlæggende tegnsætning

Danish punctuation at A1 mostly matches English: PERIOD (.) at end of statements; QUESTION MARK (?) at end of questions; EXCLAMATION MARK (!) for emphasis; COMMA (,) between items in a list. Sentences start with a CAPITAL letter and end with . ? or !. Quotation marks for direct speech are typically „example” or »example« — different from English 'example' or "example". A2 will introduce more complex comma rules.

Key rule

End statements with . Questions with ? Use commas in lists (kaffe, te og vand). Capitalise first word of sentences. Numbers use comma as decimal: 3,14.

Examples

  • Jeg bor i Aarhus.
    Jeg bor i Aarhus

    End with period.

  • Hvor bor du?
    Hvor bor du.

    Questions end with ?

  • Jeg drikker kaffe, te og vand.
    Jeg drikker kaffe te og vand.

    List items separated by commas; final 'og' often without comma.

Common mistakes

  • Using apostrophe in normal possessives

    Anna's hus / Lars's bil
    Annas hus / Lars' bil (apostrophe only after names ending in -s)

    Danish genitive is just -s; no apostrophe except after -s/-x/-z names.

  • Using period as decimal separator

    3.14 / 1,000,000
    3,14 / 1.000.000 (comma decimal, period thousands)

    Danish (and most of Europe) uses comma as decimal separator.

A1Register

Universal du - Why Danes Don't Use De Anymore

Universelt du

Modern Danish uses 'DU' (you) for EVERYONE — your friend, your boss, your professor, even strangers and elderly people. The formal 'De' (capital) is only used for the royal family and in extremely formal contexts (very old letters, archaic texts). This is different from German (Sie), French (vous), or Spanish (usted). When in doubt: just say 'du'. You will not offend anyone.

Key rule

Modern Danish uses 'du' for EVERYONE. The formal 'De' is reserved for royalty and very formal/archaic contexts. Default to 'du' — you won't offend.

Examples

  • Hej, hvordan har du det?
    Hej, hvordan har De det? (sounds archaic/odd in casual contexts)

    Du for everyone in modern Danish.

  • Undskyld, kan du hjælpe mig?
    Undskyld, kan De hjælpe mig?

    Du to a stranger in a shop.

  • Tak skal du have.
    Tak skal De have. (acceptable, very polite/old-fashioned)

    'Tak skal du have' is the everyday polite formula.

Common mistakes

  • Using De out of misplaced politeness (German/French/Spanish habit)

    Goddag, kan De hjælpe mig?
    Goddag, kan du hjælpe mig?

    Du is the universal modern form. De sounds archaic.

  • Capitalising 'du' in writing

    Hej, Du!
    Hej, du!

    Lowercase 'du' (the formal 'De' is capital, but du is not).

A1Register

Greetings (Hej, Hejsa, Goddag, Godmorgen, Farvel, Vi ses)

Hilsener

Common Danish greetings: HEJ (Hi/Hello — universal, all situations), HEJSA (Hi there — friendly), GODDAG (Good day — slightly formal), GODMORGEN (Good morning), GODAFTEN (Good evening), GODNAT (Good night — for going to bed). Goodbye: FARVEL (Goodbye), HEJ HEJ (Bye-bye, casual), VI SES (See you — informal), TAK FOR I DAG (Thanks for today — workplace/end of meeting). Most are very informal — Danes are casual.

Key rule

HEJ is the universal greeting — works for all contexts. Goodbye: HEJ HEJ (casual), FARVEL (more formal), VI SES (see you). Time-specific: godmorgen, godaften, godnat.

Examples

  • Hej, jeg hedder Anna.
    Hello, jeg hedder Anna.

    Use Danish 'hej', not English 'hello'.

  • Hej hej! / Farvel!
    Bye!

    Use Danish goodbyes.

  • Vi ses i morgen!
    See you i morgen!

    Vi ses for 'see you'.

Common mistakes

  • Using English greetings

    Hello / Hi / Bye / Good morning
    Hej / Hej hej / Farvel / Godmorgen

    Use Danish greetings — they're easy and expected.

  • Saying 'godnat' as a casual greeting at night

    Godnat (when starting an evening conversation)
    Godaften (in the evening) / godnat (when going to bed)

    Godnat is for sleep-time only.

A1Register

tak-Phrases (tak, mange tak, tusind tak, ja tak, nej tak, værsgo, undskyld)

Takke- og høflighedsfraser

Danish politeness centres on 'TAK' (= thanks, thank you). Variants: TAK (basic thanks), MANGE TAK (many thanks), TUSIND TAK (a thousand thanks = thanks a lot), TAK SKAL DU HAVE (thank you very much). When responding to thanks: SELV TAK (same to you / you're welcome literally 'self-thanks'). To accept/decline politely: JA TAK (yes please), NEJ TAK (no thanks). To give/serve: VÆRSGO (here you are / you're welcome). To apologise: UNDSKYLD (sorry / excuse me).

Key rule

TAK = thanks. JA TAK / NEJ TAK = yes/no please/thanks. SELV TAK = you're welcome. VÆRSGO = here you are / please. UNDSKYLD = sorry / excuse me. Variants: mange tak, tusind tak, tak skal du have.

Examples

  • Tak for kaffen.
    Thanks for the coffee.

    Use Danish 'tak'.

  • Vil du have kaffe? — Ja tak. / Nej tak.
    Vil du have kaffe? — Ja please. / Yes thanks.

    Use 'ja tak / nej tak'.

  • — Tak for hjælpen. — Selv tak.
    — Tak for hjælpen. — You're welcome.

    Selv tak as response to thanks.

Common mistakes

  • Using English 'please'

    En kop kaffe, please.
    En kop kaffe, tak. / Jeg vil gerne have en kop kaffe.

    Danish doesn't have a direct 'please' word; 'tak' (thanks) often functions as politeness marker.

  • Forgetting 'tak' in 'ja tak / nej tak'

    Ja / Nej (when offered something — too brusque)
    Ja tak / Nej tak

    'Ja' alone can sound rude; 'ja tak' is the polite acceptance.

A1Phonology prosody

Stød - Introduction (recognition only)

Stød - genkendelse

Danish has a special vocal feature called STØD — a brief catch or 'creak' in the voice that can change the meaning of a word. Listen carefully: 'hun' (she — no stød) vs 'hund' (dog — with stød); 'mor' (mother) vs 'mord' (murder, with stød); 'læser' (a reader) vs 'læser' (reads — with stød on the second). At A1 you only need to RECOGNISE stød, not produce it. It's a vocal cord narrowing, like a tiny glottal stop. Don't worry — most Danes will understand you even without perfect stød.

Key rule

Stød is a creaky/glottalised accent on certain Danish syllables. It can distinguish minimal pairs: hun (she) / hund (dog). At A1, focus on RECOGNITION only — most Danes will understand you without perfect stød.

Examples

  • hun [hun] (she) vs hund [hunˀ] (dog)
    Treating both as homophones.

    Stød on hund distinguishes meaning.

  • mor [moːɐ] (mother) vs mord [moːˀɐ] (murder)
    Pronouncing them identically.

    Stød makes 'mord' (murder) different from 'mor'.

  • bønner ['bønɐ] (beans) vs bønner ['bønˀɐ] (prayers)
    Treating these spellings as same word.

    Same spelling, different stød, different meaning.

Common mistakes

  • Ignoring stød entirely (default for learners)

    Pronouncing all words without stød
    Approximate stød on common words: hund, mord, mand, etc.

    Without any stød, you'll be understood but sound non-native. Aim to recognise stød in listening.

  • Adding stød randomly

    Putting stød on words that don't take it
    Don't add stød where it isn't natural; rather under-use than over-use.

    Wrong stød is worse than no stød. Prefer to leave it out if uncertain.

A1Numbers dates time

Cardinal Numbers 1-49 (regular: ti, tyve, tredive, fyrre)

Tallene 1-49

Danish numbers 1-49 are mostly regular and learnable in clusters. 1-10: en/ét, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti. 11-19: elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten. Tens: tyve (20), tredive (30), fyrre (40). Then numbers 21-29 use 'one-and-twenty' inversion: énogtyve (21 — literally 'one-and-twenty'), tooggtyve (22 — wait, twenty-two is toogtyve), tre-og-tyve (23). The famous Danish vigesimal mess (50, 60, 70...) starts at 50 and is taught at A2.

Key rule

1-10: en/ét, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti. 11-19: elleve, tolv, tretten...nitten. Tens: tyve, tredive, fyrre. Compound 21-49: X-OG-tyve/tredive/fyrre (one-and-twenty inversion).

Examples

  • Jeg er 25 år.
    Jeg er femogtyve år (correct numeral).

    25 = femogtyve (literally 'five-and-twenty').

  • Vi har tre børn.
    Vi har tres børn (means 60!).

    Tre = 3; tres = 60.

  • Klokken er fjorten.
    Klokken er fireten.

    14 = fjorten (irregular 'fjor-' from 'fire').

Common mistakes

  • Confusing tre (3) with tres (60)

    Jeg har tres børn (intending 3)
    Jeg har tre børn

    Tre = 3; tres = 60. Two completely different numbers.

  • Forgetting and-inversion

    tyve-en (twenty-one English-style)
    énogtyve

    Danish keeps Germanic order: 'one-and-twenty'.

A1Numbers dates time

Days, Months and Seasons (mandag, januar, vinter)

Dage, måneder, årstider

Days of the week: MANDAG, TIRSDAG, ONSDAG, TORSDAG, FREDAG, LØRDAG, SØNDAG (Monday-Sunday). Months: JANUAR, FEBRUAR, MARTS, APRIL, MAJ, JUNI, JULI, AUGUST, SEPTEMBER, OKTOBER, NOVEMBER, DECEMBER. Seasons: FORÅR (spring), SOMMER (summer), EFTERÅR (autumn), VINTER (winter). All LOWERCASE in Danish (unlike English). Use 'på' + day (på mandag = on Monday), 'i' + month (i januar = in January), 'om' + season + n (om sommeren = in the summer, habitual).

Key rule

Days: mandag-søndag (lowercase). Months: januar-december (lowercase). Seasons: forår, sommer, efterår, vinter. Use PÅ + day, I + month/year/season, OM + suffixed-day for habits.

Examples

  • Vi mødes på mandag.
    Vi mødes i mandag.

    På + day.

  • Min fødselsdag er i juni.
    Min fødselsdag er på juni.

    I + month.

  • Vi rejser i sommer.
    Vi rejser på sommer.

    I + season (specific time).

Common mistakes

  • Capitalising days/months

    Mandag, Maj, Vinter
    mandag, maj, vinter

    All lowercase in modern Danish (post-1948 reform).

  • Wrong preposition: 'i' vs 'på' for days

    i mandag
    på mandag

    Days take på.

See this grammar in real Danish storiesFree graded stories for this level — reading is the fastest way to make these rules automatic.
Lenguia Premium

Ready to master danish grammar?

Get personalized stories, an AI tutor for your grammar questions, and smart practice for every topic on this page.