Lenguia | A2 Danish Grammar: 65 Topics & Examples

Class 1 weak verbs form the preterite (datid) by adding -ede to the stem. This is the largest and most productive Danish verb class. INFINITIVE → PRETERITE: arbejde → arbejdede (worked); snakke → snakkede (talked); kaste → kastede (threw); huske → huskede (remembered); like → likede (liked). The same form is used for all subjects: jeg arbejdede, du arbejdede, han arbejdede, vi arbejdede — all the same. New verbs (especially loanwords) usually go into Class 1.

Key rule

Class 1 weak verbs: stem + -ede (preterite), stem + -et (past participle). INVARIANT for all subjects. Most numerous class; productive default for new/loan verbs.

Examples

I går arbejdede jeg hele dagen.
I går arbejdte jeg hele dagen.
Class 1 takes -ede, not -te.
Hun snakkede med min mor.
Hun snakker med min mor (when meaning past).
Past tense: snakkede.
Vi kastede bolden til hinanden.
Vi kastedte bolden.
Just stem + ede: kastede.

Common mistakes

Confusing Class 1 (-ede) with Class 2 (-te)
Jeg kastte bolden / Jeg snakte med ham
Jeg kastede bolden / Jeg snakkede med ham
Class 1 takes -ede; only Class 2 takes -te. Each verb belongs to ONE class.
Forgetting that the -e of the infinitive is part of the suffix
kasteede / arbejdeede
kastede / arbejdede
Stem already ends in -e; just add -de to make -ede in the spelling.

A2Verb tenses

Preterite - Class 2 (-te: spiste, læste, købte)

Datid - 2. klasse (svage verber, -te)

Class 2 weak verbs form the preterite with -te (not -ede). Common Class 2 verbs: SPISE → SPISTE (ate); LÆSE → LÆSTE (read); KØBE → KØBTE (bought); BRUGE → BRUGTE (used); REJSE → REJSTE (travelled). The past participle ends in -t (har spist, har læst, har købt). Class 2 verbs typically have a long stem vowel and end in single voiced consonant; learn them as fixed list.

Key rule

Class 2 weak verbs: stem + -te (preterite), stem + -t (past participle). Common: spise/spiste, læse/læste, købe/købte, bruge/brugte, rejse/rejste. INVARIANT for all subjects.

Examples

Jeg spiste pizza i går.
Jeg spisede pizza i går.
Class 2: spiste, not spisede.
Han læste en bog.
Han læsede en bog.
Læse → læste (Class 2).
Vi købte et hus.
Vi købede et hus.
Købe → købte.

Common mistakes

Treating Class 2 verbs as Class 1 (-ede)
Jeg spisede / Han læsede
Jeg spiste / Han læste
These are Class 2 verbs and require -te, not -ede.
Confusing preterite -te with participle -t
Jeg har spiste (using preterite as participle)
Jeg har spist
Preterite spiste; participle spist (no -e).

A2Verb tenses

Preterite - Short Verbs (-dde: boede, troede, betød/betød)

Datid - korte verber (-dde)

A small group of short Danish verbs ending in a vowel form their preterite with -dde (and past participle with -et): BO → BOEDE (lived); TRO → TROEDE (believed); SY → SYEDE (sewed); SKO → SKOEDE (shod). These are short, vowel-final stems where adding -ede gets weird. Easy pattern: stem + -ede, but spelled with extra -d for clarity. Also: ske → skete (happened); nå → nåede (reached). Treat as a small subset of Class 1.

Key rule

Short vowel-stem verbs: stem + -ede (preterite), stem + -et (past participle). Examples: bo→boede/boet, tro→troede/troet, sy→syede/syet, nå→nåede/nået, ske→skete/sket.

Examples

Jeg boede i Aarhus i ti år.
Jeg boede i Aarhus i ti år (correct).
Bo → boede.
Han troede ikke på det.
Han trode på det.
Tro → troede (with extra -e-).
Hun syede en kjole.
Hun syde en kjole.
Sy → syede.

Common mistakes

Forgetting the -e- in the preterite
trode / bode / sye
troede / boede / syede
Vowel-stem + -ede needs all three letters: -ede.
Wrong participle (using preterite form)
Jeg har boede / troede
Jeg har boet / troet
Past participle is -et (no -e- before -t for these short stems).

A2Verb tenses

Preterite - Common Strong Verbs (drikke/drak, finde/fandt, komme/kom, tage/tog, skrive/skrev)

Datid - almindelige stærke verber

Strong verbs change their VOWEL in the preterite (no -ede or -te ending). The most common: DRIKKE → DRAK (drank); FINDE → FANDT (found); KOMME → KOM (came); TAGE → TOG (took); SKRIVE → SKREV (wrote); GIVE → GAV (gave); LØBE → LØB (ran); FALDE → FALDT (fell); SE → SÅ (saw); GÅ → GIK (went). Memorise these as fixed forms — there's no rule for the vowel change. The participle ends in -et: drukket, fundet, kommet, taget, skrevet.

Key rule

Strong verbs change vowel in preterite (no -ede/-te). Common: drikke→drak, finde→fandt, komme→kom, tage→tog, skrive→skrev, give→gav, løbe→løb, se→så, gå→gik. Participle: -et with stem change. Memorise as fixed forms.

Examples

Jeg drak en kop kaffe.
Jeg drikkede en kop kaffe.
Drikke is strong: drak, not drikkede.
Hun fandt sin nøgle.
Hun finde sin nøgle.
Finde → fandt.
Vi kom hjem klokken ti.
Vi kommede hjem klokken ti.
Komme → kom.

Common mistakes

Treating strong verbs as weak (adding -ede)
Jeg drikkede / kommede / tagede
Jeg drak / kom / tog
Strong verbs change the vowel — no suffix.
Wrong vowel in the preterite
Jeg drik / fandt → fundt
Jeg drak / fandt
The exact vowel must be memorised.

A2Verb tenses

Preterite - være (var) and have (havde)

Datid - være og have

The two most important Danish verbs in the past tense: VÆRE → VAR (was/were); HAVE → HAVDE (had). Same form for all subjects: jeg var, du var, han var, vi var, I var, de var (all the same!). Past participles: VÆRET (been), HAFT (had). 'I går var jeg syg' (Yesterday I was sick); 'Han havde en ny bil' (He had a new car). These are needed for almost every past-tense story.

Key rule

Preterite of være = VAR; participle = været. Preterite of have = HAVDE; participle = haft. INVARIANT for all subjects. Used in past statements and as auxiliary for past tenses (taught later).

Examples

Jeg var syg i går.
Jeg var syg i går (correct).
Var = preterite of være.
Han var dansker.
Han varede dansker.
No -ede; just var.
Vi var i biografen.
Vi var i biografen (correct).
Same form for plural.

Common mistakes

Adding -ede to make 'past'
værede / havede
var / havde
These are highly irregular; no suffix added.
Confusing preterite with participle
Jeg har var / Jeg har havde
Jeg har været / Jeg har haft
Past participle has special form: været, haft.

A2Verb tenses

Present Perfect - har + past participle

Førnutid (perfektum) - har + perfektum participium

Present perfect (perfektum or førnutid) is formed with HAR + PAST PARTICIPLE. It expresses a completed action with current relevance: 'Jeg HAR SPIST' (I have eaten); 'Hun HAR LÆST bogen' (She has read the book). The past participle for weak verbs is -et (Class 1) or -t (Class 2); for strong verbs it has a special form. Use this tense for actions that have happened (often without specific time) or have lasting current relevance.

Key rule

Present perfect = HAR + past participle. Use for completed actions with current relevance, unspecified time, or duration to now. Negation: har ikke + participle. Motion verbs use ER instead.

Examples

Jeg har spist morgenmad.
Jeg har spise morgenmad.
Need past participle (spist), not infinitive.
Hun har læst bogen.
Hun har læser bogen.
Past participle, not present.
Vi har arbejdet hele dagen.
Vi arbejdede hele dagen (preterite — also fine but signals narrative).
Perfect for ongoing relevance; preterite for narrative.

Common mistakes

Using infinitive instead of past participle
Jeg har spise / arbejde / komme
Jeg har spist / arbejdet / kommet
Present perfect requires past participle, not infinitive.
Using preterite instead of participle
Jeg har spiste / arbejdede / drak
Jeg har spist / arbejdet / drukket
Past participle is a different form from preterite.

A2Verb tenses

Present Perfect with er - Motion / Change of State (er kommet, er blevet, er rejst)

Førnutid med er - bevægelse og tilstandsændring

Some Danish verbs use ER (not HAR) as the auxiliary in the perfect tense. These are MOTION verbs (kom/er kommet, gik/er gået, rejste/er rejst, faldt/er faldet) and CHANGE-OF-STATE verbs (blev/er blevet, døde/er død). 'Jeg ER kommet hjem' (I have come home); 'Hun ER rejst til Spanien' (She has travelled to Spain); 'De ER blevet trætte' (They have become tired). This is different from English (which uses 'have' for everything).

Key rule

Use ER (not HAR) + past participle for MOTION verbs (er kommet, er gået, er rejst) and CHANGE-OF-STATE verbs (er blevet, er død, er vågnet). Most other verbs take HAR.

Examples

Jeg er kommet hjem.
Jeg har kommet hjem.
Komme (motion) → er kommet.
Hun er rejst til Spanien.
Hun har rejst til Spanien.
Rejse (motion) → er rejst.
De er blevet trætte.
De har blevet trætte.
Blive (change of state) → er blevet.

Common mistakes

Using har with all motion verbs (English-style)
Jeg har kommet / Hun har gået hjem / De har rejst
Jeg er kommet / Hun er gået hjem / De er rejst
Danish requires er for motion-to-destination and change of state.
Using er with non-motion verbs
Jeg er spist / Hun er læst
Jeg har spist / Hun har læst
Most verbs take har; only motion/change-of-state take er.

A2Verb tenses

Past Participles by Class (-et, -t, strong patterns)

Perfektum participium - klasser

The past participle (perfektum participium) is the form used in compound tenses (har spist, er kommet) and as an adjective (en åbnet dør). Endings: CLASS 1 weak verbs add -ET (arbejdet, snakket, kastet); CLASS 2 weak verbs add -T (spist, læst, købt); SHORT VOWEL-STEM verbs add -ET (boet, troet); STRONG verbs have a special form with vowel change, often ending in -ET (drukket, taget, set). Memorise the participle of common verbs.

Key rule

Past participles: Class 1 → -et (arbejdet); Class 2 → -t (spist); short vowel-stem → -et (boet); Strong → vowel change + -et (drukket, taget, set). Used in compound tenses (har/er + participle) and as adjectives.

Examples

Jeg har arbejdet hele dagen. (Class 1)
Jeg har arbejde hele dagen.
Class 1 participle: arbejdet.
Hun har spist morgenmad. (Class 2)
Hun har spise morgenmad.
Class 2 participle: spist.
Vi har drukket kaffe. (Strong)
Vi har drikke kaffe / Vi har drak kaffe.
Strong participle: drukket (different vowel from preterite drak).

Common mistakes

Using infinitive instead of participle
Jeg har spise / arbejde / komme
Jeg har spist / arbejdet / kommet
Compound tenses require the past participle, not infinitive.
Using preterite instead of participle
Jeg har spiste / drak / så
Jeg har spist / drukket / set
Preterite is for simple past; participle for compound tenses.

A2Verb tenses

Preterite vs Present Perfect - Basic Distinction

Datid vs førnutid - grundlæggende

Both PRETERITE (jeg spiste = I ate) and PRESENT PERFECT (jeg har spist = I have eaten) talk about past actions, but they're used differently. PRETERITE: for narrative past with SPECIFIC TIME ('I ate yesterday at 7' = 'jeg spiste i går klokken syv'). PERFECT: for actions with CURRENT RELEVANCE, no specific time, or experience ('I have eaten sushi before' = 'jeg har spist sushi før'). Rule of thumb: if you can say WHEN, use preterite; if not, use perfect.

Key rule

PRETERITE for specific past time / narrative / habitual past (I går spiste jeg). PERFECT for current relevance / experience / duration-to-now (Jeg har spist sushi før). Rule of thumb: 'when?' answerable → preterite; not → perfect.

Examples

I går spiste jeg pizza.
I går har jeg spist pizza.
Specific past time → preterite.
Jeg har spist sushi mange gange.
Jeg spiste sushi mange gange (acceptable but with general experience, perfect more natural).
Experience → perfect.
Hun gik på arbejde klokken otte.
Hun er gået på arbejde klokken otte.
Specific time → preterite.

Common mistakes

Using perfect for specific past time
I går har jeg spist pizza
I går spiste jeg pizza
Specific past time markers require preterite.
Using preterite for duration extending to now
Jeg boede i Aarhus i ti år (when still living)
Jeg har boet i Aarhus i ti år
Duration to present → perfect.

A2Verb tenses

Future with skal vs vil vs kommer til at vs Present

Fremtid: skal / vil / kommer til at

Danish has no separate future tense. To talk about the future, you use one of four strategies: (1) PRESENT TENSE + time adverb (most natural for scheduled events): 'I morgen rejser jeg' (Tomorrow I'm traveling). (2) SKAL + infinitive (for plans, arrangements, obligations): 'Jeg skal arbejde i morgen' (I have to / will work tomorrow). (3) KOMMER TIL AT + infinitive (for predictions, unintended events): 'Det kommer til at regne' (It is going to rain). (4) VIL + infinitive (mainly volition / promise — NOT plain future): 'Jeg vil hjælpe dig' (I want to / will help you). Don't translate English 'will' as 'vil' — use present + time adverb instead.

Key rule

Future strategies: (1) Present + time adverb (default for scheduled events). (2) SKAL + inf (plan/obligation). (3) KOMMER TIL AT + inf (prediction/inevitability). (4) VIL + inf (want/willingness — NOT plain future). Don't translate 'will' as 'vil'.

Examples

I morgen rejser jeg.
I morgen vil jeg rejse (acceptable but more loaded — 'I want to').
Default future = present + time adverb.
Jeg skal arbejde i morgen.
Jeg vil arbejde i morgen (means 'want to work').
Plan/obligation → skal.
Vi skal i biografen i aften.
Vi vil i biografen i aften.
Plan with directional → skal + adverb.

Common mistakes

Translating English 'will' as 'vil'
Det vil regne i morgen / Jeg vil ringe til dig senere
Det regner i morgen / Det kommer til at regne / Jeg ringer til dig senere
Danish 'vil' = want, not future 'will'. Use present + time adverb or 'kommer til at'.
Using 'vil' for plans/arrangements
Vi vil i biografen i aften
Vi skal i biografen i aften
Plans/arrangements use 'skal'.

A2Verb usage

Reflexive Verbs with sig (vaske sig, sætte sig, glæde sig, lægge sig, rejse sig — including movement reflexives)

Refleksive verber med sig

Reflexive verbs use a REFLEXIVE PRONOUN matching the subject: 'Jeg vasker mig' (I wash myself), 'Han sætter sig' (He sits down), 'Hun glæder sig' (She is looking forward). The reflexive pronouns: jeg → MIG, du → DIG, han/hun/den/det → SIG, vi → OS, I → JER, de → SIG. Common reflexive verbs: vaske sig (wash), sætte sig (sit down), lægge sig (lie down), rejse sig (stand up), klæde sig på (get dressed), glæde sig til (look forward to), more.

Key rule

Reflexive pronouns: jeg→mig, du→dig, han/hun/de→SIG (not ham/hende/dem!), vi→os, I→jer. Common reflexive verbs: vaske sig, sætte sig, lægge sig, rejse sig, glæde sig, skynde sig.

Examples

Jeg vasker mig hver morgen.
Jeg vasker jeg hver morgen.
Reflexive pronoun: mig.
Han sætter sig på stolen.
Han sætter ham på stolen.
3rd person reflexive: sig (not ham).
Hun glæder sig til ferien.
Hun glæder hende til ferien.
Reflexive: sig (not hende).

Common mistakes

Using object pronoun (ham/hende/dem) instead of sig for 3rd person reflexive
Han vasker ham / De morer dem
Han vasker sig / De morer sig
3rd person reflexive uses SIG (not ham/hende/dem) when subject and object refer to same person.
Forgetting the reflexive pronoun entirely
Jeg vasker hver morgen / Han sætter på stolen
Jeg vasker mig / Han sætter sig på stolen
Inherently reflexive verbs require the reflexive pronoun.

A2Verb usage

Aspectual Periphrases - Basic (er ved at + inf for progressive; plejer at + inf for habitual; sidder/står/ligger og + verb for ongoing)

Aspektperifrasis - introduktion

Danish has no -ing form, so it uses periphrases for progressive and habitual aspects. (1) ER VED AT + infinitive — 'in the middle of doing': 'Jeg er ved at lave mad' (I'm cooking right now). (2) PLEJER AT + infinitive — habitual: 'Jeg plejer at drikke kaffe om morgenen' (I usually drink coffee in the morning). (3) SIDDER / STÅR / LIGGER + OG + verb — ongoing activity: 'Hun sidder og læser' (She is sitting and reading = She is reading). These are the main ways Danes express what English shows with -ing.

Key rule

ER VED AT + inf = currently in the process of (Jeg er ved at lave mad). PLEJER AT + inf = habitually (Jeg plejer at drikke kaffe). POSITION VERB + OG + verb = vivid ongoing (Hun sidder og læser).

Examples

Jeg er ved at lave mad.
Jeg er lavende mad.
No -ing form; use 'er ved at + infinitive'.
Hun sidder og læser.
Hun er læsende.
Position verb + og + verb.
Jeg plejer at drikke kaffe om morgenen.
Jeg drikker plejende kaffe.
Habitual: plejer at + infinitive.

Common mistakes

Inventing an -ing form
Jeg er læsende / spisende / arbejdende
Jeg læser / Jeg er ved at læse / Jeg sidder og læser
Danish has no progressive -ing form. Use the periphrases.
Forgetting 'og' in position-verb construction
Hun sidder læser / Han står venter
Hun sidder og læser / Han står og venter
Need 'og' connecting the two verbs.

A2Verb usage

Basic Meanings of få (receive / be allowed / manage)

At få - grundlæggende betydninger

The verb FÅ (få / får / fik / har fået) has several common meanings: (1) RECEIVE / GET: 'Jeg fik en gave' (I got a gift), 'Hun får løn på fredag' (She gets paid on Friday). (2) BE ALLOWED / GET PERMISSION: 'Må jeg få lov?' (May I have permission?), 'Vi får ikke lov' (We're not allowed). (3) MANAGE TO / GET TO: 'Jeg fik læst bogen' (I managed to read the book). (4) FĂ NOGEN TIL AT — get someone to: 'Jeg fik ham til at hjælpe' (I got him to help).

Key rule

FÅ (får, fik, fået): (1) RECEIVE/GET (Jeg fik en gave). (2) BE ALLOWED (Må jeg få lov?). (3) MANAGE TO (få + past participle: Jeg fik læst bogen). (4) FÅ NOGEN TIL AT (causative: Jeg fik ham til at hjælpe).

Examples

Jeg fik en gave til min fødselsdag.
Jeg fikk en gave (Norwegian).
Past tense: fik (one k).
Hun får løn på fredag.
Hun gettar løn på fredag.
Use Danish 'får', not English get.
Må jeg få et stykke kage?
Må jeg få lov til kage?
'Få et stykke' = 'get a piece' (acceptable; lov implied).

Common mistakes

Wrong preterite (fikk instead of fik)
Jeg fikk en gave
Jeg fik en gave
Danish: fik (one k); Norwegian uses fikk (two k's).
Forgetting 'til at' in causative
Jeg fik ham hjælpe / Jeg fik ham at hjælpe
Jeg fik ham TIL AT hjælpe
Causative pattern: få + person + til at + infinitive.

A2Verb usage

Basic Meanings of blive (become / stay / passive auxiliary preview)

At blive - grundlæggende

BLIVE (bliver / blev / er blevet) has several meanings: (1) BECOME / GROW: 'Han bliver gammel' (He's getting old), 'Hun blev læge' (She became a doctor). (2) STAY / REMAIN: 'Jeg bliver hjemme i dag' (I'm staying home today), 'Bliv her!' (Stay here!). (3) PASSIVE AUXILIARY: 'Brevet bliver læst' (The letter is being read) — taught more at B1. The auxiliary in perfect is ER: 'Han er blevet gammel' (He has become old).

Key rule

BLIVE (bliver, blev, er blevet): (1) BECOME (Han bliver gammel; Hun blev læge). (2) STAY (Jeg bliver hjemme). (3) PASSIVE AUXILIARY (Brevet bliver læst). Auxiliary in perfect: ER (er blevet).

Examples

Han bliver gammel.
Han bliver gammelt.
Bliver + adjective; agreement with masculine subject: gammel.
Hun blev læge.
Hun blev en læge.
No article before profession with blive (like være).
Jeg bliver hjemme i dag.
Jeg bliver hjem i dag.
Static location: hjemme (not directional hjem).

Common mistakes

Using 'har' as auxiliary in perfect
Jeg har blevet træt / Han har blevet læge
Jeg er blevet træt / Han er blevet læge
Blive (change of state) always takes ER, never har.
Adding article before profession with blive
Hun blev en læge / Han blev en lærer
Hun blev læge / Han blev lærer
Like være, blive drops the indefinite article before profession.

A2Verb usage

Negative Imperative (Lad være med at... / Gør det ikke!) - Position of ikke and the lad-være construction

Negativ bydeform

To make a negative command in Danish, the standard polite way is LAD VÆRE MED AT + infinitive: 'Lad være med at gøre det' (Don't do that). The simpler 'Gør det ikke!' (Don't do it!) also works but sounds more direct. The 'lad være med at' construction is the natural everyday way to say 'don't' as a request — much more polite than the bare imperative + ikke.

Key rule

Negative imperative: LAD VÆRE MED AT + infinitive (polite, standard: Lad være med at gøre det). Bare imperative + ikke (more direct: Gør det ikke!). 'Lad være!' alone for 'Stop it!'.

Examples

Lad være med at gøre det!
Lad være at gøre det! (need 'med').
Standard polite negative: lad være MED AT + infinitive.
Lad være med at spise det!
Lad være med spise det!
Need 'at' between 'med' and infinitive.
Gør det ikke!
Ikke gør det!
Bare imperative + ikke (ikke after the verb).

Common mistakes

Forgetting 'med at' in lad-være
Lad være gøre det / Lad være at gøre det
Lad være med at gøre det
The fixed phrase is 'lad være MED AT + infinitive'.
Putting 'ikke' before the imperative
Ikke gør det! / Ikke spis!
Gør det ikke! / Spis ikke!
Ikke goes after the imperative verb (and any object pronoun).

A2Verb usage

synes vs tro vs mene - Basic Distinctions

Synes vs tro vs mene - grundlæggende

Three Danish verbs that English calls 'think', but they mean different things. SYNES = subjective opinion, evaluation ('I find that ...', 'It seems to me'): 'Jeg synes, filmen er god' (I think the film is good — my opinion). TRO = believe, guess, suppose (uncertainty): 'Jeg tror, han er hjemme' (I think he's home — I guess). MENE = hold an opinion, mean, assert: 'Jeg mener, at vi skal stoppe' (I think/mean we should stop — I assert). Choose by which 'think' you mean: opinion → synes; uncertainty → tro; assertion/meaning → mene.

Key rule

SYNES = personal opinion/evaluation (Jeg synes, filmen er god). TRO = belief/guess/uncertainty (Jeg tror, han er hjemme). MENE = held opinion / assert / mean (Jeg mener, at vi skal stoppe / Hvad mener du?). Choose by which 'think' you mean.

Examples

Jeg synes, filmen er god.
Jeg tror, filmen er god (means 'I guess it's good — uncertain').
Personal evaluation → synes.
Jeg tror, han er hjemme.
Jeg synes, han er hjemme (sounds odd — that's not an opinion).
Uncertainty/guess → tro.
Hvad mener du?
Hvad synes du? (acceptable but means 'what do you think/feel'; mener = what do you mean).
What do you mean → mener.

Common mistakes

Using 'tro' for personal opinion
Jeg tror, filmen er god (when meaning 'I find it good')
Jeg synes, filmen er god
Personal evaluation/feeling → synes; tro = belief/guess.
Using 'synes' for factual belief
Jeg synes, han er hjemme (when meaning 'I guess')
Jeg tror, han er hjemme
Factual guess → tro; synes is for evaluation.

A2Verb usage

Position-Placement Verb Pairs - Introduction (sidde vs sætte, ligge vs lægge, stå vs stille; bogen ligger vs jeg lægger bogen)

Stillingsverber og placeringsverber - introduktion

Danish (like Dutch and German) uses different verbs for STATIC POSITION vs PUT INTO POSITION. STATIC (something IS in a position): sidde (sit), ligge (lie), stå (stand), hænge (hang). TRANSITIVE PLACEMENT (someone PUTS something into that position): sætte (put-sitting), lægge (put-lying), stille (put-standing), hænge (hang transitively). 'Bogen LIGGER på bordet' (The book is lying on the table) vs 'Jeg LÆGGER bogen på bordet' (I am putting the book on the table). The static verbs are intransitive; the placement verbs are transitive.

Key rule

STATIC (intransitive): sidde (sit), ligge (lie), stå (stand), hænge (hang). PLACEMENT (transitive): sætte (put-sitting), lægge (put-lying), stille (put-standing), hænge (hang). Static verbs describe where; placement verbs describe putting.

Examples

Bogen ligger på bordet.
Bogen lægger på bordet.
Static state: ligger (book is lying).
Jeg lægger bogen på bordet.
Jeg ligger bogen på bordet.
Action: lægger (I put the book).
Hun sidder på sofaen.
Hun sætter på sofaen.
State: sidder.

Common mistakes

Confusing intransitive ligge with transitive lægge
Jeg ligger bogen / Bogen lægger
Jeg lægger bogen / Bogen ligger
Static = ligge; placement = lægge. Different vowels; different functions.
Confusing sidde and sætte
Han sidder bogen / Hun sætter på stolen
Han sætter bogen / Hun sidder på stolen
Sidde for state, sætte for placement.

A2Agreement

Adjective - Definite Attributive (den store bil, det store hus, de store biler)

Attributiv bestemt form

When an adjective stands BEFORE a noun in DEFINITE phrases (= 'the X'), the adjective ALWAYS takes the -E form (regardless of gender or number): 'DEN STORE bil' (the big car), 'DET STORE hus' (the big house), 'DE STORE biler' (the big cars). The free-standing definite article DEN/DET/DE is used (not the suffix), and the adjective is in -e form. This is different from Danish indefinite, where the adjective agrees (en stor bil / et stort hus / store biler).

Key rule

Definite attributive: DEN/DET/DE + ADJ-E + NOUN (bare). Adjective always -e regardless of gender/number. Noun has NO suffix (different from Norwegian/Swedish). Den store bil, det store hus, de store biler.

Examples

den store bil
den store bilen
Definite attributive: noun is BARE, no -en suffix.
det store hus
den store hus
Et-word: det (not den).
de store biler
de store bilerne
Definite plural with adjective: de + store + bare plural.

Common mistakes

Adding suffixed definite to noun (Norwegian/Swedish style)
den store bilen / det store huset / de store bilerne
den store bil / det store hus / de store biler
Danish drops the noun suffix when an adjective is present and den/det/de is used.
Forgetting -e on adjective in definite
den stor bil / det smukt barn
den store bil / det smukke barn
Adjective in definite attributive ALWAYS takes -e (definite -e).

A2Agreement

Double Definiteness (den store bil) - Introduction (den/det/de + adjective + plain noun)

Dobbelt bestemthed

Danish handles definiteness differently from Norwegian and Swedish. When you say 'the big car', Danish uses ONLY the free-standing 'den' (no suffix on bil): 'DEN store bil'. Norwegian and Swedish use BOTH (den store bilen — 'double definiteness'). Danish DROPS the suffix when there's an adjective. So Danish: 'bilen' (the car) but 'den store bil' (the big car). This is the OPPOSITE of Norwegian/Swedish behavior — a major source of confusion for Scandinavian-language learners.

Key rule

DOUBLE DEFINITENESS in Danish: use ONLY den/det/de + adjective + BARE noun (NEVER also the suffix). Without adjective: just the suffix (bilen). With adjective: den store bil (NOT *den store bilen*). Opposite of Norwegian/Swedish.

Examples

bilen (no adjective, suffix)
den bilen
Without adjective: just suffix.
den store bil (with adjective, free article)
den store bilen
With adjective: free article + bare noun.
huset
det huset
Without adjective: suffix only.

Common mistakes

Norwegian/Swedish-style double definiteness
den store bilen / det store huset / de store bilerne
den store bil / det store hus / de store biler
Danish drops the noun suffix when free-standing article + adjective is used.
Forgetting suffix when no adjective
den bil / det hus
bilen / huset
Without adjective, the suffix alone is correct (no free-standing article).

A2Agreement

Full Adjective Paradigm Review (en stor bil / et stort hus / store biler / den store bil)

Adjektivbøjning - oversigt

Complete overview of Danish adjective forms. Each adjective has THREE forms: BARE (en stor bil — indefinite en-singular), -T (et stort hus — indefinite et-singular), -E (store biler — indefinite plural OR any definite). Definite always uses the -E form (den/det/de + adjective-e + bare noun). Predicative agreement follows the same pattern: bilen er stor, huset er stort, bilerne er store. Master the four-cell paradigm.

Key rule

Three adjective forms: BARE (en stor bil, bilen er stor) | -T (et stort hus, huset er stort) | -E (store biler, definite (den store bil), predicative plural (bilerne er store)). Memorise the four-cell paradigm.

Examples

en stor bil (indef en)
en stort bil
Bare form for en-word.
et stort hus (indef et)
et stor hus
-t form for et-word.
store biler (indef plural)
stor biler
-e form for plural.

Common mistakes

Wrong form for et-word
en stort bil / et stor hus
en stor bil / et stort hus
En → bare; et → -t.
Forgetting -e in plural
stor biler / glad børn
store biler / glade børn
Plural always -e.

A2Agreement

Comparative (-ere)

Komparativ

To make a comparative ('bigger', 'smaller', 'more interesting'), Danish adds -ERE to the adjective: STOR → STØRRE (bigger — stem change!) — wait, that's irregular. Regular: GLAD → GLADERE (happier); LANGSOM → LANGSOMMERE (slower); INTERESSANT → MERE INTERESSANT (more interesting — for long adjectives, use 'mere'). Comparison: 'X er ADJ-ERE END Y' (X is more ADJ than Y). Comparative is INVARIANT — same form for all genders and numbers.

Key rule

Comparative: stem + -ERE (gladere, hurtigere) or MERE + adjective (mere interessant, mere praktisk). Comparison structure: X er ADJ-ere END Y. Comparative is INVARIANT — no gender/number/definiteness agreement.

Examples

Hun er gladere end mig.
Hun er gladre end mig.
Comparative: glad + ere = gladere.
Bilen er hurtigere end cyklen.
Bilen er hurtigre end cyklen.
hurtig + ere = hurtigere.
Min mor er ældre end min far.
Min mor er gammelere end min far.
Gammel is irregular: ældre.

Common mistakes

Adding -ere to irregular adjectives
godere / gammelere / lillere / storere
bedre / ældre / mindre / større
Some adjectives are irregular and have suppletive comparatives.
Using 'mere' with native short adjectives
mere stor / mere glad / mere kold
større / gladere / koldere
Native adjectives use -ere; mere is for longer/foreign words.

A2Agreement

Superlative (-est)

Superlativ

To make a superlative ('biggest', 'fastest', 'most interesting'), Danish adds -EST to the adjective: GLAD → GLADEST (happiest); HURTIG → HURTIGST (fastest); NY → NYEST (newest). For long or foreign adjectives, use MEST + adjective: MEST INTERESSANT (most interesting). Superlative is usually used in attributive position (the BIGGEST X) or predicative (X is BIGGEST). With definite article: 'den hurtigste bil' (with -e ending in definite).

Key rule

Superlative: stem + -EST (gladest, hurtigst) or MEST + adjective (mest interessant). Definite/attributive form: -ESTE (den gladeste pige). Predicative: hun er gladest. Irregular: bedst, ældst, yngst, størst, mindst.

Examples

Hun er gladest af os.
Hun er gladre af os.
Superlative: gladest.
Den hurtigste bil vinder.
Den hurtigst bil vinder.
Definite: hurtigste (with -e).
Det er det dyreste hus i byen.
Det er det dyrest hus.
Definite: dyreste.

Common mistakes

Adding -este where -est suffices in predicative
Hun er gladeste af os
Hun er gladest af os
Bare predicative without article: -est.
Using bare -est in definite attributive
den hurtigst bil
den hurtigste bil
Definite attributive: -este (with -e).

A2Agreement

Irregular Comparison (god/bedre/bedst, gammel/ældre/ældst, lang/længere/længst, mange/flere/flest)

Uregelmæssig gradbøjning

Some Danish adjectives have IRREGULAR comparison — they don't follow the -ere/-est pattern. Memorise these key pairs: GOD/BEDRE/BEDST (good/better/best); GAMMEL/ÆLDRE/ÆLDST (old/older/oldest); UNG/YNGRE/YNGST (young/younger/youngest); LANG/LÆNGERE/LÆNGST (long/longer/longest); STOR/STØRRE/STØRST (big/bigger/biggest); LILLE/MINDRE/MINDST (small/smaller/smallest); MANGE/FLERE/FLEST (many/more/most); MEGET/MERE/MEST (much/more/most); ONDT/VÆRRE/VÆRST (bad/worse/worst).

Key rule

Memorise irregular comparisons: god/bedre/bedst, gammel/ældre/ældst, ung/yngre/yngst, lang/længere/længst, stor/større/størst, lille/mindre/mindst, mange/flere/flest, meget/mere/mest, dårlig/ondt → værre/værst.

Examples

Det er bedre i dag.
Det er godere i dag.
Irregular: god → bedre.
Hun er den bedste i klassen.
Hun er den godeste i klassen.
Irregular: bedst → bedste in definite.
Min farfar er ældst.
Min farfar er gammelest.
Irregular: gammel → ældst.

Common mistakes

Regularising irregular forms
godere/godeste, gammelere/gammeleste, lillere/lilleste
bedre/bedst, ældre/ældst, mindre/mindst
These follow Germanic suppletion; must be memorised.
Using mange/meget incorrectly in count vs mass
Jeg har meget bøger / mange tid
Jeg har mange bøger / meget tid
Mange = count nouns; meget = mass nouns. Comparatives flere/mere follow same split.

A2Agreement

Comparative in Attributive Position (den større bil)

Komparativ attributiv

When the comparative comes BEFORE a noun (attributive), it stays INVARIANT — same form for all genders, numbers, and definiteness: 'en større bil' (a bigger car), 'et større hus' (a bigger house), 'større biler' (bigger cars), 'den større bil' (the bigger car). No -t, no -e, no -este — comparatives don't agree.

Key rule

Comparatives in attributive position are INVARIANT. en større bil / et større hus / større biler / den større bil — all same form. No agreement for gender, number, or definiteness.

Examples

en større bil
et større bil / en større-e bil
Comparative invariant; en for en-word; no -e added.
et større hus
et større-t hus
Et-word: still bare comparative.
større biler
større-e biler
Plural: still bare comparative.

Common mistakes

Adding -e to comparative in definite
den størree bil / den ældreee mand
den større bil / den ældre mand
Comparative is INVARIANT — no agreement.
Adding -t to comparative for et-words
et størret hus / et bedret hus
et større hus / et bedre hus
No -t agreement on comparatives.

A2Agreement

Superlative in Attributive Position (den største bil)

Superlativ attributiv

Superlatives in attributive position TAKE -E in definite (the standard form): 'den STØRSTE bil' (the biggest car), 'det STØRSTE hus' (the biggest house), 'de STØRSTE biler' (the biggest cars). Without article in indefinite they're rare; usually the definite article is required. The bare -EST form is for predicative use ('Hun er gladest'). Compare: predicative gladest vs attributive gladeste.

Key rule

Superlative attributive (with definite article): -E form (den/det/de + ADJ-este + bare noun). den største bil; det største hus; de største biler. Predicative bare -EST: Hun er gladest.

Examples

den største bil
den størst bil
Definite attributive: -e form (største).
det dyreste hus
det dyrest hus
Et-word: also -e (dyreste).
de største biler
de størst biler
Plural: -e (største).

Common mistakes

Forgetting -e in definite attributive
den størst bil / det best hus
den største bil / det bedste hus
Definite attributive superlative requires -e.
Adding -e to predicative bare
Hun er gladeste af alle (without article)
Hun er gladest af alle / Hun er den gladeste
Bare predicative: -est. With article: -este.

A2Agreement

Adjective Form after Possessive / Demonstrative (min store bil, denne store bil)

Adjektiv efter ejestedord

When an adjective comes after a POSSESSIVE (min, din, hans, vores...) or DEMONSTRATIVE (denne, dette, disse), it takes the DEFINITE -E form: 'min STORE bil' (my big car), 'mit STORE hus' (my big house — note: still -e, not -t!), 'mine STORE biler' (my big cars). The noun is BARE (no suffix). Same rule as definite article 'den/det/de + adjective-e'. The possessive/demonstrative replaces the article but still triggers -e on the adjective.

Key rule

After possessive (min, din, sin, vores, etc.) or demonstrative (denne, dette, disse), adjective takes DEFINITE -E form (regardless of gender/number). Noun is BARE. Min store bil; mit store hus; mine store biler.

Examples

min store bil
min stor bil
Possessive triggers -e on adjective.
mit store hus
mit stort hus
Even with et-word possessive 'mit', adjective is -e (definite).
mine store biler
mine stor biler
Plural: -e.

Common mistakes

Using indefinite -t form for et-word after 'mit'
mit stort hus / mit gladt barn
mit store hus / mit glade barn
Possessive triggers definite -e, not indefinite -t.
Using bare adjective in plural after possessive
mine stor biler / vores nye barn-er
mine store biler / vores nye børn
Plural always -e after possessive too.

A2Agreement

Adjectives with No -t in Neuter (glad, lat, fælles, moderne, ægte)

Adjektiver uden -t i intetkøn

Some Danish adjectives DON'T add -t in et-word singular: GLAD → 'et glad barn' (BUT 'gladt' is also accepted nowadays), FÆLLES → 'et fælles ansvar', MODERNE → 'et moderne hus', ÆGTE → 'et ægte problem'. These are usually adjectives ending in -e or with phonological reasons that make -t sound awkward. -ENDE adjectives (sovende, syngende) are completely invariant. When in doubt, check a dictionary.

Key rule

Some adjectives DON'T take -t in et-singular: -ende (sovende), -isk (praktisk), foreign -e (moderne, ægte, fælles), and a few traditional ones (glad — though 'gladt' now accepted). When in doubt, check.

Examples

et moderne hus
et modernet hus
Moderne is invariant; doesn't add -t.
et fælles ansvar
et fællest ansvar
Fælles is invariant.
et ægte problem
et ægtet problem
Ægte is invariant.

Common mistakes

Adding -t to invariant adjectives
et modernet hus / et fællest projekt / et ægtet problem
et moderne hus / et fælles projekt / et ægte problem
Foreign-derived -e adjectives don't take -t.
Adding -t to -ende participles
et sovendet barn / et syngendet barn
et sovende barn / et syngende barn
-ende is always invariant.

A2Pronouns

Reflexive Pronouns - Full Paradigm (mig, dig, sig, os, jer, sig)

Refleksive pronominer

Full Danish reflexive pronoun paradigm: jeg → MIG, du → DIG, han/hun/den/det → SIG, vi → OS, I → JER, de → SIG. The 1st and 2nd person reflexive forms are IDENTICAL to the object pronouns (mig, dig, os, jer). The 3rd person uses SIG (different from object ham/hende/dem/den/det). Use the reflexive when subject and object are the same: 'Han ser sig i spejlet' (He sees himself in the mirror) — sig because it refers back to han.

Key rule

Reflexive paradigm: mig, dig, sig (3sg ALL genders), os, jer (lowercase), sig (3pl). Use SIG when subject and object are the same (Han ser SIG i spejlet); use HAM/HENDE/DEM when different (Han ser HAM).

Examples

Han ser sig i spejlet.
Han ser ham i spejlet (different person).
Same subject and object: sig.
De inviterede sig selv.
De inviterede dem selv (means 'others').
Reflexive 3pl: sig.
Hun glæder sig til ferien.
Hun glæder hende til ferien.
Reflexive 3sg-f: sig.

Common mistakes

Using object pronoun for 3rd person reflexive
Han vasker ham / De morer dem
Han vasker sig / De morer sig
3rd person reflexive must be SIG, not ham/hende/dem.
Using SIG for 1st/2nd person
Jeg vasker sig / Du sætter sig
Jeg vasker mig / Du sætter dig
SIG is only for 3rd person; 1st/2nd use mig/dig/os/jer.

A2Pronouns

Reflexive Possessive sin / sit / sine - Introduction

Refleksivt eiendomsord sin

SIN / SIT / SINE is a SPECIAL Danish possessive used when the OWNER is the SUBJECT of the same clause: 'Anna læser SIN bog' (Anna reads HER OWN book — Anna's book). It's only for 3rd person (he/she/it/they) — never for I/you/we. Forms: SIN (en-word), SIT (et-word), SINE (plural). Use SIN when the possessor is the subject; use HANS/HENDES/DERES when it's someone else. 'Anna læser SIN bog' (her own) vs 'Anna læser HENDES bog' (someone else's).

Key rule

SIN (en-word), SIT (et-word), SINE (plural) — reflexive possessive for 3rd person ONLY (he/she/it/they). Use when the OWNER is the SUBJECT of the same clause. Anna læser SIN bog (her own) vs Anna læser HENDES bog (someone else's).

Examples

Anna læser sin bog.
Anna læser hendes bog (could mean someone else's, ambiguous).
Subject = owner: sin.
Han kører i sin bil.
Han kører i hans bil (could mean someone else's car).
Subject = owner: sin.
Hun spiller med sit barn.
Hun spiller med hendes barn (someone else's).
Subject = owner: sit (et-word).

Common mistakes

Using hans/hendes/deres when sin/sit/sine is needed
Anna læser hendes bog (when Anna's own)
Anna læser sin bog
Subject = owner triggers reflexive sin.
Using sin/sit/sine for 1st/2nd person
Jeg har sin bog / Du tager sit barn
Jeg har min bog / Du tager dit barn
Sin only for 3rd person.

A2Pronouns

sin vs hans / hendes (Anna læser sin bog vs Anna læser hendes bog)

sin vs hans/hendes

Critical disambiguation: 'Anna læser SIN bog' = Anna reads HER OWN book (Anna's book). 'Anna læser HENDES bog' = Anna reads HER book (someone else's, like Marie's). The choice depends on who owns the book: SIN if it's Anna's; HENDES if it's another woman's. Same with HANS for male owner. This distinction doesn't exist in English, where 'her' is ambiguous. Use SIN when the subject is the owner; use HANS/HENDES/DERES when someone else is.

Key rule

SIN/SIT/SINE: when SUBJECT = OWNER (Anna læser sin bog = her own). HANS/HENDES/DERES: when OWNER is SOMEONE ELSE (Anna læser hendes bog = someone else's). Test: 'her own' = sin; 'her' (someone else's) = hendes.

Examples

Anna læser sin bog. (Anna's book)
Anna læser hendes bog (means someone else's).
Subject = owner: sin.
Anna læser hendes bog. (someone else's book)
Anna læser sin bog (would mean Anna's).
Different owner: hendes.
Han kører i sin bil. (his own)
Han kører i hans bil (someone else's).
Subject = owner: sin.

Common mistakes

Using hans/hendes when sin is needed
Anna har glemt hendes paraply (when her own)
Anna har glemt sin paraply
Subject = owner triggers sin.
Using sin when hans/hendes is needed (different owner)
Anna har sin (= Maries) bog
Anna har hendes bog (= Marie's)
Sin only for subject's own; for someone else use hans/hendes.

A2Pronouns

Relative Pronouns som and der (subject vs object position; der only as subject)

Relativpronomen som / der

Danish has two relative pronouns: SOM (which/who/that) and DER (who/which — only as subject). 'Manden, SOM jeg så' (The man whom I saw — som as object); 'Manden, DER kommer' (The man who is coming — der as subject); 'Manden, SOM kommer' is also fine (som as subject too). DER can ONLY be the subject; SOM can be subject OR object. When in doubt, use SOM — it always works. The relative pronoun introduces a clause that gives more information about a noun.

Key rule

SOM = subject OR object relative pronoun (universal). DER = subject ONLY. 'Manden, der/som kommer' (subject) vs 'Manden, som jeg så' (object — der wrong). Use SOM when in doubt — always works.

Examples

Manden, som kommer, er min far.
Manden, who kommer, er min far.
Use Danish som; both subject roles.
Manden, der kommer, er min far.
Manden, der jeg så, er min far.
Der as subject ✓; der as object ✗.
Manden, som jeg så, er min far.
Manden, der jeg så, er min far.
Som as object ✓; der can't be object.

Common mistakes

Using DER as object
Manden, der jeg så
Manden, som jeg så
Der is subject only; for object use som (or omit).
Translating 'who/which/that' word-by-word
Manden, who kommer / Manden, that jeg så
Manden, som/der kommer / Manden, som jeg så
Use Danish som/der.

A2Pronouns

Omission of som as Object (Manden (som) jeg så)

som-udeladelse i relativsætning

When SOM is the OBJECT of the relative clause, it can be DROPPED: 'Manden (som) jeg så' = 'Manden jeg så' (The man (whom) I saw). This is similar to English where 'whom/that' can be dropped: 'The man I saw'. Subject SOM cannot be dropped: 'Manden, som kommer' must keep som (or use der). Object omission is very common in spoken Danish.

Key rule

Object SOM can be DROPPED: Manden (som) jeg så = The man (whom) I saw. SUBJECT SOM cannot be dropped (use som or der). With prepositions stranded: Bogen (som) jeg taler om.

Examples

Bogen jeg købte er god.
Bogen som jeg købte er god (also fine — both grammatical).
Both work; omitted form is more colloquial.
Manden jeg så er min far.
Manden der jeg så er min far.
Object: omit som (or use som); never der.
Filmen vi så var lang.
Filmen som vi så var lang (also fine).
Both grammatical.

Common mistakes

Omitting subject SOM/DER
Manden kommer er min far (omitting subject som)
Manden, som/der kommer, er min far
Subject relative pronoun cannot be omitted.
Trying to omit DER as object
Manden jeg så (with der attempt: *Manden der jeg så)
Manden (som) jeg så
Der can't be object; use som or omit.

Lenguia Premium

Halfway there — imagine actually using all of this.

Lenguia's AI tutor explains any of these Danish grammar topics in seconds and builds practice around the ones you get wrong.

Try for Just $1

A2Pronouns

Stressed Demonstratives den / det / de (that one / those, with stød/emphasis)

Trykstærk den/det/de

DEN, DET, DE can be stressed/emphasised to mean 'THAT ONE / THOSE' (distal demonstratives, pointing further away). 'DEN bil er rød' (THAT car is red — pointing) vs 'bilen er rød' (the car is red — neutral). When stressed, they often combine with HER (here) or DER (there): 'den HER bil' (this car), 'den DER bil' (that car). Same forms as the definite article and the unstressed pronouns, but different meaning when stressed.

Key rule

Stressed DEN/DET/DE = that one / those (demonstrative). Often with HER (close) or DER (farther): den her bil (this car), den der bil (that car). Bare noun rule applies. Same form as definite article but stressed.

Examples

Den her bil er min.
Denne bil er min (formal but acceptable).
Both work; den her is colloquial.
Den der bil er Annas.
Dén der bil (with accent emphasis usual in writing).
Den der = that car (farther).
Det her hus er nyt.
Denne hus er nyt (denne is en-word; et-word needs dette).
Et-word: det her or dette.

Common mistakes

Adding suffix to noun after demonstrative + adj
den her store bilen
den her store bil
Bare noun rule (definite + adj + bare noun).
Wrong gender of demonstrative
den her hus / det her bil
det her hus (et-word) / den her bil (en-word)
Demonstrative agrees with noun's gender.

A2Pronouns

Indefinite Pronouns nogen / noget (some / any), nogle as plural

Indefinittpronomen nogen/noget

Danish indefinite pronouns: NOGEN (= some/any, en-word singular and people), NOGET (= some/any, et-word singular and abstract things), NOGLE (= some/any, plural). 'Jeg har NOGEN bøger' (I have some books — wait, plural needs 'nogle': Jeg har NOGLE bøger). Use NOGEN for en-word things and people; NOGET for et-word and abstracts; NOGLE for plural. In NEGATIVE/QUESTION contexts: nogen / noget mean 'any'.

Key rule

NOGEN = en-word singular, people (Er der nogen? / nogen tid). NOGET = et-word singular, abstract (noget brød / Vil du have noget?). NOGLE = plural count (nogle bøger / nogle gæster).

Examples

Er der nogen hjemme?
Er der nogle hjemme?
Asking about a person: nogen.
Jeg har noget brød.
Jeg har nogen brød.
Et-word: noget.
Jeg har nogle bøger.
Jeg har nogen bøger (also possible colloquially but plural standard).
Plural count: nogle.

Common mistakes

Using 'nogen' for plural count
Jeg har nogen bøger
Jeg har nogle bøger
Standard plural count: nogle (though nogen heard colloquially).
Using 'noget' for en-word
Jeg har noget bog (en-word)
Jeg har en bog / Jeg har nogen bog (rare)
En-word: nogen (or just en + noun).

A2Pronouns

Reciprocal Pronoun hinanden (mainly two) / hverandre (more formal)

Gensidigt pronomen hinanden

To say 'each other' or 'one another' in Danish, use HINANDEN: 'Vi elsker HINANDEN' (We love each other); 'De ser HINANDEN' (They see each other). HVERANDRE exists too but is more formal/old-fashioned (originally for more than two). In modern Danish, HINANDEN is the universal everyday word for both two and more. Use it when actions are MUTUAL between two or more subjects.

Key rule

HINANDEN = each other / one another (universal in modern Danish, used for two or more). HVERANDRE = formal/old (originally for >2). 'Vi elsker hinanden'; subject MUST be plural. Possessive: hinandens.

Examples

Vi elsker hinanden.
Vi elsker os (means each one loves himself).
Hinanden = mutual; sig/os = reflexive (same person).
De ser hinanden hver dag.
De ser dem hver dag (means others).
Mutual: hinanden.
Vi snakker med hinanden.
Vi snakker med os (= with ourselves, meaningless).
Mutual + preposition: med hinanden.

Common mistakes

Using reflexive pronoun for 'each other'
Vi elsker os / De ser dem
Vi elsker hinanden / De ser hinanden
Reflexive sig/mig/os is for same person; hinanden is for different people doing things to each other.
Using hinanden with singular subject
Han elsker hinanden (singular subject)
Han elsker hende (or rephrase: De elsker hinanden)
Subject of reciprocal must be plural.

A2Prepositions

Multiple Uses of af (agent, material, of/from, cause)

Brug af af

AF has many uses: (1) AGENT in passive — 'Brevet blev skrevet AF Anna' (The letter was written by Anna). (2) MATERIAL — 'Bordet er AF træ' (The table is of wood). (3) PARTITIVE — 'tre AF mine venner' (three of my friends). (4) CAUSE/SOURCE — 'glad AF musik' (happy from music — emotional cause). (5) HOLDE AF — 'Jeg holder AF dig' (I am fond of you). (6) IDIOMS: af og til (now and then), af sted (off, away). AF is one of the trickiest prepositions because of its many functions.

Key rule

AF uses: AGENT (skrevet af Anna), MATERIAL (af træ), PARTITIVE (tre af mine venner), CAUSE (træt af, glad af), HOLDE AF, formal genitive. Distinguish from FRA (place/time/sender origin).

Examples

Brevet blev skrevet af Anna.
Brevet blev skrevet fra Anna.
Passive agent: af.
Bordet er af træ.
Bordet er fra træ.
Material: af.
Tre af mine venner kommer.
Tre fra mine venner kommer.
Partitive: af.

Common mistakes

Using 'fra' for material
Bordet er fra træ
Bordet er af træ
Material: af.
Using 'fra' for passive agent
Bogen blev skrevet fra Anna
Bogen blev skrevet af Anna
Passive agent: af.

A2Prepositions

for - Time, Beneficiary, Duration, Reason (for to uger siden / for at)

Brug af for

FOR has many uses beyond A1 basics. (1) AGO: 'for to uger siden' (two weeks ago). (2) PURPOSE: 'for at + infinitive' = 'in order to' ('Jeg lærer dansk for at få job'). (3) BENEFICIARY: 'Det er for dig' (It's for you — but Danes prefer 'til dig' for direct gifts). (4) PRICE: 'Jeg købte den for 100 kr' (I bought it for 100 kr). (5) ON BEHALF OF: 'Han arbejder for sin familie'. (6) ADJECTIVE COMPLEMENTS: glad for, bange for, ked af (note: af, not for!), interesseret i (note: i, not for!).

Key rule

FOR uses: (1) AGO 'for X siden'. (2) PURPOSE 'for at + inf'. (3) ON BEHALF OF 'for sin familie'. (4) PRICE 'for 100 kr'. (5) IN FAVOUR OF (vs mod). (6) Adj complement: glad for, bange for. NOT duration (use i); NOT direct recipient (use til).

Examples

For to dage siden mødte jeg ham.
I to dage mødte jeg ham (means 'for two days I met him').
Ago: for X siden.
Jeg lærer dansk for at få job.
Jeg lærer dansk at få job.
Purpose: for at + infinitive.
Han arbejder for sin familie.
Han arbejder til sin familie (means 'works toward').
On behalf of: for.

Common mistakes

Using 'for' for duration (English-influenced)
Jeg har boet her for tre år
Jeg har boet her i tre år
Duration → i, not for.
Using 'for' for direct recipient
En gave for dig
En gave til dig
Direct gift recipient → til.

A2Prepositions

Multiple Uses of om (about, in/within time, if-question; om to uger = in two weeks)

Brug af om

OM has several important uses: (1) ABOUT (topic): 'Filmen handler OM kærlighed' (The film is about love); 'Vi taler OM dig' (We're talking about you). (2) IN X TIME (future interval from now): 'OM to dage' (in two days), 'OM en uge' (in a week). (3) IF (in indirect questions): 'Han spurgte, OM jeg kommer' (He asked if I'm coming). (4) HABITUAL TIMES OF DAY: 'om morgenen' (in the morning), 'om sommeren' (in summer). (5) AROUND/THROUGHOUT: 'om vinteren' (during winter).

Key rule

OM uses: (1) ABOUT/TOPIC (om kærlighed). (2) FUTURE INTERVAL (om to dage = in two days). (3) IF/WHETHER in indirect questions (om jeg kommer). (4) HABITUAL TIME (om morgenen, om sommeren). Distinguish from 'i' (during specific period) and 'hvis' (conditional if).

Examples

Filmen handler om kærlighed.
Filmen handler på kærlighed.
Topic: om.
Han kommer om to dage.
Han kommer i to dage (means 'for two days').
Future interval: om.
Han spurgte, om jeg kommer.
Han spurgte, hvis jeg kommer (hvis is conditional).
Indirect yes/no question: om.

Common mistakes

Using 'i' for future interval
Han kommer i to dage (when meaning 'in two days from now')
Han kommer om to dage
Future interval: om; duration: i.
Using 'hvis' in embedded yes/no questions
Han spurgte, hvis jeg kommer
Han spurgte, om jeg kommer
Embedded question: om; conditional: hvis.

A2Prepositions

hos (at someone's place: hos lægen, hos mig)

Hos nogen

HOS means 'at someone's place' or 'with (a person at their location)'. 'Jeg er HOS lægen' (I'm at the doctor's); 'Vi spiser HOS min mor' (We're eating at my mother's place); 'Han bor HOS sin bror' (He lives with his brother). HOS is used specifically when the location is associated with a person (their home, workplace, professional space). Don't confuse with 'med' (= with, accompaniment) or 'i' (= in, generic location).

Key rule

HOS = at someone's place / with someone (at their location). Used with persons or person-associated places: hos lægen, hos min mor, hos en ven. Distinguish from 'med' (accompaniment), 'til' (motion toward), 'i' (generic location).

Examples

Jeg er hos lægen.
Jeg er ved lægen.
At someone's professional space: hos.
Vi spiser hos min mor.
Vi spiser med min mor (means 'with' = accompaniment).
At her place: hos. With her physically: med.
Han bor hos sin bror.
Han bor med sin bror (also acceptable but slightly different — 'lives with' as cohabitant).
Living at his brother's place: hos.

Common mistakes

Using 'med' for 'at someone's place'
Jeg spiser med min mor (when meaning at her place)
Jeg spiser hos min mor
Med = accompaniment; hos = at her location.
Using 'ved' for person-location
Jeg er ved lægen / hos næste gade — wait, 'ved' is 'next to'
Jeg er hos lægen
Hos for at-the-person's-place; ved for next-to (proximity).

A2Prepositions

ved (next to, at, by means of)

Brug af ved

VED has several uses: (1) NEXT TO / AT (proximity): 'Bordet står VED vinduet' (The table is by the window); 'Vi mødes VED stationen' (We meet at the station). (2) BY MEANS OF: 'ved hjælp af' (with the help of). (3) WITH NUMBERS / TIME: 'klokken er omkring ved fem' (it's around five). (4) IN FIXED PHRASES: 'ved siden af' (next to), 'ved enden af' (at the end of), 'være ved' (be in the process of — er ved at).

Key rule

VED uses: NEXT TO / AT proximity (ved vinduet, ved stationen); BY MEANS OF (ved at + verb, ved hjælp af); FIXED PHRASES (ved siden af, ved enden af, være ved at). Distinguish from 'på' (on surface) and 'hos' (at someone's place).

Examples

Bordet står ved vinduet.
Bordet står på vinduet (means 'on the window').
Next to: ved.
Vi mødes ved stationen.
Vi mødes på stationen (acceptable, means 'inside station').
At/by station: ved (at the place); på stationen = on premises.
Han sidder ved bordet.
Han sidder på bordet (means he sits ON the table).
At table (chair): ved; on table: på.

Common mistakes

Using 'på' for proximity 'next to'
Bordet står på vinduet
Bordet står ved vinduet
Next to: ved; on surface: på.
Using 'med' for 'by means of + verb'
Du lærer ved at læse → Du lærer med at læse
Du lærer ved at læse
Means: ved at + inf, not med.

A2Prepositions

Motion vs Location Pairs (ind/inde, ud/ude, op/oppe, ned/nede, hjem/hjemme, hen/henne)

Retning vs sted

Danish has paired adverbs for STATIC LOCATION (the -e form: inde, ude, oppe, nede, hjemme, henne) vs DIRECTIONAL MOTION (the bare form: ind, ud, op, ned, hjem, hen). Use the static form with 'er/sidder/står/ligger/bor' (Han er INDE); use the directional form with motion verbs (Han går IND). Don't confuse: 'Han er hjem' is wrong; 'Han er hjemme' is correct.

Key rule

STATIC (with være/sidde/ligge): inde, ude, oppe, nede, hjemme, henne. DIRECTIONAL (with gå/komme/rejse): ind, ud, op, ned, hjem, hen. Don't mix: Han er hjemme (state); Han går hjem (motion).

Examples

Han er inde i huset.
Han er ind i huset.
State: inde.
Han går ind i huset.
Han går inde i huset.
Motion: ind.
Bogen er oppe på hylden.
Bogen er op på hylden.
State: oppe.

Common mistakes

Using directional with stative verb
Han er hjem / Vi er ud / Hun er ind
Han er hjemme / Vi er ude / Hun er inde
State verbs (være, sidde, bo) take -e form.
Using stative with motion verb
Han går hjemme / Hun går oppe / Vi rejser inde
Han går hjem / Hun går op / Vi rejser ind
Motion verbs take bare form.

A2Prepositions

Countries & Cities: i Danmark vs på Island vs til Danmark

Lande og byer

For places, Danish uses different prepositions: I for most countries and cities (i Danmark, i København, i Tyskland); PÅ for ISLANDS (på Island, på Sjælland, på Bornholm, på Cuba, på Sicilien); TIL for movement to a place (til Danmark, til Norge, til København). Don't confuse: 'jeg er I Danmark' (location) vs 'jeg rejser TIL Danmark' (motion).

Key rule

I for COUNTRIES and CITIES (i Danmark, i København). PÅ for ISLANDS (på Island, på Sjælland, på Bornholm). TIL for MOTION TO (til Danmark). FRA for MOTION FROM (fra Norge).

Examples

Jeg bor i Danmark.
Jeg bor på Danmark.
Country: i.
Hun bor på Sjælland.
Hun bor i Sjælland.
Island: på.
Vi er på Cuba i ferien.
Vi er i Cuba i ferien.
Island country: på.

Common mistakes

Using 'i' for islands
Jeg bor i Sjælland / i Bornholm
Jeg bor på Sjælland / på Bornholm
Islands take på.
Using 'på' for cities
Jeg bor på København
Jeg bor i København
Cities take i (regardless of whether on an island).

A2Prepositions

Transport (med bil / med tog / på cykel / til fods)

Transportmidler

For transport, Danish uses MED for most vehicles: 'med bil' (by car), 'med bus' (by bus), 'med tog' (by train), 'med fly' (by plane), 'med båd' (by boat). For 'on horseback / on bike', use PÅ: 'på cykel' (by bike), 'på hesteryg' (on horseback). For 'on foot' (walking): 'til fods'. Note: in English you say 'BY car/bus/train' but Danish uses MED (= with). Don't translate 'by' as 'ved'.

Key rule

MED + most vehicles (med bil, med tog, med fly, med bus). PÅ + self-propelled (på cykel, på hesteryg). TIL FODS = on foot. Don't use 'ved' for transport — use 'med'.

Examples

Jeg kører med bil til arbejde.
Jeg kører ved bil til arbejde.
Transport: med.
Vi tager med tog til København.
Vi tager ved tog til København.
Med, not ved.
Hun cykler på cykel til skolen.
Hun cykler med cykel til skolen.
Bike: på cykel.

Common mistakes

Using 'ved' for transport (English-by influence)
Jeg kører ved bil
Jeg kører med bil
Transport: med, not ved (despite English 'by').
Using 'i' for transport (when not inside)
Jeg kører i bil til arbejde (means 'inside the car driving')
Jeg kører med bil til arbejde
I bil = location inside vehicle; med bil = means of transport.

A2Syntax

Subordinating at (that)

Subjunktion at

AT (= 'that') introduces a subordinate clause: 'Jeg ved, AT han kommer' (I know that he is coming); 'Hun siger, AT det er sjovt' (She says that it is fun). The 'at' joins the main clause to a subordinate clause with its own subject and verb. Note: this 'at' (subordinator 'that') is DIFFERENT from the infinitive marker 'at' (= 'to' before infinitive). Don't confuse 'at + clause' with 'at + infinitive'.

Key rule

AT introduces a subordinate clause (= 'that'). Pattern: main clause + AT + subordinate clause (subject + verb + ...). Word order in subordinate: subject + (adverb) + finite verb. Different from infinitive marker 'at' (introduces infinitive, no subject).

Examples

Jeg ved, at han kommer.
Jeg ved han kommer (acceptable but 'at' standard).
At + subordinate clause.
Hun siger, at det er sjovt.
Hun siger, og det er sjovt.
Use 'at' (subordinator), not 'og' (= and).
Det er klart, at de har ret.
Det er klart at de har ret (acceptable; comma optional in new comma).
After 'det er + adjective': at + clause.

Common mistakes

Confusing 'at' (subordinator) with 'at' (infinitive)
Jeg lover, at komme (treating infinitive as clause)
Jeg lover at komme (infinitive — no comma, no subject)
Infinitive: at + verb directly. Clause: at + subject + verb.
Using 'og' instead of 'at'
Jeg tror og han kommer
Jeg tror, at han kommer
Og = and (coordinating); at = that (subordinating). Pronunciation similar; write correctly.

A2Connectors

Subordinating fordi vs da vs siden (because / since)

fordi vs da vs siden

Three Danish words for 'because' / 'since': FORDI (because — most common, neutral cause): 'Jeg går hjem, fordi jeg er træt'. DA (since/because — when the cause is well-known or background): 'Da det regner, bliver vi inde'. SIDEN (since/because — also temporal 'since'): 'Siden du er her, kan vi hjælpe'. All three subordinate the cause clause. FORDI is the safest choice when in doubt.

Key rule

FORDI = because (neutral, most common). DA = since/because (background/known reason; ALSO temporal 'when, past'). SIDEN = since/because (combines temporal and causal). When in doubt: FORDI.

Examples

Jeg går hjem, fordi jeg er træt.
Jeg går hjem, fordi jeg er træt (correct).
Standard cause: fordi.
Da det regner, bliver vi inde.
Da det regner, bliver vi inde (correct, formal/literary cause).
Background cause: da (also reads as temporal — context shows cause).
Siden du er her, kan vi hjælpe.
Siden du er her, kan vi hjælpe (correct).
Given that: siden.

Common mistakes

Using 'because' borrowed from English
Jeg går hjem because jeg er træt
Jeg går hjem, fordi jeg er træt
Use Danish fordi.
Wrong word order in subordinate clause
Jeg går hjem, fordi er jeg træt
Jeg går hjem, fordi jeg er træt
Subordinate: subject + verb (no V2 inversion in the subordinate).

A2Syntax

Conditional hvis vs om (if)

hvis vs om

Two Danish 'if' words: HVIS = if (CONDITIONAL clause that triggers a consequence): 'HVIS det regner, bliver vi inde' (If it rains, we'll stay inside). OM = if/whether (in INDIRECT QUESTIONS — embedded yes/no questions): 'Han spurgte, OM jeg kommer' (He asked if/whether I'm coming). Use HVIS for real or hypothetical conditions; use OM for embedded yes/no questions. Don't confuse them.

Key rule

HVIS = conditional if (Hvis det regner, bliver vi inde). OM = whether (in embedded yes/no questions: Han spurgte, om jeg kommer). Test: 'whether or not' = OM; 'in case' = HVIS.

Examples

Hvis det regner, bliver vi inde.
Om det regner, bliver vi inde.
Conditional: hvis.
Han spurgte, om jeg kommer.
Han spurgte, hvis jeg kommer.
Embedded question: om.
Jeg ved ikke, om hun har tid.
Jeg ved ikke, hvis hun har tid.
Embedded question: om.

Common mistakes

Using 'hvis' in embedded yes/no questions
Han spurgte, hvis jeg kommer
Han spurgte, om jeg kommer
Embedded question: om, not hvis.
Using 'om' for conditions
Om det regner, bliver vi inde
Hvis det regner, bliver vi inde
Condition: hvis.

A2Syntax

Temporal når vs da (when - habitual/future vs single past)

når vs da

Two Danish 'when' words for time: NÅR (when — habitual or future): 'Når jeg er hjemme, drikker jeg kaffe' (When I'm home, I drink coffee — habitual); 'Når han kommer, skal vi spise' (When he comes, we'll eat — future). DA (when — a single completed past event): 'Da jeg var barn, boede vi i Aarhus' (When I was a child, we lived in Aarhus). Rule: NÅR for repeated/general/future; DA for one specific past time. Note: 'da' also means 'since/because' (`da_syntax_subord_fordi_da_siden`).

Key rule

NÅR = when (habitual / future / general). DA = when (a single completed past event). 'Når jeg er hjemme...' (habitual) vs 'Da jeg var barn...' (specific past). Past + one time → DA; otherwise → NÅR.

Examples

Når jeg er hjemme, drikker jeg kaffe.
Da jeg er hjemme, drikker jeg kaffe.
Habitual present: når.
Da jeg var barn, boede vi i Aarhus.
Når jeg var barn, boede vi i Aarhus.
Single past event: da.
Når han kommer, skal vi spise.
Da han kommer, skal vi spise.
Future when: når.

Common mistakes

Using 'når' for past single event
Når jeg var barn, ...
Da jeg var barn, ...
Single past: da.
Using 'da' for habitual present
Da jeg er hjemme, drikker jeg kaffe
Når jeg er hjemme, drikker jeg kaffe
Habitual: når.

A2Syntax

Subordinate Clause Word Order - Introduction (subject before central adverb / negation)

Ledsætning - ordstilling

Subordinate clauses in Danish have DIFFERENT word order from main clauses. In MAIN clause: V2 — verb is second (Jeg kommer ikke). In SUBORDINATE clause: subject + central adverb + finite verb (..., at jeg ikke kommer — IKKE before kommer!). Common subordinators introducing this order: at, hvis, om, fordi, da, når, mens, hvor. The negation 'ikke' moves BEFORE the finite verb in subordinates.

Key rule

Subordinate clause word order: Subordinator + Subject + (CENTRAL ADVERB) + Finite Verb + ... 'Ikke' and other central adverbs come BEFORE the finite verb (different from main clause). 'Han siger, at jeg IKKE kommer' (NOT *jeg kommer ikke*).

Examples

Han siger, at jeg ikke kommer.
Han siger, at jeg kommer ikke.
Subordinate: ikke before finite verb.
Hvis det ikke regner, går vi ud.
Hvis det regner ikke, går vi ud.
Subordinate: ikke before regner.
Jeg ved, at han altid kommer.
Jeg ved, at han kommer altid.
Adverb (altid) before finite verb in subordinate.

Common mistakes

Using main-clause word order in subordinate
Han siger, at jeg kommer ikke
Han siger, at jeg ikke kommer
Subordinate: ikke BEFORE finite verb.
Inverting in subordinate after fronted element
Når er jeg træt, sover jeg
Når jeg er træt, sover jeg
Subordinate clauses don't have V2 inversion.

A2Syntax

Negation Position in Subordinate Clauses (..., fordi jeg ikke kommer)

Ikke i ledsætning

In SUBORDINATE clauses, IKKE goes BEFORE the finite verb (different from main clauses). Main clause: 'Jeg kommer ikke' (ikke after verb). Subordinate clause: '..., fordi jeg ikke kommer' (ikke before verb). This is the most striking word-order difference between Danish main and subordinate clauses. Drill: in any clause introduced by at, hvis, om, fordi, da, når, som, der, hvor, etc. — IKKE comes BEFORE the verb.

Key rule

In SUBORDINATE clauses (after at, hvis, om, fordi, da, når, som, der, hvor, etc.), IKKE goes BEFORE the finite verb. Main clause: Jeg kommer ikke (after verb). Subordinate: ..., at jeg ikke kommer (before verb).

Examples

Han siger, at jeg ikke kommer.
Han siger, at jeg kommer ikke.
Subordinate: ikke before kommer.
Fordi det ikke regner, går vi ud.
Fordi det regner ikke, går vi ud.
Subordinate: ikke before regner.
Hvis du ikke har tid, ringer jeg.
Hvis du har ikke tid, ringer jeg.
Subordinate: ikke before har.

Common mistakes

Using main-clause ikke position in subordinate
Han siger, at jeg kommer ikke / Fordi det regner ikke, ...
Han siger, at jeg ikke kommer / Fordi det ikke regner, ...
Subordinate: ikke BEFORE finite verb.
With compound tenses, putting ikke between aux and participle in subordinate (mimicking main)
..., at han har ikke spist
..., at han ikke har spist
Subordinate: ikke before auxiliary, NOT between auxiliary and participle.

A2Syntax

Central Adverbs (sætningsadverbier) Middle-Field Position (jo, nok, vel, bare, faktisk, desværre, måske) - Main vs Subordinate

Centraladverbier - placering

Danish CENTRAL ADVERBS (sætningsadverbier) carry the speaker's attitude or stance — words like JO (you know), NOK (probably), VEL (I assume), MÅSKE (maybe), DESVÆRRE (unfortunately), HELDIGVIS (luckily), FAKTISK (actually), BARE (just). They go in specific positions: in MAIN CLAUSES — after the finite verb (and after subject if subject is in slot 3); in SUBORDINATE CLAUSES — BEFORE the finite verb. Same as 'ikke' positioning. These adverbs are very Danish-specific in their pragmatic functions.

Key rule

Central adverbs (jo, nok, vel, måske, desværre, faktisk, bare, ofte, altid): MAIN clause → after finite verb (Han kommer jo); SUBORDINATE clause → before finite verb (..., at han jo kommer). Carry pragmatic/modal meaning.

Examples

Han kommer jo i morgen.
Jo han kommer i morgen (acceptable but jo can't usually front).
Jo after verb in main clause.
Det er nok rigtigt.
Det nok er rigtigt.
Nok after finite verb.
Han kommer måske.
Han måske kommer.
Måske after verb.

Common mistakes

Putting central adverb before verb in main clause
Han jo kommer / Det måske er rigtigt
Han kommer jo / Det er måske rigtigt
Main clause: central adverb AFTER finite verb.
Putting central adverb after verb in subordinate clause
..., at han kommer jo / ..., at hun har måske tid
..., at han jo kommer / ..., at hun måske har tid
Subordinate: central adverb BEFORE finite verb.

A2Syntax

Indirect Questions with om / hv-Words

Indirekte spørgsmål

INDIRECT QUESTIONS (embedded in another sentence) use OM for yes/no questions and HV-words (hvor, hvad, hvornår, hvem, hvilken) for wh-questions. Pattern: Main verb + OM/HV-word + SUBJECT + VERB. Note: NO V2 inversion in the embedded question. 'Han spurgte, OM jeg kommer' (He asked if I'm coming — om-clause); 'Hun ved ikke, HVOR han bor' (She doesn't know where he lives — hv-clause). The embedded question has SUBORDINATE word order (subject before verb).

Key rule

Indirect questions: OM for yes/no (Han spurgte, om jeg kommer); HV-words for wh-questions (Jeg ved ikke, hvor han bor). NO V2 inversion in the embedded clause — subject + verb (subordinate order).

Examples

Han spurgte, om jeg kommer.
Han spurgte, kommer jeg.
Embedded yes/no question: subject + verb (no inversion).
Jeg ved ikke, hvor han bor.
Jeg ved ikke, hvor bor han.
Embedded wh-question: no V2 inversion.
Spørg, hvad hun vil have.
Spørg, hvad vil hun have.
Embedded: hvad + hun + vil.

Common mistakes

Maintaining V2 inversion in embedded question
Jeg ved ikke, hvor bor han / Han spurgte, kommer jeg
Jeg ved ikke, hvor han bor / Han spurgte, om jeg kommer
Embedded questions have subordinate word order (no V2).
Using 'hvis' for embedded yes/no question
Han spurgte, hvis jeg kommer
Han spurgte, om jeg kommer
Embedded yes/no = om; conditional = hvis.

A2Connectors

Correlative Conjunctions (både ... og, hverken ... eller, enten ... eller, ikke kun ... men også)

Korrelative konjunktioner

Correlative conjunctions in Danish come in pairs: BÅDE ... OG (= both ... and): 'Jeg drikker både kaffe og te'. HVERKEN ... ELLER (= neither ... nor): 'Jeg drikker hverken kaffe eller te'. ENTEN ... ELLER (= either ... or): 'Du må enten gå nu eller blive'. IKKE KUN ... MEN OGSÅ (= not only ... but also): 'Han taler ikke kun dansk, men også tysk'. Use these to coordinate two parallel elements with emphasis.

Key rule

BÅDE ... OG (both...and). HVERKEN ... ELLER (neither...nor — no 'ikke' needed!). ENTEN ... ELLER (either...or). IKKE KUN ... MEN OGSÅ (not only...but also). Use to coordinate parallel items with emphasis.

Examples

Jeg drikker både kaffe og te.
Jeg drikker også kaffe og te.
Both...and: både ... og.
Jeg drikker hverken kaffe eller te.
Jeg drikker ikke hverken kaffe eller te.
Hverken already negates; no 'ikke'.
Du må enten gå nu eller blive.
Du må eller gå nu eller blive.
Either...or: enten ... eller.

Common mistakes

Adding 'ikke' with 'hverken'
Jeg drikker ikke hverken kaffe eller te
Jeg drikker hverken kaffe eller te
Hverken contains the negation; no 'ikke'.
Translating 'both...and' as 'også...og'
Hun er også klog og smuk
Hun er både klog og smuk
Both = både; also = også (different).

A2Connectors

Causal Adverbs (derfor, dermed, så) - main clause connectors with inversion

Kausale adverbier

Three Danish words for 'so / therefore' linking main clauses: DERFOR (= therefore — most common): 'Det regner; derfor bliver vi inde'. DERMED (= thereby / consequently): 'Han hjalp; dermed sparede vi tid'. SÅ (= so — colloquial, also temporal 'then'): 'Det regnede; så blev vi inde'. These connect TWO MAIN CLAUSES; when fronted, they trigger V2 INVERSION in the main clause.

Key rule

DERFOR (therefore — neutral), DERMED (consequently — formal), SÅ (so/therefore — colloquial). Connect MAIN clauses; when fronted, trigger V2 inversion. Contrast with FORDI (because — subordinator, introduces cause).

Examples

Det regner; derfor bliver vi inde.
Det regner; derfor vi bliver inde.
Fronted derfor → V2 inversion.
Han hjalp; dermed sparede vi tid.
Han hjalp; dermed vi sparede tid.
Fronted dermed → V2.
Jeg er træt; så jeg går hjem.
Both options OK actually.
Så as coordinator (no inversion) or as adverb (with inversion).

Common mistakes

Forgetting V2 inversion after fronted derfor/dermed
Derfor vi bliver inde / Dermed jeg sparer tid
Derfor bliver vi inde / Dermed sparer jeg tid
Fronted main-clause adverb triggers V2 inversion.
Confusing derfor with fordi
Det regner derfor vi bliver inde (wrong as subordinator)
Det regner; derfor bliver vi inde (main + main) / Vi bliver inde, fordi det regner (main + sub)
Derfor connects main clauses; fordi introduces cause subordinate.

A2Connectors

Concessive Adverbs (alligevel, dog, ikke desto mindre)

Koncessive adverbier

CONCESSIVE adverbs express 'nevertheless / however / still / anyway' — contradicting expectations. ALLIGEVEL (= still / nevertheless / anyway): 'Det regnede; alligevel gik vi en tur' (It was raining; we still went for a walk). DOG (= however / yet — formal): 'Han var træt; dog kom han alligevel'. IKKE DESTO MINDRE (= nevertheless — formal): 'Det var svært; ikke desto mindre lykkedes det'. These adverbs link two main clauses where the second goes against expectation. Trigger V2 inversion when fronted.

Key rule

ALLIGEVEL (still/nevertheless — common), DOG (however — formal), IKKE DESTO MINDRE (nevertheless — very formal). Express contrary-to-expectation. When fronted, trigger V2 inversion. Combine with men: 'men alligevel'.

Examples

Det regnede; alligevel gik vi en tur.
Det regnede; alligevel vi gik en tur.
Fronted alligevel → V2 inversion.
Han var træt; dog kom han alligevel.
Han var træt; dog han kom alligevel.
Fronted dog → V2.
Det var svært; ikke desto mindre lykkedes det.
Det var svært; ikke desto mindre det lykkedes.
Fronted IDM → V2.

Common mistakes

Forgetting V2 inversion after fronted concessive
Alligevel vi gik / Dog han kom
Alligevel gik vi / Dog kom han
Fronted main-clause adverb triggers V2 inversion.
Confusing alligevel (main-clause adverb) with selv om (subordinator)
Selv om det regnede, alligevel gik vi (mixing)
Either: Selv om det regnede, gik vi (alligevel optional inside main clause). Or: Det regnede, men alligevel gik vi.
Selv om = subordinator; alligevel = main-clause adverb. They can combine but each has its own role.

A2Orthography

Common Confusion at vs og (infinitive marker vs 'and' - both pronounced /ɔ/ in fast speech)

at vs og

AT and OG are pronounced almost the same (both /ɔ/) but mean completely different things in writing. AT = 'to' (infinitive marker: 'jeg lover AT komme') OR 'that' (subordinator: 'jeg ved, AT han kommer'). OG = 'and' (coordinating two equals: 'kaffe OG te'). MISTAKE: writing 'og' for 'at' or vice versa is the most common Danish writing error — even native speakers do it. RULE: if you can say 'to' or 'that' in English → write 'at'. If you can say 'and' → write 'og'.

Key rule

AT = 'to' (before infinitive: at lære) OR 'that' (subordinator: ..., at han kommer). OG = 'and' (coordinating: kaffe og te). Pronounced identically /ɔ/. Test: 'to/that' → at; 'and' → og.

Examples

Jeg lover at komme.
Jeg lover og komme.
'To come' = at + infinitive.
Jeg drikker kaffe og te.
Jeg drikker kaffe at te.
'And' = og.
Jeg ved, at han kommer.
Jeg ved, og han kommer.
'That' (subordinator) = at.

Common mistakes

Writing og where at is needed (infinitive)
Jeg prøver og lære / Jeg lover og komme
Jeg prøver at lære / Jeg lover at komme
Infinitive marker: at, not og.
Writing og where at is needed (subordinator)
Jeg ved og han kommer / Hun siger og det er sandt
Jeg ved, at han kommer / Hun siger, at det er sandt
Subordinator 'that': at, not og.

A2Orthography

Compound Spelling Basics (sammenskrivning: skrivebord, ikke skrive bord)

Sammensatte ord

Danish (like German) writes COMPOUND NOUNS as ONE WORD: 'SKRIVEBORD' (writing-table = desk), 'KAFFEMASKINE' (coffee-machine), 'BØRNEHAVE' (children-garden = kindergarten). DON'T write them as separate words ('skrive bord' would be wrong — it would mean 'write table' as a verb + noun). The 'særskrivning' (writing apart) error is one of the most common written mistakes in Danish — even native speakers do it under English influence.

Key rule

Write compound nouns as ONE WORD: skrivebord (NOT skrive bord), kaffemaskine, børnehave. Linking element (-s- or -e-) sometimes added. Gender follows LAST element. 'Særskrivning' (apart-writing) is the main error.

Examples

et skrivebord
et skrive bord (means 'write table' as separate)
Compound: skrivebord (one word).
en kaffemaskine
en kaffe maskine
One word: kaffemaskine.
en børnehave
en børne have
One word.

Common mistakes

Writing compounds with spaces (særskrivning) — English-influenced
skrive bord / kaffe maskine / børne have
skrivebord / kaffemaskine / børnehave
Danish requires compound spelling. Spaces fundamentally change meaning.
Wrong gender from first element
en hus + et tag = en biltag (using bil's gender)
et biltag (last element tag is et-word)
Compound gender = last element's gender.

A2Orthography

Comma Rules - Introduction (grammatical comma vs new comma; before subordinate clauses, before men)

Kommaregler - introduktion

Danish has two comma systems: GRAMMATICAL COMMA (older, more commas) and NEW COMMA (since 1996, fewer commas). Both are accepted; pick one. KEY RULES (both systems): comma before MEN (but), comma between LIST ITEMS (kaffe, te, vand), and (in grammatical) comma before SUBORDINATE CLAUSES (jeg ved, at han kommer; vi går, hvis det er fint). New comma omits the comma before subordinate clauses unless ambiguity arises.

Key rule

GRAMMATICAL COMMA (older, more commas — taught in schools): comma before all subordinate clauses (at, hvis, fordi, etc.), before 'men', between list items. NEW COMMA (1996+): omits comma before most subordinate clauses. Pick ONE system and stick to it.

Examples

Jeg drikker kaffe, te og vand.
Jeg drikker kaffe te og vand.
Commas in list (no Oxford comma).
Jeg er træt, men jeg arbejder.
Jeg er træt men jeg arbejder.
Comma before men.
Jeg ved, at han kommer. (grammatical comma)
Jeg ved at han kommer (new comma — also acceptable).
Grammatical: comma before at; new: optional.

Common mistakes

Forgetting comma before men
Jeg er træt men jeg arbejder
Jeg er træt, men jeg arbejder
Comma before men in both systems.
Forgetting commas in lists
Jeg drikker kaffe te og vand
Jeg drikker kaffe, te og vand
Commas separate list items.

A2Phonology prosody

The 'Soft d' (bløde d) /ð/ — recognition (mad, gade, hade, ud)

Det bløde d

Danish has a famous 'SOFT D' (bløde d) — a sound similar to English 'th' in 'this' /ð/. It appears in many words: MAD ('food', pronounced /mað/), GADE ('street'), HADE ('hate'), UD ('out'). The soft d is one of the hardest sounds for learners and the main thing that makes Danish hard to understand. The d is written but pronounced with the tongue between the teeth (or close to). Recognition is the focus at A2; production comes with practice.

Key rule

Soft d (bløde d) /ð/ appears after vowels within or at end of words: mad, brød, ud, gade. Different from initial hard d (dag, du, det). At A2: focus on RECOGNITION, not perfect production.

Examples

mad /mað/ (food — soft d)
Pronouncing as /mad/ with hard d
Word-final after vowel: soft d.
ud /uð̩/ (out)
Pronouncing as /ud/
Word-final: soft d.
gade /ˈɡ̊æːð̩ə/ (street)
Pronouncing as /ˈɡade/
Intervocalic: soft d.

Common mistakes

Treating ALL d's as hard /d/
Pronouncing 'mad', 'gade', 'ud' with English /d/
Use soft /ð/ for d after vowels.
Danish d is contextually conditioned: hard initially, soft after vowels.
Treating ALL d's as soft /ð/
Pronouncing 'dag', 'du', 'det' with /ð/
Initial d is HARD: /d̥æˀ/, /d̥u/, /d̥e/.
Initial d is regular tenuis stop, not soft d.

A2Register

Email/Letter Greetings and Closings (Hej / Med venlig hilsen / Mvh / Kære)

E-mail-formler

Standard Danish email/letter formulas: GREETINGS — HEJ X (informal: Hi X), KÆRE X (semi-formal: Dear X), GODDAG (very formal). CLOSINGS — MED VENLIG HILSEN (Sincerely / With kind regards — formal); MVH (abbreviation of Med venlig hilsen — common in business); HILSEN X (Greetings, X — informal); KÆRLIG HILSEN (love — for family/close); VI SES (See you — informal). Match register to recipient and context.

Key rule

Greetings: HEJ X (informal), KÆRE X (semi-formal). Closings: MED VENLIG HILSEN / MVH (formal), HILSEN (informal), KÆRLIG HILSEN (close/family). Match register; modern emails use Hej + Mvh broadly.

Examples

Hej Anna, Tak for sidst. Vi ses snart! Hilsen Lars.
Dear Anna, Thanks. Sincerely.
Use Danish formulas, not English.
Kære familie, Jeg håber, I har det godt. Kærlig hilsen Anna.
Dear family, ... Love, Anna.
Danish kære + kærlig hilsen.
Hej alle, Tak for mødet. Mvh Peter.
Hello everyone, ... Regards, Peter.
Hej alle + Mvh = informal-formal mix common in workplaces.

Common mistakes

Using English greetings/closings
Dear Anna, ... Sincerely, Lars.
Kære Anna, ... Med venlig hilsen, Lars.
Use Danish formulas.
Mixing very formal and very informal
Hej, ... Med venlig hilsen
Pick one register: Hej + Hilsen / Mvh; Kære + Med venlig hilsen.
Register consistency.

A2Vocabulary usage

Common False Friends with English (gift = married/poison; rolig = calm; eventuelt = possibly, NOT eventually)

Falske venner - engelsk

Some Danish words look like English words but mean something DIFFERENT (false friends). Common traps: GIFT = 'married' or 'poison' (NOT 'gift' = present, which is GAVE in Danish); ROLIG = 'calm/quiet' (NOT 'rolig' = playful); EVENTUELT = 'possibly/perhaps' (NOT 'eventually' = til sidst); FABRIK = 'factory' (similar but pronounced differently); SMUK = 'beautiful' (NOT 'smug'). Always check meanings — your English instinct may mislead you.

Key rule

Common false friends: GIFT = married/poison (not 'gift' = gave). ROLIG = calm. EVENTUELT = possibly (not 'eventually'). AKTUEL = current (not 'actual'). SMUK = beautiful. SLIK = sweets. FROKOST = lunch (not breakfast). RAR = nice (not 'rare').

Examples

Han er gift med Anna. (married)
Han er gift med Anna (English-thinking 'gift' = present)
Gift = married, not present.
Hun er meget rolig. (calm)
She is very 'rolig' meaning playful (English false friend)
Rolig = calm, not playful.
Eventuelt kan vi mødes i morgen. (perhaps)
Eventually we can meet (treating as English 'eventually')
Eventuelt = possibly, not eventually.

Common mistakes

Translating 'gift' as 'present'
Jeg fik en gift til jul (means 'I got married/poisoned for Christmas'!)
Jeg fik en gave til jul.
Gift = married/poison; gave = present.
Using 'eventuelt' for 'eventually'
Eventuelt kom han hjem (means 'possibly he came home')
Til sidst kom han hjem (= eventually).
Eventuelt = possibly; til sidst = eventually.

A2Vocabulary usage

Adverb Formation from Adjectives with -t (en hurtig bil → han kører hurtigt; en god dag → det går godt)

Adverbier af adjektiver med -t

To make an ADVERB from an ADJECTIVE in Danish, add -T (the same as the et-word neuter form). Examples: HURTIG (fast) → HURTIGT (quickly: 'Han kører hurtigt'); GOD (good) → GODT (well: 'Det går godt'); LANGSOM (slow) → LANGSOMT (slowly); SMUK (beautiful) → SMUKT (beautifully). The -t form serves DOUBLE DUTY: as an et-word adjective AND as an adverb. Context tells which. Same rule for irregular: gladt, smukt, hurtigt — adverb forms.

Key rule

Adverb from adjective: add -T (same as et-word agreement form). 'Hurtig' (fast) → 'hurtigt' (quickly). 'God' → 'godt'. The -t form does double duty as et-word adjective AND adverb; context distinguishes.

Examples

Han kører hurtigt.
Han kører hurtig.
Adverb modifying verb: -t form.
Hun går langsomt.
Hun går langsom.
Adverb: -t.
Det går godt.
Det går god.
Adverb 'well': godt.

Common mistakes

Using bare adjective form as adverb
Han kører hurtig / Hun synger smuk
Han kører hurtigt / Hun synger smukt
Adverb requires -t suffix.
Confusing adjective and adverb function
En hurtigt bil (adverb form on noun)
En hurtig bil (en-word adjective is bare).
En-word adjective: bare; et-word OR adverb: -t. Bil is en-word.

A2Numbers dates time

Vigesimal Numbers 50-99 (halvtreds = 50, tres = 60, halvfjerds = 70, firs = 80, halvfems = 90; énogtyve = 21)

Tallene 50-99 (det vigesimale system)

Danish numbers 50-99 use a UNIQUE vigesimal (base-20) system that confuses everyone — even Danes admit it's strange. 50 = HALVTREDS (literally 'half-third [twenty]' = 2.5 × 20 = 50). 60 = TRES (3 × 20 = 60). 70 = HALVFJERDS (3.5 × 20 = 70). 80 = FIRS (4 × 20 = 80). 90 = HALVFEMS (4.5 × 20 = 90). For compound numbers like 21, 32, etc., use the and-inversion: ÉN-OG-TYVE (1-and-20 = 21), TO-OG-TREDIVE (2-and-30 = 32). Memorise as fixed words.

Key rule

Vigesimal 50-99: HALVTREDS (50), TRES (60), HALVFJERDS (70), FIRS (80), HALVFEMS (90). For 21-99 use AND-INVERSION (X-og-Y): énogtyve (21), femogtres (65), nioghalvfems (99). Memorise; no shortcut.

Examples

Min farfar er halvfems. (90)
Min farfar er ni-ti.
90 = halvfems.
Min mor er halvtreds. (50)
Min mor er fem-ti.
50 = halvtreds.
Han er énogtres. (61)
Han er tres-en.
And-inversion: énogtres.

Common mistakes

Using literal Latin/English forms (femti, seksti)
Min farfar er sevendti år (mixing English and Danish)
Min farfar er halvfjerds år. (70 = halvfjerds in standard Danish)
Use the vigesimal forms in everyday Danish; femti/seksti are formal/cheque only.
Forgetting and-inversion
tyve-en for 21
énogtyve
Danish keeps Germanic and-inversion.

A2Numbers dates time

Ordinal Numbers and Dates (første, anden, tredje, fjerde ... tyvende; den 3. maj, den 21. juni 2024)

Ordenstal og datoer

Ordinal numbers (1st, 2nd, 3rd ...) in Danish: FØRSTE (1st), ANDEN (2nd), TREDJE (3rd), FJERDE (4th), FEMTE (5th), SJETTE (6th), SYVENDE (7th), OTTENDE (8th), NIENDE (9th), TIENDE (10th), ELLEVTE (11th), TOLVTE (12th), TRETTENDE (13th)... most others add -ENDE: tyvende (20th), tredive (30th), fyrre — etc. DATES use ordinals: 'den 3. maj' (3rd of May, written 3.); 'den 21. juni 2024'. The day takes a period: 1., 2., 3., etc.

Key rule

Ordinals: 1. FØRSTE, 2. ANDEN/ANDET (agreement), 3. TREDJE, 4. FJERDE, 5. FEMTE, ... most have -E ending, irregular early. DATES: den + ordinal + month: 'den 3. maj 2024'. Day takes period: 1., 2., 3.

Examples

Min fødselsdag er den 5. maj.
Min fødselsdag er 5/5.
Standard Danish: den + ordinal + month.
Det er den første gang.
Det er den ét gang.
Ordinal: første (NOT cardinal én).
Hun bor på den anden etage.
Hun bor på den to etage.
Ordinal: anden.

Common mistakes

Using cardinal where ordinal is needed
Den 5 maj / det 3 kapitel
Den 5. maj / det tredje kapitel
Use ordinal for date and sequence position.
Wrong agreement on 'anden / andet'
Min andet bil / mit anden hus
Min anden bil / mit andet hus
Anden = en-word; andet = et-word; andre = plural.

A2Numbers dates time

Telling Time (klokken er ti minutter over tre, halv fire, kvart i fem; bemærk: halv fire = 3:30)

Klokken

Telling time in Danish: 'KLOKKEN ER X' or 'KLOKKEN HALV X'. (1) On the hour: 'Klokken er fem' (5:00). (2) Quarter past: 'Kvart over fem' (5:15). (3) Half hour — TRICKY: 'HALV FEM' = 4:30! (NOT 5:30!). Danish 'halv X' means HALF AN HOUR BEFORE X. (4) Quarter to: 'Kvart i seks' (5:45). (5) Minutes past/to: 'Ti minutter over tre' (3:10), 'Fem minutter i fire' (3:55). The 'halv X = X-30' trap is the famous Danish time pitfall.

Key rule

Klokken er X (X:00). Kvart over X (X:15). HALV X = X-30 (NOT X:30!) — halv fem = 4:30. Kvart i X (X:45). Minutes: 'X minutter over Y' (Y:X), 'X minutter i Y' (Y-X). Half-hour trap is critical.

Examples

Klokken er halv fem. (= 4:30)
Klokken er halv fem (= 5:30 in English thinking — WRONG)
Halv fem = 4:30, NOT 5:30. Danish/German pattern.
Klokken er kvart over fem. (= 5:15)
Klokken er kvart efter fem.
Standard: kvart over.
Klokken er kvart i seks. (= 5:45)
Klokken er kvart til seks.
Standard: kvart i.

Common mistakes

Reading 'halv fem' as 5:30 (English-style)
Misinterpretating 'halv fem' as half past five (5:30)
Halv fem = 4:30. Half an hour BEFORE five.
Danish halv = 'halfway to' the hour, so 30 min before.
Saying 'kvart efter X' instead of 'kvart over'
Kvart efter fem
Kvart over fem
Standard: kvart OVER (past).

See this grammar in real Danish storiesFree graded stories for this level — reading is the fastest way to make these rules automatic.

Is A2 your level? Take the free Danish grammar test50 questions from A1 to C1 with instant explanations — free, about 10–15 minutes, no signup.

Lenguia Premium

Ready to master danish grammar?

Get personalized stories, an AI tutor for your grammar questions, and smart practice for every topic on this page.

Try for Just $1

A2 Danish Grammar — 65 Topics & Common Mistakes

Preterite - Class 1 (-ede: kastede, snakkede, arbejdede)

Preterite - Class 2 (-te: spiste, læste, købte)

Preterite - Short Verbs (-dde: boede, troede, betød/betød)

Preterite - Common Strong Verbs (drikke/drak, finde/fandt, komme/kom, tage/tog, skrive/skrev)

Preterite - være (var) and have (havde)

Present Perfect - har + past participle

Present Perfect with er - Motion / Change of State (er kommet, er blevet, er rejst)

Past Participles by Class (-et, -t, strong patterns)

Preterite vs Present Perfect - Basic Distinction

Future with skal vs vil vs kommer til at vs Present

Past Meaning of Modals (kunne, ville, skulle, måtte, burde, turde)

Reflexive Verbs with sig (vaske sig, sætte sig, glæde sig, lægge sig, rejse sig — including movement reflexives)

Aspectual Periphrases - Basic (er ved at + inf for progressive; plejer at + inf for habitual; sidder/står/ligger og + verb for ongoing)

Basic Meanings of få (receive / be allowed / manage)

Basic Meanings of blive (become / stay / passive auxiliary preview)

Negative Imperative (Lad være med at... / Gør det ikke!) - Position of ikke and the lad-være construction

synes vs tro vs mene - Basic Distinctions

Position-Placement Verb Pairs - Introduction (sidde vs sætte, ligge vs lægge, stå vs stille; bogen ligger vs jeg lægger bogen)

Adjective - Definite Attributive (den store bil, det store hus, de store biler)

Double Definiteness (den store bil) - Introduction (den/det/de + adjective + plain noun)

Full Adjective Paradigm Review (en stor bil / et stort hus / store biler / den store bil)

Comparative (-ere)

Superlative (-est)

Irregular Comparison (god/bedre/bedst, gammel/ældre/ældst, lang/længere/længst, mange/flere/flest)

Comparative in Attributive Position (den større bil)

Superlative in Attributive Position (den største bil)

Adjective Form after Possessive / Demonstrative (min store bil, denne store bil)

Adjectives with No -t in Neuter (glad, lat, fælles, moderne, ægte)

Reflexive Pronouns - Full Paradigm (mig, dig, sig, os, jer, sig)

Reflexive Possessive sin / sit / sine - Introduction

sin vs hans / hendes (Anna læser sin bog vs Anna læser hendes bog)

Relative Pronouns som and der (subject vs object position; der only as subject)

Omission of som as Object (Manden (som) jeg så)

Stressed Demonstratives den / det / de (that one / those, with stød/emphasis)

Indefinite Pronouns nogen / noget (some / any), nogle as plural

Reciprocal Pronoun hinanden (mainly two) / hverandre (more formal)

Multiple Uses of af (agent, material, of/from, cause)

for - Time, Beneficiary, Duration, Reason (for to uger siden / for at)

Multiple Uses of om (about, in/within time, if-question; om to uger = in two weeks)

hos (at someone's place: hos lægen, hos mig)

ved (next to, at, by means of)

Motion vs Location Pairs (ind/inde, ud/ude, op/oppe, ned/nede, hjem/hjemme, hen/henne)

Countries & Cities: i Danmark vs på Island vs til Danmark

Transport (med bil / med tog / på cykel / til fods)

Subordinating at (that)

Subordinating fordi vs da vs siden (because / since)

Conditional hvis vs om (if)

Temporal når vs da (when - habitual/future vs single past)

Subordinate Clause Word Order - Introduction (subject before central adverb / negation)

Negation Position in Subordinate Clauses (..., fordi jeg ikke kommer)

Central Adverbs (sætningsadverbier) Middle-Field Position (jo, nok, vel, bare, faktisk, desværre, måske) - Main vs Subordinate

Indirect Questions with om / hv-Words

Correlative Conjunctions (både ... og, hverken ... eller, enten ... eller, ikke kun ... men også)

Causal Adverbs (derfor, dermed, så) - main clause connectors with inversion

Concessive Adverbs (alligevel, dog, ikke desto mindre)

Common Confusion at vs og (infinitive marker vs 'and' - both pronounced /ɔ/ in fast speech)

Compound Spelling Basics (sammenskrivning: skrivebord, ikke skrive bord)

Comma Rules - Introduction (grammatical comma vs new comma; before subordinate clauses, before men)

The 'Soft d' (bløde d) /ð/ — recognition (mad, gade, hade, ud)

Email/Letter Greetings and Closings (Hej / Med venlig hilsen / Mvh / Kære)

Common False Friends with English (gift = married/poison; rolig = calm; eventuelt = possibly, NOT eventually)

Adverb Formation from Adjectives with -t (en hurtig bil → han kører hurtigt; en god dag → det går godt)

Vigesimal Numbers 50-99 (halvtreds = 50, tres = 60, halvfjerds = 70, firs = 80, halvfems = 90; énogtyve = 21)

Ordinal Numbers and Dates (første, anden, tredje, fjerde ... tyvende; den 3. maj, den 21. juni 2024)

Telling Time (klokken er ti minutter over tre, halv fire, kvart i fem; bemærk: halv fire = 3:30)